Materialer på nettet
Sandsynlighed & Spil:
Preben Blæsild, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet har lavet materiale til valgfrit forløb i sandsynlighed & spil.
data.imf.au.dk/da/matematiklaererdag/2005/filer/preben.pdf
(309 kB, PDF-format)
Formålet med hæftet Spil & Sandsynlighed er at give materiale til et eller flere valgfrie emneforløb i sandsynlighedsregning.
Med udgangspunkt i nogle få velkendte spil introduceres de begreber fra sandsynlighedsregningen, der gør det muligt præcist at besvare relevante spørgsmål vedrørende spillene såsom Hvad er chancen for at vinde? og Hvor stor er den forventede gevinst?
Hæftet omtaler kun nogle få begreber fra sandsynlighedsregningen såsom sandsynlighedsmål på endelige mængder, uafhængighed af hændelser, sto-kastiske variable og middelværdi af stokastiske variable. Det er tilstræbt at benytte en præcis matematisk formulering ved definitionen og anvendel-serne af disse begreber.
Hæftet omtaler altså blot nogle få begreber fra sandsynlighedsregningen og på samme måde er det langt fra udtømmende i omtalen af forskellige spil. Foruden lotterier og hestevæddemål, betragtes i hæftets eksempler følgende spil, som Dansk Tipstjeneste udbyder: JOKER, LOTTO, Tips 12, Tips 13 og Den Lange. I forbindelse med disse spil omtales begreber som odds, tilbagebetaling og systemspil.
Andre spil betragtes i opgaver, som der er en facitliste til bagest i hæftet. De numeriske beregninger i eksempler og opgaver kan foretages ved hjælp af regnearket Excel, som vist på filer, der kan hentes på internettet på adressen:
home.imf.au.dk/preben/S&S

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

