Modellering
- et kursus for matematiklærere i gymnasiet
Morten Blomhøj og Tinne Hoff Kjeldsen, IMFUFA Roskilde Universitetscenter har udviklet et kursus i problemorienteret projektarbejde i matematisk modellering på det gymnasiale niveau.
Kursets formål er at kvalificere deltagerne til at anvende problemorienteret projektarbejde som pædagogisk metode i arbejdet med matematisk modellering.
Kurset er organiseret omkring deltagernes udvikling afprøvning og afrapportering af projektforløb i egen klasse. Det omfatter i alt seks kursusdage fordelt på to internater og et midtvejsmøde. I det første internat introduceres til projektarbejde og matematisk modellering og deltagerne udvikler i grupper skitser til projektforløb. Midtvejsmødet fokuserer på at give støtte til afrapportering af forløbene. Og det sidst internat er centreret om fremlæggelse, diskussion og forbedringer af forløbene og rapporterne.
Kurset har været afholdt flere gange siden 2004 og der er produceret rapporter med tilhørende elevoplæg og evaluering fra mere end 20 projektforløb om matematisk modellering. Efter aftale med kursusdeltagerne stilles en del af dette materiale til rådighed for andre matematiklærere.
Kurset planlægges afholdt næste gang i efteråret 2008.
Se kursusprogrammet på: www.ruc.dk/nsm/uddannelser/gymnasielaerer/
Samme sted kan man hente rapporterne i PDF-format

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

