Gymnasiereformen - og de klassiske fag.

Lovforslaget om en reform af gymnasiet kommer til tredjebehandling i Folketinget den 5. februar, og loven vil således være vedtaget når dette læses. Som ventet kan loven træde i kraft med virkning fra august 2005. Arbejdet med de nye læreplaner går i gang i den sidste uge i januar og forventes afsluttet før sommerferien. Læreplanerne sendes derefter til høring i august/september. Med udgangen af 2004 skal alt være færdigt således at de elever som skal begynde på en af de gymnasiale uddannelser i august 2005 har klarhed over hvilken uddannelse de søger ind på. I god tid inden informationsmøderne for de nye elever i januar 2005 skal skolerne have udmeldt deres tilbud af studieretninger og valgfag. De fleste skoler er allerede langt inde i disse overvejelser om studieretninger og valgfag.

Alle fire gymnasiale uddannelser skal reformeres, og partierne bag gymnasiereformen har fastholdt at det drejer sig om fire gymnasiale uddannelser med hver sit særkende. Således vil der være et fælles mål om at alle gymnasiale uddannelser er studieforberedende og almendannende og giver grundlag for videregående uddannelser. Selv om hver uddannelse har sit eget særkende, har politikerne ønsket en vis form for fleksibilitet, det skal være muligt at skifte gymnasieretning mellem de tre treårige uddannelser uden spild af studietid, men skiftet skal ske indenfor det første halve år. Derfor er strukturen i de gymnasiale uddannelser også ens: et grundforløb på et halvt år og et studieretningsforløb på to og et halvt år. Da indholdet i de tre grundforløb ikke er ens, betyder det at en elev som skifter gymnasial uddannelse måske ikke kan medbringe merit, men de kompetencer eleven har opnået i sit første grundforløb, substituerer de kompetencer eleven mangler, det kan nok også udtrykkes på den måde at en elev som ønsker at skifte retning, skal gøre det inden for det første halve år og må påregne et ret stort merarbejde.

Gymnasiereformen er undertiden blevet omtalt som den største reform af gymnasiet siden 1903. Lovforslaget blev fremsat netop 100 år efter vedtagelsen af den reform af gymnasiet, som med nogle ændringer af strukturen og mindre ændringer af fagrækken er genkendelig også i de senere ændringer af gymnasiet (linjegymnasium, grengymnasium og valggymnasium). I denne forbindelse må det da nævnes at oldtidskundskab der var et barn af 1903 loven, således kunne fejre 100 års fødselsdag i 2003 og nu kan se frem til mange fødselsdage. Studieretningsgymnasiet kan minde om linjegymnasiet på den måde at alle elever er fælles i studieretningsfagene og i de obligatoriske fag. Det giver helt andre muligheder for samarbejde mellem fagene, og det er ikke mindst i samarbejdet mellem fagene, i kravet om varierede arbejds- og evalueringsformer og om progression i arbejdsformerne, altså i hele det projekt som er blevet kaldt ”fra elev til studerende”, det væsentlig nye ligger. Samtidig skal naturvidenskab styrkes og naturvidenskaberne skal i højere grad end hidtil markeres som en del af almendannelsen.

Det almene gymnasium, nu også kaldt stx, er målrettet mod ”unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion”. Dermed er det markeret at fagligheden skal styrkes og at det kan meget vel blive sværere at gå i gymnasiet. Det slås fast at fagligheden i gymnasiet knytter sig til videnskabsfagene, man vil således se at de sidste hybridfag, naturfag og historie med samfundskundskab er blevet splittet op i enkeltfag. Religion og oldtidskundskab findes således stadig i fagrækken og er ikke blevet en del af et hybridt kultur- eller livsforståelsesfag. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: ”Med begrebet kompetence rettes blikket mod det, som eleverne har brug for med henblik på virkeligheden uden for skolen, herunder de videregående uddannelser. Der vil altså være fokus på, hvad eleverne rent faktisk er i stand til på baggrund af den faglige viden, de har opbygget gennem gymnasietiden”. I lyset af den kompetencediskussion der har været ført i de senere år, er det interessant at se hvor nært kompetencebegrebet knytter sig til fagligheden.

Den nationale standard vil også i fremtiden sikres gennem et centralt pædagogisk tilsyn, fælles læreplaner og gennem centralt stillede opgaver til skriftlig studentereksamen. Også eksamensudtræk vil i fremtiden foregå centralt.

