• Indhold

STIKORD TIL KLASSISK ANALYSE

Af Thomas Lynnerup

Arrangement og satslære

akkordmateriale	Udgangspunktet for en analyse. Forvent altid masser af I og IV akkorder og et vist antal V. Desuden parallelakkorderne (II, III, og VI) brugt som afveksling. +II (II durakkord) = DD vil også ofte forekomme, da den signalerer udsving til D tonearten.
andettrinsakkorden	Skrives II. Fungerer som Sp. II7 = IV6, dvs S med tilføjet sekst (S6) med seksten i bassen 6
autentisk kadence	D-T (V-I). Evt udvidet til S-D-T (IV-V-I) eller T-S-D-T (I-IV-V-I). Fulde a.k. bruges mest i fraseslutninger.
bidominant	Skrives (D). Peger altid i retning af dur- eller molakkorden en kvint under. Fx peger akkorden F mod Bb/Bbm. Forekommer ofte momentant i satser for at forstærke overgange.
bifunktioner	I durtonearter akkorderne på II, III, og VI trin. I durtonearter altid molakkorder. I moltonearter er det mere kompliceret: se under bifunktioner mol.
bifunktioner mol	Akkorderne på III, VI, og VII trin. Alle durtreklange. Baseret på den rene molskalas toner. Den formindskede akkord findes i molskalaerne på II trin.
dominantisering af T	leder mod subdominant (modulation eller udsving. Fx Cdur: akkorden C7 peger mod F=Subdominant.
drejenode	Vekselnode, en harmonifremmed tone, der indføres trinvist fra en harmonitone og direkte føres tilbage til den igen (fx bevægelsen c-d-c i akkorden C).
forslag	Forsiring af en hovedtone (akkordtone). Oftest en tone beliggende en sekund over hovedtonen. Kan være langt eller kort. Fungerer som dissonans.
forudhold	1) Dominant kvart-kvint forudhold: D’s terts er erstattet at kvarten, der herefter opløses nedad til tertsen 2) Dominant kvart-sekst forudhold: D’s terts og kvint er erstattet af hhv. kvart og sekst, som efterfølgende opløses nedad til terts og kvint. Begge typer f. bruges ifm. kadencer. Kvartsekstf. indeholder samme toner som Tgg akkorden (eller tonika med 5 i bas), men Tgg forkommer ikke i kadencer.
funktionsanalyse	System der forholder sig til akkorders indbyrdes forhold (funktion), dvs deres rolle i den harmoniske sammenhæng. Baseret på ideen om et tonalt centrum (tonika, I trins akkorden) og to tonale stabilisatorer, nemlig overdominanten (dominant, V trinsakkorden) beliggende en kvint over tonika, og underdominanten (subdominant, IV trinsakkorden)beliggende en kvint under (eller en kvart over) tonika.
gennemgangstone(r)	Trinvis udfyldning af hullet mellem to betonede meloditoner
grundform	Akkord med sin grundtone i bassen.
halvslutning	fraseslutning på D (V).
harmonisk mol	ren molskala med hævet VII trin (fx a-mol hvor g er hævet til gis). Formålet er at indføre ledetone. Konsekvensen er at skalaens dominant bliver til dur (fx a-mol, hvor indførelsen af gis gør V trinsakkorden Em til E). Dette er fast praksis ved moltonearter.
helslutning	fraseslutning på T (I).
hovedfunktioner	Akkorderne på I, IV, og V trin. I durtonearter altid durakkorder. I mol-tonearter er I og IV trin mol, mens V trin er dur. Dette skyldes at V trin fungerer som D, og den er altid dur for at sikre ledetonen.
ledetone	Skalaens 7. tone, der stræber opad mod grundtonen. Ledetonen er spændingsskabende, og dens videreførelse er spændingsforløsende. Ledetonen er altid terts i D akkorden (V trins akkorden), og videreføres således oftest til grundtonen i T akkorden (I trins akkorden).
lille septim tilføjet	I dur: funktion som D (præcist D7). I mol: næsten altid kun på II. Fungerer som S6 med 6 i bassen (se under andettrinsakkorden)
løse fortegn	1) tegn på modulation 2) sats på at tonen er terts i akkorden 3) fungerer som D (enten DD eller (D)) 4) angiver modulationsretning. Fx peger F< i retning af G-dur: F< = terts i akkorden D, som er dominant til G.
melodisk mol	ren molskala med både hævet VII og VI trin. Formålet er at gøre skalaen sangbar, idet den harmoniske molskala er svær at synge p.g.a. 1½ intervallet mellem VI og VII trin. Bruges ved opadgående skalaer.
modulation	Bevægelse bort fra hovedtonearten samt etablering af ny toneart gennem kadence. Hyppigste modulationsretninger: oftest kun et enkelt trin væk på kvintcirklen, eller til paralleltonearten. I dur til D, i mol til Tp. Evt. moduleres til varianttoneart: Cdur til Cmol eller omvendt i mol.
modulation, tegn på	Ïndførelsen af løse fortegn. Forventning: løst fortegn oftest tertsen i akkorden og akkorden fungerer som (D) eller DD. Den nye tonika ligger hermed en kvint under den nye D.
omvendinger	Akkord med andet end grundtone i bas. Langt hyppigste er sekst-akkorden / tertsbasakkorden (skrives med et 3 under funktionstegnet).
paralleltonearter	Fx C-dur og a-mol. Mol ligger altid 3 halve toner (lille terts) under dur. Har samme antal og art fortegn.
plagal kadence	S-T (IV-I). Bruges meget undervejs i satser, hvor autentisk k. ville være for voldsom.
ren mol	Skala opbygget efter formlen: 1-½-1-1-½-1-1 (fx hvide tangenter fra a-a, dvs. ren a-mol). Bruges altid ved nedadgående skalaer.
sekst tilføjet	akkord med tilføjet sekst = S funktion. Dur: S6, mol: N S6
sekstakkord	Akkord med sin terts i bassen (skrives med et 3 under funktionstegnet).
sekundakkord	Septimakkord (fireklang) med septimen i bassen. Næsten altid dominanten. Skrives D med et 2 under, eller D7 med 7 under. Føres stort set altid videre til sekstakkord.
skuffende kadence	D-Tp (V-VI), evt. T-D-Tp (I-V-VI). Variation over autentisk k. Bruges meget til at forhale den endelige kadence, dvs ofte forløber for autentisk kadence.
spredt beliggenhed	Yderligere akkordtoner kan sættes ind.
subdominant	Forekommer som 1) S (alm. durtreklang) 2) S6 (S med tilføjet sekst, dvs en fireklang) 3) ufuldkommen S (S med sekst i stedet for kvint; skrives S med en lodret streg igennem). Samme forekomster i mol.
toneart	Findes ved at kigge på 1) startakkord 2) slutakkord/tone 3) antal faste fortegn. Fortegn giver altid to muligheder: en dur og en mol.
trinanalyse	Angiver skalatrin med romertal fra I-VII. Bestemmer objektivt hver akkord som isoleret fænomen efter det trin i skalaen hvor dens grundtone ligger.
tæt beliggenhed	Ingen akkordtoner kan yderligere sættes ind.
ufuldkommen dominant	Dominantseptimakkord der mangler sin grundtone (findes på skalaens VII trin). Består af 3 små tertser. Skrives D med en lodret streg igennem. Kan udvides med endnu en lille terts til en fireklang. Herved tilføjes akkorden skalaens lille none og betegnes Db9 med lodret streg som før.
varianttoneart	Tonekønsskift i tonearten: Cdur til Cmol eller omvendt.