Lapland Odyssey

 

Lapland Odyssey, Finland, 2010. Instruktør: Dome Karukoski; Manuskript: Pekko Pesonen.

1. juni i år var der dansk premiere på den finske film Napapiirin Sankarit med den engelske titel Lapland Odyssey. Filmens titel må af gode grunde få en filolog til at spidse øre, for rummer det skøre finske komedie-drama andre referencer til Homer end dens oversatte titel?¹ Det mener jeg den gør. Imidlertid var en del af de danske filmanmeldere, der har skrevet om Lapland Odyssey, temmelig lunkne. Blandt andet skrev Kim Skotte i Politiken (2/6 2011) at filmen "flader ud som jævnt halvbøvet fortælling". Men hvis man genkender de homeriske paralleller i både temaet, karaktererne og i enkelte scener, dukker der et mere helstøbt billede frem af en film, som rummer en fortælling der på sort humoristisk vis beskriver det moderne menneskes søgen efter mening og identitet i en nordlig finsk udørk.

Vores moderne helt hedder i dette tilfælde Janne, men det er hans gode ven, Kapu, der er filmens fortæller, og den indledes med en smukt fortalt scene, hvor Kapu fortæller om en stil, han skrev i skolen om et træ, der repræsenterer den skæbne, der ruger over ham og hans jævnaldrende - i fem generationer har hans forfædre hængt sig i træet på grund af de uoverstigelige vanskeligheder, de befandt sig i kulturelt og økonomisk. Kommentaren fra Kapus lærer var da også, at stilen ville være et højdepunkt for hans intellektuelle formåen. Træet er derfor et forventet endepunkt for vores fortæller, hvilket viser sig midt i filmen i en ubetaleligt morsom scene, hvor Kapu bliver budt op til dans af en pige, hvorefter han gennem en lang monolog beskriver, hvordan det vil være begyndelsen til et samliv, der uundgåeligt vil ende i tragedie og selvmord. Når filmen alligevel ender med, at Kapu ikke hænger sig i træet, men tværtimod fælder det, skyldes det den udvikling, han og hans to venner, Janne og Raihi, har været igennem på deres én nat lange odyssé gennem Laplands snedækkede landskaber.

Protagonisten, Janne, tilbringer livet med at sove og drikke øl med Kapu og Raihi på de lokale bodegaer. For alle tre venner gælder det, at noget er gået galt i deres liv: Janne har været uheldig med en eller anden form for virksomhed med mobiltelefoner, Raihi lider under en dominerende mor, der har sat ham en skræk i livet, hvad angår enhver form for intimitet med kvinder, og Kapu har opgivet troen på en meningsfyldt tilværelse og overgivet sig til pessimismen. Janne har imidlertid en kæreste, Inari, der har givet ham penge til at købe en digital tv-boks, og i filmens begyndelse minder hun ham om, at han nu skal få den købt, så de to kan se Titanic og få en romantisk aften sammen. Da Janne og hans venner i stedet kommer småberusede hjem uden penge og uden digiboks, bliver det Inari for meget, og hun stiller Janne det ultimatum, at han skal skaffe en digiboks inden næste morgen, eller hun forlader ham. De tre venner tager så af sted i Raihis gule lyn af en vogn, og rammen for en roadmovie er på plads.

Janne har mange opfindsomme idéer til at skaffe både penge og digiboks, men trods sin hittepåsomhed ejer han ikke ligefrem Odysseus' snildhed (han er nok polymechanos, men ikke polymetis!). Hans prøvelser er også, som for den homeriske helt, mange (jf. epitetet polytlas), herunder et møde med en flok sirener, der udgøres af smækre, vandpolospillende unge kvinder, der er lige ved at få ham til at glemme sit forehavende. Også vejrguderne er imod ham, idet en snestorm rammer de tre venner og i bogstaveligste forstand begraver dem - også her er der altså tale om Homerfortolkning. I Odysséens 5. sang er Odysseus ved at blive opslugt af havet som følge af den storm, Poseidon rejser, og han er så nær den fuldkomne tilintetgørelse, han kan komme (især Od. 5.454 - "for hans hjerte var blevet lammet af havet"). Mens Odysseus "genfødes" på Faiakernes ø, kæmper Janne sig fri af snemasserne og ryster sig dermed fri af sin skæbne.

Som i Odysséen fortælles historien i Lapland Odyssey fra flere vinkler. Mens Janne er på sin eventyrlige rejse, følger vi sideløbende Inari, der som Penelope befinder sig hjemme. Inaris ungdomskæreste har fået nys om, at der er slinger i valsen i Inaris og Jannes forhold, og han benytter chancen til at indynde sig hos Inari. I begyndelsen er han galant, forstående og hjælpsom, men som Inari begynder at tvivle på, om det er den rigtige beslutning at forlade Janne, viser det sig, at ekskæresten, som Penelopes bejlere, kun er ude på at komme i seng med hende (Od. 1.365-66), og han forsøger at så splid mellem hende og Janne. Da Janne endelig når hjem, kommer han derfor i tvivl om Inaris troskab, og han må som Odysseus tilkæmpe sig sit hjem igen. Mens Odysseus får hjælp af Athene, stiger hjælpen til Janne også ned fra himlen - en deus ex machina i form af en rig russer, Janne har truffet i nattens løb.

Mens der altså er en række paralleller mellem Odysséen og Lapland Odyssey i form af karaktererne og enkelte scener, mener jeg dog, at det er det grundlæggende skæbnetema, der er den mest subtile men også mest væsentlige adaption af det homeriske epos. Odysseus befinder sig i Odysséens begyndelse i et tomrum eller en intethed på Kalypsos ø (Od. 1.10-15; 5.151-58), og i Apologerne får han gennem sine fortællinger til Faiakerne tilbageerobret sit navn og sin identitet som helt, indtil han endelig kan vende tilbage til sit liv på Ithaka. Tilsvarende befinder Janne og hans venner sig i en form for ikke-eksistens ved filmens begyndelse, og det er også Jannes opgave at erobre sig en identitet og vise sit værd gennem sine strabadser i Laplands mørke nat.² Fortælleren Kapus nihilistiske frustration bliver gennem Jannes kamp forandret til handling, og han træder ud af sin skæbnes skygge, da han fælder det træ, der symboliserer hans passivitet. Også Raihi får mod til at konfrontere sin frygt, og han befinder sig pludselig kæmpende til sidste blodsdråbe imod den fysiske lammelse, hans mor har sat i ham. De tre venner er i al deres sårbarhed vidt forskellige fra de homeriske helte, men de er typiske og genkendelige som moderne helte med deres tvivl og deres identitetskriser. Fortolkningen af Homer er medvirkende til at sætte det moderne menneskes fastlåsthed og frustrationer i perspektiv og gør derfor den nok lidt spinkle historie til en fint fortalt farce over samtidens helte og heltinder. Med instruktørens egne ord: "Inside the biggest loser, a hero can be found. Inside the biggest cynic, you can still find hope".³

NOTER:

[1] Napapiirin Sankarit betyder mere direkte oversat noget i retning af "arktiske helte" og placerer sig derved helt centralt inden for episk sprogbrug.
[2] Instruktøren har i et interview til Cineuropa sagt at filmen handler om 'Finnish underdog male shame' hvilket yderligere synes at underbygge dens genfortælling af episke temaer, jf. Odysseus' passivitet under opholdet hos Kalypso. http://cineuropa.org/2011/it.aspx?t=interview&documentID=153073.
[3] Citatet er fra instruktørens kommentarer til filmen på dens officielle hjemmeside, http://www.laplandodyssey.com.