GYMNASIEMUSIKFAGET OG HOVEDOMRÅDERNE

Det helt afgørende argument for, i en gymnasial sammenhæng, at placere musikfaget under humaniora er genstandsfeltet. I gymnasial sammenhæng er genstandsfeltet musikken - klingende eller/og noteret – der analyseres og fortolkes i forbindelse med musikkundskab, og musikken imiteres eller fortolkes i forbindelse med musikudøvelse. Musikken ses som tidsbunden, foranderlig, individuel, knyttet til mennesker, men også med generelle stiltræk, og med et kulturelt og samfundsmæssigt tilhørsforhold. Derved placeres det som et humanistisk fag.

Selv om Phythagoras og andre siden hen så musikken som en del af naturen, og dermed eksisterende til alle tider og steder, og af den grund opstillede naturvidenskabelig systemer til afkodning af lovmæssigheder, så ser vi det i dag som et menneskeskabt, individuelt, kunstnerisk udtryk. Og selv om man bestemt også bør inddrage mere generelle, sociologiske, kulturelle iagttagelser på genstandsfeltet, så gør det ikke faget til samfundsvidenskabeligt. Vi opstiller ikke en hypotese, som herefter skal undersøges kvalitativt eller kvantitativt.

I gymnasiet har det historisk set heddet, sang, sang og musik, et kreativt fag, et praktisk musisk fag. Nu rubriceres det officielt som et kunstnerisk fag, under humaniora.

Læreplanen, som er det formelle udgangspunkt for en placering af musikfaget, beskriver det således:

"Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen. (Læreplan 2008) "

"Teoretisk-videnskabelig" er linket til musikvidenskaben og de musikvidenskabelige uddannelser på Ålborg, Århus og Københavns Universiteter og en markering af, at en grundsøjle i faget er kundskabs- eller vidensdelen, som altså er akademisk forankret. "En kunstnerisk og en performativ" er linket til de kunstneriske uddannelser som fx konservatorierne, men også et signal-ord om, at musikfaget beskæftiger sig med en æstetisk og en udøvende dimension. "Almendannelse og identitetsudvikling" refererer til pædagogiske og receptionspsykologiske forhold i undervisningen og læringsprocessen. "Studiekompetence" er et signalord, som markerer, at godt nok søger en del elever faget af interesse, og for nogle også et ønske om at videreuddanne sig inden for musik, men primært skal man kunne opnå generelle studiekompetencer gennem faget.

Når læreplanen på et tidligt tidspunkt nævner "Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område" skyldes det to forhold. Det var for det første et krav til fagene med gymnasiereformen; at de skulle tydeliggøre deres flerfaglige muligheder. For det andet er den daglige undervisning præget af elementer fra de natur- og samfundsvidenskabelige metoder. Ofte er analysearbejdet præget af iagttagelse, opmåling

klassifikation og beskrivelse, og ofte ses musikken i relation til det omgivne samfund, som del af en kultur, som del af en identitetsdannelse. Det er den perspektivering af det stilistiske registreringsarbejde der også udtrykkes under afsnittet "Det supplerende stof" med følgende formulering:

"Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet. Det musikalske kernestof skal uddybes ved beskæftigelse med bl.a. musikvidenskabelige problemstillinger, der vedrører mu-sikkens historiske og aktuelle vilkår, musikkens kulturelle og sociale forhold, musikkens psykologiske og receptionsmæssige forhold, musikkens formidlings-, mediemæssige og teknologiske forhold samt musikkens tværkulturelle fremtrædelsesformer. Hertil refleksion over og perspektivering af det musikalske udtryk i en flerfaglig sammenhæng."

Faget har altså det grundlæggende dobbelte sigte at udtrykke sig i og om musik – musikkundskab og musikudøvelse- og som det ses af eksamensformerne, så bedømmes de to sider fifty fifty til eksamen.