Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Aktuelt fra fagkonsulenten

Dette er fagkonsulentens nyhedsbrev fra september 2011.

Aktuelt

Kære Kolleger

Så er der fuld gang i undervisningen ude på skolerne, ministeriet afholder SRP- og AT-konferencer i denne tid og den faglige forening har godt gang i aktiviteterne allerede. Således var jeg deltager i et glimrende regionsrepræsentantmøde om ”Musik- og lydproduktion”…en kursusmodel som en del skal på i den kommende tid. Flere er på venteliste og de vil sikkert blive gentaget i foråret. I den kommende tid går gymnasie-konservatoire- og universitetsfagfolk i tænkeboks for at diskutere en model for næste års kurser i ”Sangskrivning” og ”Ny skriftlighed og musikfaget (fagets prosadel)”.
I vil i dette skoleår høre mig nævne kreativitet og innovation en del gange. Begrebet står indskrevet i formålsparagraffen for gymnasieuddannelsen, men der har været rigeligt med dagsordener med gymnasiereformen hidtil, så det er først nu vi tager hul på at ”udfolde” disse begreber i fagene. Det er jo langt fra fremmede begreber for musiklærere, men måske skal man alligevel kigge ind i egen undervisning og se om reproduktionen ikke erstattes af nye mere produktive, kreative tilgange i fx musikudøvelse.
Under alle omstændigheder håber jeg at du har lyst til at diskutere dette ved en stor konference for de kunstneriske fag i Fredericia torsdag d.17.november ”Design af innovative processer i de kunstneriske fag i de gymnasiale uddannelser”. I første omgang kryds i kalenderen, sidenhen følger en tilmeldingsprocedure.
Mvh

Claus Levinsen

fagkonsulent i musik
 

Om

Arkiv med nyhedsbreve

arkivskab

Her finder I arkivet over fagkonsulentens nyhedsbreve

Læs mere om Arkiv med nyhedsbreve

noder
 
bøger