Perseus
Perseus er nok det vigtigste sted for de klassiske fag på nettet. Perseus har hjemme på Tufts University, Massachusetts og er en kæmpemæssig database med tekster (på originalsproget og i oversættelse), billeder, artikler og forskellige hjælpemidler. Det er seriøst og ambitiøst. Det tager nogen tid at sætte sig ind i alle mulighederne, herunder søgefunktionen -men det lønner sig. Nedenfor er nogle forskellige indgange til Perseus, der måske kan gøre det nemmere at komme i gang med Perseus og at bruge Perseus
Perseus
Greek and Roman Materials
Samlet oversigt over de græsk/romerske tekster.
En meget stor del af den overleverede græske og romerske litteratur er tilgængelig på Perseus. De enkelte tekster kan vælges på originalsproget og/eller i engelsk oversættelse. Teksten på originalsprogene er hypertekst, dvs hvert ord fungerer som et link. Når man klikker på et ord, får man en morfologisk analyse af det pågældende ord, og herefter kan det slås op i en ordbog (Lewis/Short og Liddell/Scott for hhv. latin og græsk.
De græske tekster vises med det græske alfabet.
Art & Archaeology Browser
Man vælger "type": building, coin, gem, sculpture, site, eller vase og kan gennem undermenuer klikke sig frem til det, man ønsker.
Perseus 4.0
Perseus har fået et nyt udseende og ny bagvedliggende teknologi. Perseus ser ud til at være blevet endnu bedre. Den nye version kører hurtigere og har nogle smarte faciliteter. F.eks. er det muligt på samme skærmbillede både at have adgang til originaltekst, engelsk oversættelse og en kommenteret udgave (ikke alle tekster har en sådan). Et eksempel på det nye format er Ciceros 1. Catilinariske Tale, der også er udstyret med et kritisk apparat. Via menuen til venstre er det også blevet nemmere at navigere rundt i teksten. Man kan som hidtil slå (alle) ord i teksten op i leksika via en morfologisk analyse. Læg mærke en en sjov facilitet: når man får en morfologisk analyse, der angiver flere muligheder, kan man stemme på den, man mener er den rigtige på det pågældende sted. Den mulighed, som flest har stemt på, står med lyserød baggrund. Brugerne af perseus er nok gennemgående seriøse, og det ser ud til, at man kan regne med, at den lyserøde mulighed er den korrekte. På alle de "gamle" sider er der foroven et link til den nye forside.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

