METODER OG MUSIKUDØVELSE

Inden for musikudøvelse er der sært nok ikke tradition for at løfte den kunstneriske, æstetiske læring op på et metaniveau og reflektere over metoder. Indførelsen i læreplanen af følgende krav:
"En opførelse af indstuderet musik suppleres af en kort, individuel redegørelse for og samtale om den opførte musik og det valgte udtryk" har bestemt ikke vundet genklang i sektoren. Det vil man se helt anderledes vigtigt for fx dramatikfaget, hvor "æstetisk-pragmatisk situationisme" står centralt. Altså, at man i udførelsen og i kommunikationssituationen hele tiden gør sig erfaringer gennem refleksion over det udførte. Det nærmeste man kan komme på en præcisering af anvendte metoder i musikudøvelse, vil være den citerede passage i forhold til didaktiske principper:

• reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner)
• imitation (eftergørelse)
• produktion (komposition, improvisation)
• interpretation (fortolkning)

Og det må i en AT-sammenhæng være tilstrækkeligt at referere til m.h.t. denne side af faget. For den interesserede musiklærer vil videre studier kunne dækkes ind via publikationer inden for pædagogisk videnskab, læringsvidenskab, og psykologisk-kognitiv videnskab. Det er forhold der forskes i på bl.a. "Danmarks Pædagogiske Universitetsskole" og i forbindelse med musikpædagogik på vore musikkonservatorier. Her kan begreber som "mesterlære", "learning by doing" og "refleksion i handling" være centrale for en yderligere forståelse af kunstneriske metoder i musikfaget.