Grundforløbet

Med reformen er linjedelingen afskaffet, alle elever vil herefter have et halvt års grundforløb og et studieretningsforløb der varer to og et halvt år og som derfor kan give tid til større fordybelse. Det er blevet besluttet at eleverne ved tilmeldingen til gymnasiet skal markere hvilken studieretning de ønsker at følge, og de vil da blive anbragt i grundforløb i overensstemmelse med denne forhåndstilkendegivelse. Det bindende valg skal imidlertid først afgives sidst i grundforløbet, og man må vel trods alt pointere at en af begrundelserne for grundforløbet var at det skulle kvalificere elevernes valg af studieretning. For de klassiske fag er det af speciel interesse at der dels er latin i Almen Sprogforståelse, dels er gode muligheder for både latin og oldtidskundskab for at deltage i projekter og temaer i Almen Studieforberedelse allerede i grundforløbet.

I grundforløbet er der dels nogle obligatoriske fag, dels nogle nydannelser, nemlig Almen Studieforberedelse, Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb. De obligatoriske fag i grundforløbet er dansk, engelsk, andet fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag og samfundsfag. Disse fag sikrer sammen med de nye tværgående forløb at eleverne allerede i grundforløbet stifter bekendtskab med ”de tre fakulteter”: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab og i Almen Studieforberedelse møder temaer der kan belyses ud fra alle tre fakulteter.

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse er ikke et fag, men en timeramme der er afsat til samarbejde mellem fagene. I grundforløbet afsætter fagene minimum 20 % af timetallet til Almen Studieforberedelse, i studieretningsforløbet minimum 10 %. Der er således ganske mange timer til rådighed, i grundforløbet ca. 100 timer og i studieretningsforløbet vel omkring 250 timer. I grundforløbet i 1. semester er sigtet bl.a. at sikre progressionen i elevrollen fra folkeskoleelev til gymnasieelev. I det efterfølgende studieretningsforløb lægges vægten på progression fra gymnasieelev til studerende.

Formålet er, at eleverne skal

·        udvikle kompetencer til at bruge faglig viden fra flere fag til at opnå, udvikle og kunne vurdere viden i skiftende sammenhænge i forhold til en sammensat og foranderlig virkelighed,

·        kunne forstå hvordan metoder og indfaldsvinkler fra forskellige fag kan kombineres for at opnå relevant viden om en sag,

·        opnå kompetence til at vurdere grænserne for de enkelte fags metoder og for den viden som det enkelte fag kan bidrage med.

   Eleverne skal stifte bekendtskab med de metodisk, videnskabelige tilgange i de tre fagområder på en sådan måde at de erkender fagområdernes forskellige indgangsvinkler.

I Almen Studieforberedelse arbejdes der i emneforløb således at der gennem hele gymnasieforløbet sker en bred dækning af de store spørgsmål og de bærende forestillinger. I emneforløbene arbejder fag sammen i skiftende konstellationer. Nogle forløb kan tage udgangspunkt i bestemte perioder i historien og føre frem til at eleverne kan redegøre for nogle af periodens dominerende tankemønstre og forestillinger indenfor kunst, videnskab og samfundsopfattelse. Andre forløb kan tage udgangspunkt i bestemte store idéer og føre frem til at eleverne kan redegøre for hvorledes spørgsmål er stillet med forskellig betoning i forskellige perioder og for hvorledes sådanne idéer om menneskenes forhold til sig selv og hinanden, til samfund og natur har ændret sig over tid.

Almen Studieforberedelse i grundforløbet afsluttes med en internt bedømt projektopgave. Derudover afsluttes Almen Studieforberedelse i studieretningsforløbet efter 3. g med en projektprøve med efterfølgende mundtlig eksamination. Dette projekt kan evt. bygge på et centralt udmeldt tema som giver mulighed for projekter der spænder over mindst to fakulteter.

Almen Sprogforståelse

I Almen Sprogforståelse skal eleverne både arbejde med en mere praktisk analysedel og med mere sprogteoretiske emner herunder vigtige strategier til sprogindlæring. Der skal i forløbet læses tekster på latin. Herved sikres et historisk perspektiv i undervisningen, og latin bidrager med eksempel- og studiemateriale til indøvelse af grammatisk analyse og til arbejdet med sproglig bevidsthed.

Almen Sprogforståelse skal indeholde et kursus i grammatisk analyse og sproglig terminologi. Derudover skal eleverne arbejde med emner som fx hvad sprog er, tale og skrift, sprog som praksis, sprogets udtryks- og indholdsside. Endvidere skal der indgå et forløb i sociolingvistik (emnerne kan fx være sproglige domæner (privat og offentligt sprog), standard og variation, norm og individualitet, sprog og nationalitet, sprog i globaliseringens tidsalder) og i sprog i en læringssammenhæng.

