MUSIKTEORI

Det kan være vanskeligt at skille teori fra metode som begreber, og det bliver ikke lettere af at teori i forbindelse med musikfaget dækker særdeles bredt.

Kørekortlogikken er den fremherskende dvs. alt, hvad der ikke er at spille og synge, er teori, både hos lærere og elever. Men AT-ideen presser faget til at være skarpere på dette punkt, og derfor står teoribegrebet også nærmere defineret i vejledningen til musiks læreplaner.

En forklaring på uklarheden i benævnelsen tror jeg stammer fra vore universiteter og konservatorier. Musikteori vil på konservatorierne typisk omhandle undervisning i skalaer, tonearter, harmonik, melodik osv, alt det som universiteterne benævner musiklære. Teori på det akademiske niveau vil så handle om videnskabsteori.

I læreplanen forsøges fastholdt, at der skelnes mellem musiklære og musikteori(=videnskabsteori). Der tales om "…ved at arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori skal… Musiklære er altså de teoretiske redskaber vi anvender i praksis i vores analysemetode med henblik på en forståelse og fortolkning af musikken. Musiklæren er resultatet af en generaliseret og teoretisk fremstilling af musikantisk og kompositorisk praksis. Et særligt sæt af generaliseringer ud fra stilstudier, kombineret med specifikke gymnasiale opgavegenrekrav, finder vi inden for skriftlig musikteori på A-niveau.