Leder. Meddelelser 237. September 2008

Den 13. august 2008 sendte undervisningsministeriet et brev ud til alle landets rektorer vedrørende latindelen i almen sprogforståelse. Brevets tema var - desværre – hverken nyt eller ukendt, for allerede fra reformens første år har der været skoler, hvor latindelen i almen sprogforståelse er blevet varetaget af kolleger uden latinkompetence. Med brevet fra ministeriet bliver det nu slået fast med syvtommersøm, at en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med reglerne om lærernes faglige kompetence og det hedder bl.a.: ”Det var en klar forudsætning for forliget bag gymnasiereformen, at latin fortsat skal være repræsenteret i det almene gymnasium. Denne forudsætning er bl.a. udmøntet i den obligatoriske latindel i almen sprogforståelse. Alle skoler skal således have en lærer med latinkompetence til at varetage undervisningen i latin i almen sprogforståelse.”

 

Der kan være flere grunde til, at en rektor giver en kollega midlertidig undervisningskompetence i latin, det er ikke nødvendigvis modvilje mod faget; i nogle områder kan det fx være svært at rekruttere lærekræfter, noget som også gør sig gældende for de naturvidenskabelige fag og samfundsfag.  Men skal målet være studenter i verdensklasse, må det være en klar forudsætning, at disse kompetencer virkeligt er midlertidige, dvs. at de kun kan forlænges ud over et år, hvis de berørte kolleger aktivt er i gang med at supplere deres uddannelse, altså tage et sidefag.

 

Når det gælder latin ligger muligheden for supplering lige for med Syddansk Universitets udbud af et særligt tilrettelagt tilvalg i latin. Uddannelsen går i gang i september 2008, men er bygget op, så det er muligt at begynde også til januar. Det bør være en selvfølge, at rektor på de skoler, der mangler en reel latinkompetence, enten ved at give timer og/eller ved at betale kursusafgifterne støtter de kolleger, der har lyst til og mod på at følge uddannelsen og dermed få et solidt fagligt fundament at undervise på.  For det er en efteruddannelse, som i høj grad er til både elevernes og skolens bedste.

 

Men intet kommer som bekendt af intet, og der er heller ikke meget, der kommer af sig selv. Og med reform og selvstyre er meget nu lagt ud til den enkelte skoles og rektors afgørelse. Derfor er det afgørende, når det gælder om at konsolidere latin i AP og om at få latin C fast forankret i den stærke sproglige studieretning, at vi som lærere går konstruktivt og aktivt ind i arbejdet. Det kan godt være hårdt, hvis man sidder som eneste latinlærer på en skole og så er det vigtigt at have kontakt med kolleger på andre skoler. Her er det oplagt at bruge Klassikerforeningens lokalrepræsentanter til at skabe det nødvendige netværk, og det er også vigtigt at møde op til der kurser, der arrangeres – og selv ønske nye og relevante kurser. For både når det gælder latin, græsk og oldtidskundskab er dialogen mellem kolleger både regionalt og på landsplan med til at støtte, styrke og inspirere. Det gælder også dialogen mellem bestyrelse og kolleger, så derfor vil vi, så vidt det overhovedet er muligt, deltage i alle de lokalmøder og kurser, der afholdes.

 

Bestyrelsen