Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Klassiske fag (27/10 2011)

 

Nyheder

Kære abonnenter på nyhedsbrevet,

Som I måske ved, har jeg overtaget rollen som EMU-redaktør efter Lars Kirkegaard, og jeg er i gang med at lære alle de tekniske systemer at kende. Derfor kommer det første nyhedsbrev fra min hånd også lidt sent. Men fremover vil det udkomme regelmæssigt.

Arven fra Lars er svær at løfte, men jeg vil bestemt gøre mit bedste for, at de klassiske sider også fremover vil være et sted, hvor alle kan finde inspiration og viden. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle til at sende mig links, materialer, ideer til undervisningsforløb mm. Skriv også gerne til mig med ønsker til EMU-siderne. I kan sende en mail eller skrive ind i Klassikerbloggen eller SkoleKom-konferencen, som begge er at finde på forsiden af de klassiske sider.

Jeg er p.t. meget interesseret i at høre fra jer, der har gjort jer erfaringer med brugen af interaktive tavler i undervisningen i de klassiske fag. Sammen med "Ny skriftlighed" er emnet "Interaktive tavler" af EMU blevet udvalgt som indsatsområder i dette skoleår. Jeg hører meget gerne fra jer ang. begge emner.

Tilbage er der kun at ønske jer god fornøjelse med nyhedsbrevet. Jeg glæder mig til det kommende arbejde med de klassiske EMU-sider og ikke mindst til samarbejdet med jer.

Mange hilsener
Chresteria Neutzsky-Wulff

@: chresteria@chresteria.dk

Klassiske fag

Om Klassiske fag

Old-konkurrence (27/10 2011)

Klassikerforeningen har i samarbejde med Klassikerfonden udskrevet en konkurrence blandt elever i oldtidskundskab i skoleåret 2011-12.

Lagerliste over Kildehæfter (25/10 2011)

Se den seneste lager- og prisliste fra Kildehæfter, udgivet af Klassikerforeningen.

Kursus om nye lærebøger i de klassiske fag (22/10 2011)

Torsdag d. 10.11. kl. 11.00-16.30 afholder Klassikerforeningen kursus om nye lærebøger i Oldtidskundskab og AP-latin. Kurset finder sted på Risskov Gymnasium.
Tilmelding kan ske til Brian Andreasen: ba@risskov-gym.dk.

Klassikerforeningens generalforsamling 2011 (22/10 2011)

Torsdag d. 10.11. kl. 12.45-13.45 afholder Klassikerforeningen generalforsamling.

Klassisk dag på SDU d. 12.10. (22/10 2011)

Lørdag d. 12.10. kl. 12.30-17.00 afholdes Klassisk Dag på Syddansk Universitet. Temaet i år er "Døden og efterlivet". Man kan desuden melde sig til den efterfølgende festmiddag.
Tilmelding skal ske ved at skrive til klassiskdag@hotmail.com.

Efterlysning af materiale! (22/10 2011)

Gode links, nyttige tips og undervisningsmaterialer efterlyses!

Småfag på KU får støtte (21/10 2011)

Græsk og Latin på KU har fået økonomisk støtte af universitetets ledelse.

AIGIS-festskrift (01/10 2011)

Det seneste nummer af tidsskriftet AIGIS er udkommet som festskrift til Chr. Gorm Tortzen i anledning af hans 60 års fødselsdag d. 10. juli 2011.