Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Referat fra styrelsesmøde d. 2.-3. maj 2003 i Liseleje

 

Styrelsesmøder

Til stede: Marianne Kesselhahn (MK), Jørgen Dejgaard (JD), Carsten Olesen (CO), Ulla Stampe Jakobsen (USJ), Poul Jungersen (PJ), Bjørn Grøn (BG), Dorte Stockfisch (DS) og Mads Leth (ML).
Afbud fra Nils Fruensgaard (NF).

 

0) Meddelelser
PJ refererede fra regionalmødet i København og CO fra PS-mødet.

 

1) Nyt om gymnasiereformen
JD, PJ og NF har været til møde med Torben Christoffersen fra Undervisningsministeriet d. 4/4 om matematiks rolle i forbindelse med reformen. På dette møde blev blandt andet fagets profil, grundforløbet, studieretningsforløbet, det studieforberedende aspekt samt efteruddannelse af lærerne drøftet. Styrelsen diskuterede det skematiske referat fra mødet og overvejede, hvordan der til efteråret skal arbejdes frem mod konkrete tiltag angående læseplaner m.v.

 

2) HF-arbejdsgruppen
De fire møder i arbejdsgruppen er overstået, og gruppens sammenfatning blev drøftet. I august/september udkommer et lille debathæfte.

 

3) CAS- og IT-arbejdsgruppe
Der har været afholdt et par møder i arbejdsgruppen, og flere mulige strategier for vejen frem er drøftet: skal der udgives små temahæfter med CAS-opgaver eller snarere større "bøger". Styrelsen talte om muligheden for intensivt at opfordre folk, der ligger inde med brugbart materiale ude på skolerne, til at sende det ind.

 

4) Kurserne
Status over tilmeldte: Hollandskursus: 24 deltagere, projektarbejde: 18 + 23 deltagere, den nye matematiklærer: 2 + 6 deltagere, IT-kursus: 11 deltagere.

 

5) Økonomi
Økonomien er fortsat sund. Der er brugt en anelse mindre end forventet.

 

6) Bogsalg
Den sidste korrektur på Studentereksamensopgavebogen er afsluttet, og bogen forventes udgivet til efteråret. Omsætningen i bogsalget er fornuftig. Specielt opgavebøgerne sælger godt for tiden.

 

7) Evt.
-

 

Referenter: DS og ML