Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Musikfagmodul til Gymnasie-it: Kapitel 3
Dette er musikfagets materiale fra efteruddannelsesprojektet Gym-IT.
Kapitel 3
Søgning af MP3-filer og sangtekster med becifring
Søgning af MP3-filer og sangtekster med becifring på Internettet
Pædagogisk tema:
- Internettet som musikalsk database
- Integration af IT og samspil
- Musik og ophavsret på Internettet
IT-håndværk:
- Søgning på Internettet
- Overførsel af data fra Internettet til media-afspiller
- Redigering af Internet-data i tekstbehandling
Dette kapitel behandler Internet-søgning af MP3-filer, tekster om ophavsret og sangtekster med becifring.
Sammen med MP3-filerne indgår de søgte informationer om ophavsret i et forløb om reglerne for kopiering fra Internettet. Sangteksterne med becifring redigeres i et tekstprogram til spilleforlæg for klassen og den tilhørende MP3-fil bruges under indøvningen.
Internettet er langsomt ved at revolutionere den måde, hvorpå musik distribueres og opbevares. Vi har set på, hvordan dette allerede gælder for MIDI-filer, noder og musikhistoriske data, der på digital form fylder meget lidt i forhold til Internettets båndbredde og den tilgængelige lagerplads på harddisken. Men de kommercielle konsekvenser ser imidlertid ud til at være langt mere vidtrækkende med hensyn til distribution af musikoptagelser, i det følgende kaldet for audio-filer.
Indtil 1998 fandtes audio-filer (*se note efter dette afsnit) kun på Internettet i meget begrænset omfang - og i elendig lydkvalitet. Det skyldes at digital lyd fylder meget i forhold til Internettets båndbredde og computernes lagerkapacitet. Et musikstykke på 5 minutter i stereo fylder lidt over 50 Mb i cd-kvalitet (44.1 kHz sampling og 16 bit), hvilket dels er for pladskrævende (= dyrt) på en almindelige hjemmeside, dels ville det tage timer at downloade.
Men definitionen af MP3-formatet i 1998 (beregnet på bl.a. lyd til filmudgivelser på DVD) skulle vende op og ned på det. MP3 gør cd'ens audio-filer 10-12 gange mindre og dermed håndterlige på Internettet, som det er i dag. Samtidig med at MP3 komprimerer audio, reducerer det også lydkvaliteten ved at reducere data i de mindre hørbare frekvensområder, men de færreste musikforbrugere bekymrer sig over denne kvalitetsforringelse. Dette er også en ny erkendelse for pladeselskaberne, især de nye Internetbaserede selskaber, der nu i større omfang bevidst satser på udgivelse af billige (hjemme)studieindspilninger.
Hvor pladeselskaberne nølede med at bruge Internettets distributions-potentiale, tog forbrugeren MP3 til sig på en uforudset måde: musikken fra cd'er begyndte pludselig at dukke op på private hjemmesider som piratkopiering. Pladebranchens interesseorganisationer forsøgte halvhjertet at komme kopieringen til livs med nogle retssager, men dels er Internettet flygtigt, (MP3-piraterne skiftede hjemmeside), dels er bevisførelsen besværlig.
I 1999 dukke www.napster.com imidlertid op og skærpede modsætningen mellem Internettets frihed og beskyttelsen af kunstnernes rettigheder. Napster udnytter en af Internettets grundlæggende præmisser: alt, der kan digitaliseres, er let at opbevare og distribuere. Det, som er enkelt at opbevare og distribuere, er lige så enkelt at kopiere (og dermed stjæle). Og med nettets øgede båndbredde kan alle informationer efterhånden digitaliseres.
Napster er et net, hvor de enkelte brugere stiller deres private musiksamling til rådighed for hinanden og ifølge Shawn Fanning, som udviklede Napster-software og koncept som 19-årig gymnasiast, har Napster 20 mio. brugere. Gennem et hjælpeprogram får Napster-brugere adgang til hinandens harddiske og kan kopiere MP3-filer indbyrdes. Det juridiske spørgsmål, om det er tilladt at låne sine private cd'er, bøger osv. ud til andre, kom dermed til fornyet debat på grund af digitalteknologien og Internettets udvikling (i juli 2000 blev Napster dømt til at stoppe sin udbredelse af musik på Internettet, men en appel udsatte denne afgørelse, så Napster "udlåner" musik indtil videre).
Napster er en trussel mod pladeselskabernes og sikkert også musikeres og komponisters indtægter, idet det peger på nogle distributionsformer, som er mere decentrale end dem vi kender i dag. Nogle branchevurderinger anslår, at der downloades 15-20 mio. MP3-filer om dagen, men man har dog ikke kunnet registrere nogen klar påvirkning af cd-salget, selvom MP3-filer og cd-brændere nu er flittigt benyttet i et par år.
Pladeselskaberne og ophavsrets-organisationerne har i de sidste 60-80 år målrettet ophavsretten til det forhold, at musik er et fysiske produkt, en LP eller en cd. Selv da forbrugerne fik adgang til billig og enkel kopiering (kassettebånd) kunne forvaltningen af ophavsretten tilpasses dertil, i Danmark via en blankbåndsafgift på kassettebånd.
MP3-formatet gør det imidlertid muligt at distribuere musik via Internettet som al anden digital information, og denne situation kan den gældende ophavsret kun vanskeligt tilpasses. Pladeselskabernes aktuelle planer for en "digital vandmærkning" af musikudgivelser er foreløbig et halvt år forsinkede på grund af en 17-årig nordmands brud af koden.
NOTE: Audio bruges her i betydningen en musikoptagelse på digital form, fx som cd. MIDI-filer er ikke audio, men digitale repræsentationer af hver enkelt stemme i et musikarrangement, som først bliver til lyd i computerens lydkort - derfor fylder MIDI-filer meget lidt på en harddisk (30-80 Kb).
Artikeloversigt:
Listen nedenfor er en oversigt over de artikler, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.
| Kap. 3 | Søgning af MP3-filer og sangtekster med becifring på Internettet
Øvelser |
