Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Nyt fra fagkonsulenten, maj 2006

 

Fra ministeriet

Ny eksamensbekendtgørelse - konsekvenser for sommereksamen 2006

Som bekendt er der trådt en ny eksamensbekendtgørelse i kraft, som har virkning for eksamen her og nu. For de klassiske fag er ændringerne ikke store. Men vær især opmærksom på den første om hjælpemidler under eksaminationen. Elever kan retmæssigt klage, hvis reglen ikke overholdes.

1. Alle hjælpemidler må medbringes under eksaminationen.

Bemærk, at der i fagbilaget til oldtidskundskab står: "ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten og af gengivelsen af monumentet." I fagbilagene til latin og græsk står der: "Eksaminanden må ikke fra forberedelsen medtage notater, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten."

2. En eller to trækninger i oldtidskundskab.

Reglen, som vi har fulgt i oldtidskundskab, at tekstspørgsmål og billedspørgsmål skal trækkes særskilt, findes ikke i den ny eksamensbekendtgørelse. Men der er heller ikke nogen regel, om at der ikke må trækkes særskilt. Man kan altså her gøre, som man vil: en trækning eller to trækninger. Men praksis fra tidligere må fastholdes: at der ikke er nogen bevidst indholdsmæssig kobling mellem tekst og billede, hvis der trækkes under et.

Susanne Høeg



Om

Eksamensbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. (BEK nr 351 af 19/05/2005)

Læs mere om Eksamensbekendtgørelsen