Undervisningen tilrettelægges i et samspil mellem sprogene: Undervisningen i latin varetages af en lærer med kompetence i latin, den øvrige undervisning kan fordeles på lærere i alle sprog, herunder dansk.

Det står således fast at alle skoler også i fremtiden skal have en lærer med kompetence i latin. Det vil naturligvis også få betydning for skolernes holdning til tilbud om latin (og græsk) i studieretninger og som valgfag.

Der afsættes 45 timer til Almen Sprogforståelse. Timerne tages fra dansk, engelsk og andet fremmedsprog.

Naturvidenskabeligt Grundforløb

I det naturvidenskabelige grundforløb skal eleverne stifte bekendtskab med grundlæggende elementer af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi og deres arbejdsmetoder. Simple eksempler på naturfaglige observationer og eksperimenter skal indgå.

I nært samspil med undervisningen i matematik i grundforløbet skal eleverne introduceres til behandlingen af data fra eksperimenter og observationer som grundlag for arbejdet med modeldannelse og hypoteseafprøvning. Det skal gøres uden indgående brug af matematisk formalisme og nøje afstemmes efter elevernes matematiske forudsætninger.

Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen samt valget af undervisningsmateriale skal foregå under hensyntagen til såvel elevernes interesser som til deres faglige forudsætninger. Det er ikke tanken at eleverne skal opnå et bredt kendskab til alle de naturvidenskabelige discipliner. Men fordybelse i et mindre antal emnekredse, som har eksemplarisk værdi, skal tilstræbes – gerne med inddragelse af flerfaglige, historiske og erkendelsesmæssige dimensioner, hvor det er muligt.

Af både faglige og motivationelle grunde er det desuden vigtigt at inddrage aktuelle og elevnære problemstillinger enten som selvstændige forløb eller som aspekter af de eksemplariske emner. 

Studieretningsforløbet

Ved slutningen af grundforløbet træffer eleverne deres endelige valg af studieretning. For nogle elever kan der naturligvis blive tale om et omvalg eller et skoleskift. Ingen har krav på at få sine ønsker opfyldt.

En studieretning konstitueres af tre fag på AAA, ABB, ABC niveau. Hvis studieretningen indeholder et begyndersprog eller latin på A niveau, er der kun to studieretningsfag. Der er fastsat bindinger mellem studieretningsfagene som sikrer at de støtter hinanden.  Når studieretningerne skal sammensættes, gælder følgende regler:

Alle skal mindst have 4 fag på A niveau, og normalt 3 fag på B niveau og 7 fag på C niveau. Alle skal have Matematik C, Fysik C og 2 af fagene Biologi C, naturgeografi C eller kemi C. Et naturvidenskabeligt fag skal løftes til B niveau.

Elever, der har engelsk på B-niveau, fortsættersprog på B-niveau og som 3. og 4. fremmedsprog har to begyndersprog på A-niveau (herunder latin), skal have 4 fag på A-niveau, 2 fag på B-niveau og 10 fag på C-niveau. (ét frit valgfag på C-niveau og fritagelse for kravet om naturvidenskab på mindst B-niveau.

Elever, der har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog og en studieretning med latin A og græsk A, har 5 fag på A-niveau, 1 fag på B-niveau og 8 fag på C-niveau. Disse elever er fritaget for kravet om naturvidenskab på mindst B-niveau.

Elever med tre fremmedsprog, hvoraf mindst to er på A-niveau, kan erstatte 1 valgfag, som opgraderer 1 C-niveau til 1 B-niveau, med to valgfag på C-niveau, hvis det ene er latin. Denne regel er skabt for at tilgodese meget sprogligt interesseredes mulighed for at få latin.

Alle skoler skal oprette lige så mange studieretninger som de har grundforløb. I de økonomiske forudsætninger for reformen er der imidlertid regnet med at 40 små skoler (=skoler med færre end 400 elever) uden for de større byer kan oprette en studieretning mere end skolen har grundforløb og at alle skoler kan dele to studieretninger i to blandede studieretninger. Således vil et lille gymnasium i fx Ringkøbing eller Maribo have fire grundforløb der bliver til fem studieretninger hvoraf to igen kan deles i to, i alt faktisk syv studieretninger.

For blandede studieretninger gælder det at de skal have et fælles studieretningsfag på A niveau. Det gælder imidlertid ikke for en studieretning med latin og græsk. Den kan blandes med en hvilken som helst studieretning, fx med en naturvidenskabelig studieretning.

