Fra fagkonsulenten: Eksamen 2008

 

Eksamen 2008

Sommereksamen 2008 nærmer sig. I oldtidskundskab vil der næsten udelukkende være eksamen efter ny ordning. Græsk og latin på A-niveau har for første gang eksamen efter ny ordning, og latin C hold går for 2. år til eksamen efter ny ordning.

Regelgrundlaget er eksamensbekendtgørelsen og læreplanerne. I det følgende gives dels en oversigt over reglerne for afvikling af mundtlig eksamen, især hvad angår hjælpemidler under forberedelsen og under eksaminationen samt regler i forbindelse med trækning af eksamensspørgsmål, dels enkelte uddybninger affødt af hyppigt stillede spørgsmål til læreplanerne.

Dernæst følger et eksempel på et udfyldt undervisningsbeskrivelses-skema.i oldtidskundskab.

 

Generelt for alle fag og niveauer: Det er det god praksis, at eksaminator sender eksamensspørgsmålene, så de er censor i hænde senest en uge inden eksamen.

 

Oldtidskundskab ny ordning:

Trækning af eksamensspørgsmål

Der er kun én trækning.

Hjælpemidler

Der er ingen begrænsninger i anvendelse af hjælpemidler hverken under forberedelsen eller under eksaminationen.

Ekstemporalteksten

Halvdelen af eksamensspørgsmålene består af en antik eksamenstekst og en ekstemporaltekst. Ekstemporalteksten har et omfang af 2 – 5 sider. Den er efterantik og ikke gennemgået i undervisningen. Ekstemporalteksten vælges, så den enten sætter den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der er altså ikke nødvendigvis en kobling mellem den antikke eksamenstekst og ekstemporalteksten. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre elverne opmærksomme på dette. Ekstemporalteksterne har en kort indledning med oplysninger om. F.eks. forfatter, tid og værk, samt hvilken søjle eller hvilket tema ekstemporalteksten er tænkt som perspektivering til.

Monument og perspektivmonument(er)

Halvdelen af eksamensspørgsmålene består af den antikke eksamenstekst og et antikt monument (efter aftale med eleverne kendt eller ukendt) + højst tre ukendte perspektiverende monumenter. Perspektivmonumenterne sætter enten det antikke monument eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv.

 

Græsk A ny ordning

Trækning af eksamens spørgsmål

Der er kun én trækning.

Hjælpemidler

Under forberedelsen må alle hjælpemidler medbringes. Til eksaminationen må kun medbringes den efterantikke ekstemporaltekst samt de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne fra forberedelsen må ikke indeholde en oversættelse af eksamensteksten eller større sammenhængende dele af den. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den græske tekst.

Ekstemporalteksten

Ekstemporalteksten har et omfang af 2 – 5 sider. Den er efterantik og ikke gennemgået i undervisningen. Ekstemporalteksten vælges, så den enten sætter den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der er altså ikke nødvendigvis en kobling mellem den antikke eksamenstekst og ekstemporalteksten. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre elverne opmærksomme på dette. Ekstemporalteksterne har en kort indledning med oplysninger om. f.eks. forfatter, tid og værk.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.

 

Latin A ny ordning

Hjælpemidler

Under forberedelsen er alle hjælpemidler tilladt. Ved eksaminationen må ikke medbringes notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

 

Latin C ny ordning

Trækning af eksamensspørgsmål

Eksamensspørgsmålene til gruppeforberedelsen trækkes mindst 24 timer før den individuelle forberedelse starter. Samtidig trækkes der i hver gruppe et individuelt nr., som bruges ved fordelingen af spørgsmålene til den individuelle del af prøven. Læreren har i materialet sendt til censor, redegjort for, hvad der er sp. 1, 2 etc. Det registreres på en navneliste, hvilket nummer hver enkelt har trukket. Den enkelte elev kender altså efter lodtrækningen nummeret på det individuelle spørgsmål, men bliver selvfølgelig først bekendt med, hvilket tekstuddrag nummeret dækker over, når forberedelsen til den individuelle del af prøven begynder.

Hjælpemidler

Under den korte, individuelle forberedelse må kun medbringes ordbog og grammatik efter eget valg.

Under eksaminationen må kun medbringes notater udarbejdet under den individuelle forberedelse.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det er vigtigt, at både elever og censorer gennem undervisningsbeskrivelserne har et godt grundlag for eksamensforberedelsen. 

Det vil være en god ide for hvert forløb at give en kort beskrivelse af, hvilken sammenhæng der i undervisningen er etableret mellem de antikke basistekster og perspektivteksterne.

En del af en søjle eller en hel søjle kan være afviklet i almen studieforberedelse eller i andre tværfaglige samarbejder. I så fald skal det fremgå af undervisningsbeskrivelsen, og eleverne skal under forberedelsen have adgang til samarbejdsmaterialet.

 

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

 

Titel 1	1. Skæbnefortællinger
Indhold	Basistekster Herodot: Kong Kroisos, (Hastrup m. fl: Hellenere og barbarer side 15-42) Seneca: Breve til Lucilius nr. 107 (Senecas breve og andre skrifter til Lucilius, ved Gertz. Gyldendal 1927. Side 160-63.) Fokus på stoisk tankesæt: logos, natura, fatum og fortuna. Perspektiverende: Camus, ”Sisyfosmyten” (Esben Andreasen m. fl., Mennesket og magterne, Gyldendal 1992 side 302-303). Teksten analyseret og sammenholdt med Herodot og Seneca. Karen Blixen, Den afrikanske farm. Livets veje. Skæbnesynet analyseret og sammenholdt med Herodot, Seneca og Camus.
Omfang	13 lektioner
Særlige fokus-punkter	Forskellige opfattelser af skæbne i antikken. Kan man påvirke/ændre sin skæbne? Hvordan forholder man sig til en skæbnebestemt tilværelse? Der perspektiveres med tekster, der på forskellig vis forholder sig til problematikken: tilværelsens omskiftelighed (bl.a. eksistentialismen.)
Væsentligste ar-bejdsformer	Klasseundervisning, gruppearbejde.

 

 

 

Susanne Høeg