Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

KLASSISK SATSLÆRE

Af Thomas Lynnerup

Arrangement og satslære

Forlæg

Korsats for SATB, hvor S er noteret. Desuden er funktioner angivet.

Opgavekrav

A, T og B skal tilføjes satsen i overensstemmelse med de angivne funktioner. Der må ikke ændres i funktionerne. Satsen noteres i to sammenbundne systemer: SA i G-nøgle i øverste system, TB i F-nøgle i nederste system. S og T noteres med halsene opad, A og B med halsene nedad.

Forslag til arbejdsproces

  1. Tonearten bestemmes
  • Sker på baggrund af sluttone og fortegn.
  1. Funktioner decifreres
  • Akkorder bestemmes og den korrekte bastone angives (fx C/e), hvis anden end grundtone.
  • Skriv akkorderne op i grundform på kladdeark.
  • Pas særligt meget på funktioner udenfor tonearten, dvs (D) og DD. Husk her løse fortegn.
  1. Basstemmen tilføjes
  • Skal nøje følge funktionsangivelsen, dvs grundakkord skal have grundtone i bassen, sekstakkord (=tertsbasakkord) skal have akkordens terts i bassen, etc.
  • Hvor der eksisterer et valg mellem dyb eller høj beliggenhed, betænk da bassens linie: ikke for meget springeri.
  • Bassens laveste tone er E under basnøgle systemet.
  1. Mellemstemmerne (A og T) udfyldes
  • Som udgangspunkt nærmeste vej, fællestoner, så få spring som muligt
  • Ingen spring over en kvint. Undtaget er oktavspring i bas (omlægning) og sekstspring ned i bas ved akkordomlægning (grundakkord til sekstakkord)
  • Ledetonen (toneartens VII trin og tertsen i Dominantakkorden) går op til grundtone. I slutakkord (også fraseslutninger) undtagelsesvist ned til kvint.

Vigtige regler

  • Højst en oktav mellem S og A, samt mellem A og T. Højst en oktav + kvint mellem T og B.
  • Prim-, kvint- og oktavparalleller er forbudt mellem alle stemmer. Tjek stemmerne parvist.
  • Stemmekryds er forbudt.
  • Sløjfer er forbudt (når en stemme rykker forbi nabostemmens forrige beliggenhed (ex. 1).
  • Modbevægelse, især mellem yderstemmerne (S og B) er som regel altid godt.
  • Skjulte paralleller er forbudt: ligebevægelse til enklang, kvint- eller oktav mellem yderstemmer, hvor overstemmen springer (ex 2).
  • Forstørrede og formindskede spring er forbudt: #2, #4, b5 (#4 og b5 er samme tone, og intervallet kaldes tritonus (3 hele toner)) (ex. 3)
  • Vær sparsom med 1/4 gennemgange. Anvendes kun i bassen, undtagen ved D7 hvor septimen altid indføres som 1/4 gennemgang i en af mellemstemmerne. Optræder ved kadenceslutninger.
  • Slutakkord kan bestå af tre grundtoner og en terts, hvis de tre grundtoner ligger i hver sin oktav (ex. 4).
  • Dissonanser (forudhold) opløses trinvist nedad i samme stemme. Ligger aldrig i bassen, og oftest i A eller T.
  • Husk at overholde stemmernes ambitus (ex. 5)
  • Fordoblinger:
    • Grundakkorder: normalt grundtone, dog ofte terts i parallelakkorder i dur.
    • Sekstakkorder: ofte meloditone, men alle kan fordobles, dog aldrig ledetonen.
    • Tgg er kvintfordoblet.