Valgfag

Amtet godkender skolens udbud af valgfag. Hvis 7 elever på en lille skole (<fire hundrede elever) eller 10 elever på en stor skole (>fire hundrede elever) vælger et fag, skal det oprettes.

Latin og græsk i studieretningerne

Latin og græsk findes efter reformen som det der hedder profilfag på A niveau og som valgfag på C niveau. Valgfag på C niveau kan også være studieretningsfag. For studieretninger med latin og græsk på A niveau gælder at de skal tilbydes på mindst et gymnasium i hvert amt. Det betyder jo ikke at kun et gymnasium i hvert amt kan tilbyde latin og græsk, men hvis det viser sig at ingen skoler i et amt har en studieretning med latin og græsk med i sit forslag til studieretninger, så har amtet pligt til at sørge for at en sådan studieretning tilbydes i amtet.

Bortfaldet af latin som obligatorisk fag på sproglig linje er erstattet med Almen Sprogforståelse i grundforløbet. Nu får alle elever noget latin, også de elever der tidligere ville have valgt den matematiske linje. Der er således væsentlig flere elever der efter reformen – alt efter skolens tilbud – får mulighed for at vælge de klassiske sprog. Det afgørende for den volumen antikformidlingen får i den danske gymnasieskole, bliver derfor de muligheder skolerne giver fagene gennem deres udbud af studieretninger og valgfag. I den forbindelse må det gentages, at alle skoler efter reformen skal råde over mindst en lærer med kompetence latin, fordi Almen Sprogforståelse kræver en sådan kompetence.

En blandet studieretning med latin og græsk kunne således fx se således ud:

Mat.A, Fy.A, Ke B blandet med La A og Gr A

  blandet med

Den kunne også se således ud:

La A og Gr A blandet med Mu A, Eng A og La C

blandet med

En studieretning med La A kunne fx blandes således:

Fransk (Spansk eller Latin) A, Latin (fransk eller spansk) A

I dette tilfalde har alle Latin A, resten fordeler sig på Spansk A eller Fransk A

Eller

Fransk (Spansk eller Latin) A, Latin (fransk eller spansk) A

I dette tilfælde har alle Fransk (eller spansk) A, resten fordeler sig på Latin A eller Spansk (Fransk) A.

Der er mange muligheder for at placere latin eller græsk eller begge sprog i en studieretning. Mange skoler vil have svært ved at oprette en hel studieretning med musik A og en hel studieretning med latin A, også her kan en blandet studieretning være en god løsning.

Læreplanerne

Læreplansgrupperne er nu nedsat og begynder snart arbejdet med de nye læreplaner og med forberedelsen af vejledningerne til læreplanerne. Det er meningen at de nye læreplaner i højere grad end tidligere skal formulere sig i tydelige og evaluerbare mål. De nye læreplaner skal endvidere beskrive en faglig fornyelse og forholde sig til fagenes samarbejde med de andre fag. Det vil fx være en af læreplansgruppernes opgaver at give eksempler på fagligt samarbejde som skal optages i vejledningen for Almen Sprogforståelse.

Fagets kernestof skal beskrives, men samtidig skal der være god plads til supplerende stof således at læreplanerne ikke ved deres kompakthed bliver en hindring for det lokale initiativ og det faglige samarbejde. Faget skal altså besinde sig på sin kerne, men det betyder ikke at det faglige niveau kan nås alene ved kernestoffet.

Læreplanen kommer endvidere til at angive mulige prøveformer i faget. Det bliver så skolens opgave at sikre at alle elever bliver prøvet i en bred vifte af eksamensformer, herunder studieretningsprojektet og det projekt som afslutter Almen Studieforberedelse.

Oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et obligatorisk fag på C niveau, og det er ligesom religion placeret i 2.g. Faget har stadig sin kerne i antikken, men politikerne har ønsket et fag der i højere grad end nu er forpligtet på nutiden. Teksterne vælges ud fra deres lødighed og betydning, og i det mindste nogle af teksterne vælges således at der etableres et samtidigt perspektiv. Nogle væsentlige problemstillinger som er belyst i oldtidskundskab, skal endvidere forfølges op gennem tiden. Et eksempel: Ud fra synsvinklen intertekstualitet og virkningshistorie kan Odysse-motivet forfølges gennem fx Vergil og Holbergs Peder Pårs, som kan læses i faget eller i samarbejde med fx dansk. Perspektivet kan også gå den anden vej. Fx kan en moderne problemstilling som emigration og emigrantens ambivalente forhold til fædrelandet diskuteres ud fra Milan Kunderas roman Uvidenheden fra 2000. Milan Kundera uddyber selv dette motiv i et kapitel om Odysseus. Undervisningen kan her tage udgangspunkt i en moderne problemstilling, der kan uddybes gennem de antikke tekster.

