Opgaver
Opgavesættene er anvendelsesorienterede opgaver af meget høj standard, for det meste med udgangspunkt i fysik.
Her er virkelig tale om spændende opgaver, som ikke bare løses ved at finde en formel og sætte ind.
Opgaverne er pænt sat op grafisk - lige til at gå til. Brug dem i din undervisning!
De 28 opgaver er særdeles velegnede til mat-fys-pakkehold, CAS-hold, hold med standardforsøg og hold under Matematik & Naturvidenskab i Verdensklasse. Træning i modeller, regression, IT mm.
Sæt A: REGRESSION
|
| Word-format: saet-a.doc (546 kB) Acrobat-format: saet-a.pdf (566 kB) |
Sæt B: FUNKTIONER
|
| Word-format: saet-b.doc (1.0 MB) Acrobat-format: saet-b.pdf (524 kB) |
Sæt C: ANDRE
|
| Word-format: saet-c.doc (285 kB) Acrobat-format: saet-c.pdf (346 kB) |
Forord
Den primære intention med denne opgavesamling er, at den skal fungere som et supplement til matematikundervisningen i gymnasiet. Opgaverne er stillet med særligt henblik på at belyse anvendelser af den grafiske lommeregner, hvor den vil være et nyttigt og fordelagtigt hjælpemiddel.
Opgavesamlingen er inddelt i tre sæt (A, B, C). Sæt A (regressionsopgaver) indeholder opgaver, hvor forskellige regressionsmodeller inddrages. Sæt B (funktioner) omhandler diverse funktionstyper. Sæt C (andre opgaver) er fortrinsvis fysikrelaterede opgaver samt enkelte opgaver i sandsynlighedsregning.
I enkelte af opgaverne henvises der til Databog Fysik Kemi. Sidehenvisningerne gælder 10. udgave, 2000. Det anbefales, at man benytter databogen i forbindelse med løsning af disse opgaver, da det giver et indblik i nogle af bogens mange anvendelsesmuligheder.
For at kunne løse opgaven Atmosfærens trykforhold fuldstændigt er det nødvendigt at have et eksemplar af databogen til rådighed.
Mange af opgaverne omhandler naturvidenskabelige emner inden for fysikken: mekanik, elektricitet, astronomi og atom- og kernefysik, med den hensigt at illustrere matematikkens anvendelse i beskrivelsen af fysiske fænomener. Nogle af disse opgaver vil formentlig kunne anvendes i fysikundervisningen. Det er mit håb, at opgaverne således også kan bidrage til at øge elevernes interesse for naturvidenskab.
Spørgsmål og kommentarer til opgavesamlingen er meget velkomne.
E-mail: cn@drlund-gym.dk
Erik Nielsen
Dronninglund, maj 2003

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

