Nyt fra fagkonsulent Susanne Høeg, august 2006

På baggrund af de første erfaringer med gymnasiereformen er der foretaget justeringer i stx bekendtgørelsen og i læreplanerne. Ændringerne offentliggøres på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside under linket gymnasiereform. For græsk, latin og oldtidskundskab drejer det sig om nogle få mindre præciseringer i eksamensafsnittene.Som konsekvens af læreplansændringerne er der tilsvarende mindre ændringer af vejledningerne.

I forbindelse med gymnasiereformen erstattes de tidligere pensumindberetninger af undervisningsbeskrivelser. Mens den anden reformnyskabelse, studieplanen, i det enkelte fag er et fremadrettet planlægningsværktøj, der bl.a. sigter mod at sikre sammenhæng mellem undervisningens forskellige dele, er undervisningsbeskrivelsen den detaljerede rapport over, hvad der rent faktisk er arbejdet med i det enkelte fag på det enkelte hold, og hvordan det er foregået. Også samarbejde med andre fag og deltagelse i AT indskrives i undervisningsbeskrivelsen. Ministeriet for Børn og Undervisning har udsendt en skabelon, som skal anvendes. Det er vigtigt at undervisningsbeskrivelsen er så detaljeret, at den både for elever og censor giver et fuldt dækkende billede af, hvad holdet har arbejdet med og i hvilken sammenhæng – både i faget selv og i samarbejdet med andre. Det kan være en god ide løbende at konvertere studieplanen til undervisningsbeskrivelse – f.eks. efter hvert delforløb.

Kravet om at udforme studieplan og undervisningsbeskrivelse gælder også de flerfaglige forløb. I almen sprogforståelse vil en god undervisningsbeskrivelse redegøre for, hvilket materiale (f.eks. tekster), der har været anvendt i de enkelte delforløb, hvilket omfang det enkelte delforløb har haft, hvordan samspillet mellem latindelen og den almene del har været organiseret, samt hvordan den indledende screening og den afsluttende evaluering har været tilrettelagt.

Det er i år det store old-år. Den sidste årgang efter gammel ordning går i 3.g og undervises efter de gamle fagbilag. Første reform-årgang går nu i 2.g, og langt de fleste steder er oldtidskundskab placeret her lige som religion. For reformeleverne er det de nye læreplaner, der følges. Hidtil har det været muligt som forsøg at undervise gamle elever efter de nye læreplaner. Dette forsøg findes ikke længere, som en naturlig konsekvens af at de nye læreplaner nu er trådt i kraft for gymnasiereformens elever.

Kun enkelte hold fra VUC har været til eksamen efter ny ordning, og erfaringerne er derfor få. Ændringerne i forhold til det gamle oldtidskundskab er store og for mange vil det være nyt at inddrage romersk litteratur og kunst. Perspektiveringen (med konsekvenser i den ny eksamensordning) og nye former for samarbejde mellem fagene er et andet stort felt. Alle fag afgiver 10% til almen studieforberedelse, og det betyder, at den sikrede timeramme er mindre end tidligere. Samtidig er perspektiveringen blevet obligatorisk og kræver sin del af fagets timer, især hvis old-læreren selv vil foretage hele perspektiveringen. Der er imidlertid mange muligheder for oldtidskundskab for at deltage i almen studieforberedelse med et eller flere emner, der falder inden for læreplanens rammer. På den måde vil en del af stoffet (måske en hel søjle) kunne afvikles i almen studieforberedelse. Desuden er der rige muligheder for at lave aftaler med andre fag om samarbejde om perspektiveringsdelen. En tekst, der gennemgås i dansk kan udmærket optræde i undervisningsbeskrivelsen i oldtidskundskab som perspektiveringstekst og f.eks. som kernestof i dansk. Perspektiveringen skal selvfølgelig foretages i oldtidskundskab, men der kan spares tid og dermed skabes luft, når fagene samarbejder.

Ministeriet for Børn og Undervisning har over de seneste år støttet en række forsøgs og udviklingsprojekter i de klassiske fag. I forbindelse med sidste ansøgningsrunde i marts 2006 har to projekter fået støtte. Hjørring Gymnasium er ansøger bag det ene projekt. Det sigter mod at udvikle fagdidaktikken i oldtidskundskab affødt af de nye krav om perspektivering og den ny eksamensordning, hvor der indgår ukendt perspektivering både for tekst- og billeddelen. Ribe Katedralskole er ansøger bag det andet projekt, der har fået støtte. Deltagerne er her græsk, latin, engelsk og dansk, og målet er at udvikle et koncept for, hvordan temaerne fra almen sprogforståelse fortsættes og udbygges gennem studieretningsforløbet. Resultaterne af begge initiativer vil blive offentliggjort på emu, i Klassikerforeningens Meddelelser (sprogprojektet endvidere i Dansk Noter) og danne baggrund for faglig efteruddannelse.

Den 15. august udkom Kulturministeriets publikation om kanonværkerne, som vil blive udsendt til alle skoler. Kulturkanon har desuden fået sin egen hjemmeside: www.kum.dk/sw33509.asp. Herfra er der adgang til supplerende elektronisk materiale.

Ministeriet for Børn og Undervisning har i tilknytning til dette projekt produceret materiale med forslag til, hvordan kanonværkerne kan anvendes i undervisningen. For de klassiske fag er især Thorvaldsens Jason, C.F. Hansens Vor Frue Kirke i København og Eckersbergs Colosseum interessante. Til alle tre kanonværker er der forslag til, hvordan de kan indgå i kunstdelen i oldtidskundskab og i AT. Undervisningsmaterialet kan findes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk fra den 24. august.

I forbindelse med indførelsen af den ny karakterskala vil der blive afholdt en række regionalkurser med orientering om 7-trinsskalaen og de klassiske fag. Kurserne er annonceret på emu. I de reviderede vejledninger er der tilføjet en ”oversættelse” af beskrivelserne i 7-trinsskalaen til læreplanernes faglige mål.