Musikfagets didaktik i gymnasiet
Didaktik er en refleksion over den undervisningsmetodik, underviseren bringer i anvendelse for at nå de faglige mål. Fagdidaktik er broen mellem pædagogik og fag. Som helt overordnet fagdidaktisk princip har musikfaget i gymnasiet igennem årtier hævdet at faget er noget særligt ved at kombinere det udførende/udøvende med det kundskabsmæssige. Det er næppe noget faget kan have eneret på, idet fx også fysik, kemi, idræt, de andre kunstneriske fag og sprogfagene vel også realiserer dette fagdidaktiske læringsprincip? I en AT-sammenhæng vil det udøvende/det praktiske ofte komme til at stå i skyggen for det kundskabsmæssige, hvad der også typisk sker for de øvrige kunstneriske fag, de eksperimentelle fag og idræt.
I læreplanens afsnit om "Didaktiske principper" står der følgende:
"Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed, således at de op-lever en sammenhæng og en vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede/hørte gøres til gen-stand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.
Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produk-tion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces, hvori både induktive og deduktive principper indgår.
I fagets skriftlige dimension ses læringsprocessen som del af en både teoretisk og praktisk udvik-ling. Det skrevne opleves i forhold til det opførte og omvendt. De to tilgange skal belyse hinanden for at kvalificere elevernes kunstneriske valg og disse valgs udførelsesmæssige og teoretiske konse-kvenser."

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

