Google Bogsøgning
Google Bogsøgning er et nyttigt værktøj i forbindelse med litteratursøgning. Det indeholder en række faciliteter, hvoraf nogle omtales nærmere nedenfor.
Google Bogsøgning
Google Bogsøgning fungerer som en "normal" Google- internetsøgning, blot søger man kun i bøger. Google får indholdet fra to kilder: gennem indscanning af bibliotekers bogbestand og gennem partnerprogrammer, hvor forlag stiller deres udgivelser til rådighed.
Når man får søgeresultaterne, ser man om den enkelte bog én af disse muligheder:
- Fuld visning:
Bogen kan læses i sin helhed på skærmen. Det drejer sig typisk om ældre udgivelser, hvor copyright'en er udløbet. Det er muligt at downloade bogen som pdf-fil. - Begrænset visning:
Man kan læse større sammenhængende uddrag af en bog. Det er typisk tilfældet, når forlaget deltager i partnerprogrammet. - Uddragsvisning
Man ser nogle eksempler på søgeordet i kontekst. - Ingen eksempelvisning.
Man kan vælge Avanceret bogsøgning. Der er så mulighed for fritekstsøgning, man kan søge efter forfatter, titel, forlag mm. og vælge sprog.
Rigtig mange universitetsforlag og andre forlag, der udgiver videnskabelig litteratur, er med i partnerprogrammet og bruger Google som udstillingsvindue. Dvs. at man kan læse forholdsvis store uddrag af bøgerne online, ofte hele kapitler eller artikler. Under alle omstændigheder kan man få et godt indtryk af bogen, inden man evt. bestiller den fra bibliotek eller forlag.
Om
Nogle af mulighederne, når man har fundet en bog:
- Man kan måske læse uddrag af bogen.
- Man får de faktuelle oplysninger om bogen.
- Man får overblik over bogens indhold.
- Der er måske links til anmeldelser og omtale.
- Til hver bog er der et link: Søg efter denne bog i et bibliotek. Ved at aktivere dette link, sår man bogen op i bibliotek.dk og kan så umiddelbart bestille den til afhentning i sit eget bibliotek. Det er temmelig smart!
- Hvis man er oprettet som google-bruger, kan man tilføje bogen til Mit bibliotek.
Eksempel
En lang række forlag, der udgiver videnskabelig litteratur, er med i Googles partnerprogram. Museum Tusculanum var for snart 3 år siden de første i Norden, der skrev kontrakt med Google om inklusion af forlagets bøger i Google Bogsøgning. Linket fører til en af dette forlags bøger.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