Endvidere skal romersk litteratur indtænkes i oldtidskundskab.

På samme måde som med teksterne skal græsk kunst ses i et virkningshistorisk lys. Der skal altså ske en mere forpligtende perspektivering af billedmaterialet.

I det udmeldte standardforsøg er det muligt at læse op til 100 sider perspektiverende tekster. Disse kan læses i oldtidskundskab eller fx i et samarbejde med dansklæreren. Erfaringen fra standardforsøgene er nok en tendens til at der perspektiveres lidt for tilfældigt og lidt for totalt. I stedet bør det nok overvejes i perspektiveringen at slå ned på fx nogle væsentlige temaer eller perioder.

En stor del af perspektiveringen vil blive foretaget i samarbejde med andre fag. Man kan således forestille sig at de klassiske tekster læses af læreren i oldtidskundskab og de nyere tekster af læreren i dansk eller et af fremmedsprogene evt. med andre fag involverede og at projektet/samarbejdet så finder sted i de timer der er sat af til Almen Studieforberedelse. Et af de fag som politikerne har tænkt på som oldtidskundskabs samarbejdspartner, er religion. Dette samarbejde må derfor overvejes i de to relevante læreplansgrupper.

Det er en del af kommissoriet i oldtidskundskab at give forslag til temaer og projekter som oldtidskundskab kan indgå i i Almen Studieforberedelse – helt fra grundforløbet.

Latin og græsk

Både latin og græsk findes efter reformen på A niveau og på C niveau. Det gamle B niveau i latin er afskaffet. Latin og græsk skal begge bygge videre på de forudsætninger eleverne har med fra grundforløbets Almen Sprogforståelse. Der skal stadig læses originaltekster i de klassiske sprog, og fagene har stadig deres kerne i antikken.

Arbejde med latin, herunder læsning af lettere latinske tekster, indgår som en del af Almen Sprogforståelse. Latins rolle i Almen Sprogforståelse skal også beskrives af læreplansgruppen i latin. Herudover bliver det vigtigt at beskrive latins rolle i uddannelsen som almendannende og studieforberedende fag. Latin har sin kerne i antikken, men det er spørgsmålet om ikke det skal være obligatorisk at inddrage den senere latinske tradition i undervisningen på i hvert fald C niveau og om kerneperioden skal være lige præcis fra 100 f.Kr. til 100 e.Kr.

Græsk på A niveau har stadig en oldtidskundskabsdel, og for den gælder det samme som for faget oldtidskundskab, at der bliver et mere forpligtende krav om perspektivering både af tekster og af monumenter.

Latin og græsk har jo tætte og gode muligheder for samarbejde, og i de klassisksproglige studieretninger skal studieretningsprojektet jo skrives i disse fag eller med udgangspunkt i dem. Også når det gælder samarbejdet mellem latin og græsk, kan en del af dette finde sted evt. sammen med andre fag i Almen Studieforberedelse.

Afslutning

Hvordan er det så gået de klassiske fag i denne gymnasiereform? Den megen tale om det humanistiske kølleslag i 3. g, om en reduktion af antallet af obligatoriske fag, om indførelsen af et kulturfag, om linjedelingens afskaffelse, om bl.a. erhvervslivet ønske om en styrkelse af naturvidenskaberne og forestillinger om gymnasiet som et projektgymnasium, måske endda et virtuelt gymnasium stemte mange lærere ikke mindst i de klassiske fag pessimistisk.

Resultatet er blevet et meget fagligt og studieforberedende gymnasium, hvor alle elever i grundforløbet stifter bekendtskab med latin i Almen Sprogforståelse, hvor antikke temaer indgå i Almen Studieforberedelse gennem hele forløbet og hvor der er givet de klassiske sprog gode muligheder for at optræde i som studieretningsfag. Der vil også i fremtiden være kompetencer i latin og oldtidskundskab (og derfor også ofte i græsk) på alle gymnasier. Det resultat er, tror jeg, bedre end mange havde forventet. Antikken udgør således stadig en væsentlig del af den bagage fremtidens studenter har med ud i livet.

Afgørende bliver det nu hvor mange skoler der tilbyder og siden opretter studieretninger med latin og/eller græsk.

• Artiklen i Word-format