FAGENE OG DE FAGLIGE HOVEDOMRÅDER I GYMNASIET

Det naturvidenskabelige hovedområde rummer fysik, kemi, biologi, astronomi, idræt, naturgeografi, datalogi og matematik.
Det samfundsvidenskabelige hovedområde rummer samfundsfag, erhvervs-økonomi og psykologi
Det humanistiske hovedområde rummer dansk, historie, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, mediefag, dramatik, musik, billedkunst, design, filosofi, religion og oldtidskundskab.
Denne inddeling er imidlertid ikke helt fyldestgørende, idet fx psykologi, idræt og historie ser sig som del af flere hovedområder. Det afgørende –og det kan gælde alle fag –er at samarbejdet skal indeholde forskellige faglige metoder til belysning af et emne, et tema, en sag.

Det naturvidenskabelige hovedområde

De naturvidenskabelige fag beskæftiger sig med generaliserbare fænomener og processer i naturen og i nutidens teknologisk prægede samfund. Naturvidenskaben stiller spørgsmål til naturens struktur og processer og forsøger at levere forklaringer i form af teorier og love, der i princippet er foreløbige. De er den bedste beskrivelse af naturen, vi har indtil videre, og de må korrigeres, udbygges og forbedres afhængig af efterfølgende erfaringer og undersøgelser

De naturvidenskabelige fag sigter på, at eleverne opnår indsigt i, hvorledes hypoteser opstilles og testes, og på at udvikle deres evner til at generalisere iagttagelser. Det sker med henblik på at lære at opstille modeller med anvendelse af formelle sprog – ofte ved hjælp af matematiske og datalogiske metoder – samt at kunne diskutere modellernes rækkevidde. Eleverne skal gennem undervisningen sættes i stand til at perspektivere og vurdere naturvidenskabelige resultater i forhold til deres teknologiske og samfundsmæssige muligheder og risici.

 

Desuden skal eleverne opnå indsigt i, at den naturvidenskabelige viden bygger på menneskelig kreativitet og forestillingsevne og derfor er kulturelt og socialt indlejret. De naturvidenskabelige fag beskæftiger sig med:

• stof, bevægelse, kræfter og energi i den natur, der omgiver mennesket
• stoffernes indre opbygning og stofforandringer som følge af ydre påvirkninger
• levende væseners opståen, udvikling og vekselvirkning med den øvrige natur
• abstrakte strukturer, tal og figurer
• data og dataprocesser

De naturvidenskabelige fags empiri omfatter alle fænomener, der kan iagttages enten direkte med de menneskelige sanser eller gennem forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger.

De naturvidenskabelige fags metoder forener hypotetisk-deduktive metoder, der bygger på matematikkens og andre formelle sprogs logik samt på tidligere observationer, og empirisk-induktive metoder med eksperimentet som udgangspunkt. ”Trial and error”-metoder samt forskernes intuitive evner til at gøre opdagelser spiller også en betydelig rolle inden for både teknologisk udvikling og naturvidenskabelig forskning.

Naturvidenskaben involverer en helhed af observationer, dataindsamling ogdatabehandling, beskrivelse, klassifikation og generalisering, som kan lede til teoridannelse og nye hypoteser. Videnskabelige hypoteser opnår større troværdighed, når forudsigelser stemmer overens med eksperimenter og observationer. Naturvidenskabelige teorier vurderes dog ikke alene på deres empiriske forudsigelser, men også på kriterier som konsistens, plausibilitet, nkelhed og formel skønhed”. (AT-vejledning 2008)

”Det samfundsvidenskabelige hovedområde"

De samfundsvidenskabelige fag beskæftiger sig med, hvorledes mennesker udvikler og organiserer deres fælles virkelighed gennem formelle og uformelle regler og institutioner og magtrelationer. Samfundsvidenskabelig viden omfatter dermed de menneskeskabte fællesskabers struktur, funktion og relationer til deres omgivelser og denne videns historiske og sociale betingethed.

De samfundsvidenskabelige fag sigter på at udvikle elevernes orienterings- og handleevne samt deres evne til kritisk refleksion over lokale, regionale, nationale og globale forandringsprocesser med henblik på at styrke deres muligheder for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Derfor fokuserer de samfundsvidenskabelige fag på de værdier og magtforhold, der indgår i alle samfundsmæssige relationer, på de materielle og økonomiske faktorer, der knytter sig til dem, og på sociale forandringer gennem både intentionelle og ikke-intentionelle handlinger. De samfundsvidenskabelige fag beskæftiger sig med sådanne problemer på tre hovedfelter:

• sociale strukturer og relationer
• produktion og fordeling af ressourcer
• politiske strukturer, processer og magtrelationer – nationalt og internationalt.

 De samfundsvidenskabelige fags empiri består af de elementer og strukturer, der opbygger og ud-trykker menneskeskabte fællesskabers organisation, funktion og relationer til det enkelte individ og til andre fællesskaber eller samfund, i samarbejde eller konflikt. Det drejer sig om overordnede og formelle fællesskaber som stater og internationale fællesskaber eller mere afgrænsede fællesskaber af privat, offentlig og halvoffentlig art som virksomheder og institutioner, og om uformelle fællesskaber som aldersgrupper eller interessebestemte netværk og halvformelle fællesskaber som familier. De samfundsvidenskabelige fags teorier består af generaliseringer herom.

De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative og kvantitative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. De kvalitative knytter sig til interview, deltagerstyrede undersøgelser og observationer, mens de kvantitative knytter sig til statistiske og beskrivende undersøgelser. Begge grupper af metoder kan sigte både på samtidsanalyse og prognoser”. (AT-vejledning 2008)

”Det humanistiske hovedområde"

De humanistiske fag beskæftiger sig med det kulturelle i videste forstand. De inddrager opbygning, tilblivelse og virkning af de opfattelser, fortolkninger og omformninger, hvormed mennesker møder den virkelighed, de selv indgår i og bidrager til med deres virksomhed. Humanistisk viden vedrører forudsætningerne for og resultaterne af menneskers aktivitet som tænkende, følende, vurderende, handlende og symbolbrugende væsener, der med materielle og symbolske midler forholder sig både nyskabende og traditionsbærende til deres sociale og historiske livsbetingelser.

De humanistiske fag sigter på at udvikle elevernes forståelse af den fællesmenneskelige og kulturel-le omverden og på at styrke deres evne til at danne sig begrundede forestillinger om fremtiden på baggrund af en indsigt i deres omverdens historiske baggrund og kulturelle foranderlighed. For at bidrage hertil beskæftiger de humanistiske fag sig med fem hovedfelter:

• historie og hverdagskultur
• litteratur, kunst og æstetik
• bevidsthed og erkendelse
• sprog, medier og kommunikation
• værdier og etik.

 De humanistiske fags empiri består af kulturprodukter i videste forstand fra nutid og fortid. Ud over sproglige tekster og andre symbolske produkter i forskellige kunstneriske og andre genrer omfatter de brugsting og begivenheder, der indgår i menneskers aktiviteter som historiske væsener og er ud-tryk for de måder, hvorpå mennesker giver omverdenen betydning og bearbejder historie og tradition i nutiden.

De humanistiske fags teorier og metoder er i første række knyttet til beskrivelse, analyse og for-tolkning af kulturprodukter og deres frembringelse og af de betydninger, intentioner og værdimæs-sige konsekvenser, de indebærer. Derudover indgår der i mere begrænset omfang kvantitative me-toder i forbindelse med kortlægning af udbredelse af vaner, kulturnormer og medieforbrug”.( (AT-vejledning 2008))