Generalforsamlinger
Afholdt d. 22. oktober 2004 på Mulernes Legatskole i Odense
1. Valg af dirigent
Jens Peter Touborg blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Han bemærkede dog, at der var fejl i dagsordenen: Formanden og et styrelsesmedlem stillede op til genvalg, men da der ikke var modkandidater, blev det besluttet, at generalforsamlingen skulle fortsætte.
2. Formandens beretning
Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til den skriftlige beretning, som kan læses i særnummeret af LMFK-bladet fra september. Beretningen blev godkendt. Den mundtlige beretning blev flyttet til punkt 7.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Foreningens kasserer Ulla Stampe Jakobsen fremlagde det reviderede regnskab, som blev godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent
Et uændret kontingent på 100 kr. til foreningen og 350 kr. til LMFK blev besluttet.
5. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
6. Valg af formand, 3 styrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
Nils Fruensgaard blev genvalgt som formand.
Marianne Kesselhahn blev genvalgt til styrelsen.
Mads Leth og Dorte Stockfisch blev nyvalgt til styrelsen, begge for ét år.
Birgit Lund Henriksen og Brian Krogh Christensen blev valgt som suppleanter.
Som revisorer blev Mette Barslund Nielsen nyvalgt og Sven Toft Jensen genvalgt.
Leif Andersen genvalgtes som revisorsuppleant.
7. Eventuelt
Formand Nils Fruensgaard tog afsked med Jørgen Dejgaard og Poul Jungersen, som træder ud af styrelsen efter henholdsvis 9 og 7 år.
Dernæst berettede formanden om den nye kursusstruktur, opsamling af erfaringer fra standardforsøget og reformen af de gymnasiale uddannelser.
Referenter: Mads Leth og Dorte Stockfisch

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

