Tvivlspørgsmål i forbindelse med reformen

SPØRGSMÅL TIL MUSIK OG LÆREPLANERNE/VEJLEDNINGERNE STX OG HF

 

C-NIVEAU STX

 

75 timer

 

Spørgsmål: Kan man samlæse et C-stx med et C-hf?

 

Svar: Nej, det kan man ikke. De er såkaldte profilfag for hver deres uddannelse.

 

Spørgsmål: Skal C-niveau læses i 1.g.?

 

Svar: Ikke nødvendigvis, hvis det ikke udgør skolens kunstneriske fag i grundforløbet. Derfor er læreplanen skruet sådan sammen, at den både kan være en del af grundforløbet, men også som et frit valgfag i 2. eller 3.g.

 

Spørgsmål: Hvad med de elever, der har valgt B- eller A-niveau?

 

Svar: De følger undervisningen frem til eksamen, hvor de så stiger af. Hvis de forinden har tilkendegivet, at de godt vil deltage i gruppefremførelse uden for bedømmelse, er det en mulighed.

Vi taler om elever, der aktivt har tilmeldt sig et B-niveau og ikke elever, der har tilkendegivet et ønske om et muligt B-niveau i 3.g. De kan jo nå at ombestemme sig.

M.h.t projektarbejdet vil det være en god idé, enten at lave grupper med elever, der har valgt et højere niveau og så de andre C-elever, ELLER lave et fornuft mix, så der ikke sidder en enkelt elev tilbage i gruppen, fordi resten er blevet hægtet af til eksamen.

 

Spørgsmål: Hvordan skal vi kunne nå alt det, der står i læreplanen?

 

Svar: Kravene ligner til forveksling dem, der var på obligatorisk niveau i 1.g. Da hed det pensum med mindst 15 musikstykker og 50 siders tekst, fordelt på vestlig kunst- og populærmusik og ikke-vestlig musik, 25 sange, mindst 5 instrumental- eller vokalnumre. Nu er pensum erstattet af faglige mål, kernestof og supplerende stof og læreren afgør selv hvor lidt og hvor meget, der skal til for at nå målene. Læreplanen angiver så det ” musikalske undervisningsfelt” som klassen arbejder inden for – vestlig kunst- og populærmusik, ikke-vestlig musik, dansk musik, folkemusik, musikhistorie og musikkultur. Ikke forstået som pensum, men repræsentativt.  

Læreplanen på  C-niveau skal i høj grad opfattes som en introduktion til forskellige typer af musik fra forskellige tider og kulturer. Noget kan gøres til genstand for en dybdegående analyse ud fra dette niveaus univers, andet kan være diskussionsoplæg fra lærer eller elev.

Bemærk at der i læreplanen på C-niveau tales om ”identifikation”, ”demonstrere forståelse” og ” anvende….i en diskussion”. Så selvfølgelig skal eleverne sættes ind i og kunne bruge de mest elementære udtryk og begreber, men en dybdegående analyse taler vi slet ikke om. Så skal vi op på de andre niveauer.

Jeg medgiver at AT- forløbene har fået nogle timer, men her består den lidt vanskelige øvelse i at få noget af fagets kernefaglighed bragt med ind der. AT-temaer har fx været Ungdomskulturer, Demokrati, Livsstil, og Renæssancen og her kan musik sagtens bidrage, men alle ved godt at det er vanskeligt med sammensatte musikhold. Når musik skal med, så er det nødvendigt at AT-forløbene ligger samtidig for de involverede klasser og at gruppesammensætningen skabes ud fra de kunstneriske fag.

 

Spørgsmål:  Er Johannes Grønagers ”C-nøglen” den officielle bog på C-niveau?

 

Svar: Ingenlunde. Det er Johannes´s og Systimes forslag til, hvordan man kunne realisere et C-niveau. På nogle skoler kan man nå langt med bogen, på  andre plukker man ud og tager det, der kan gøres forståeligt på lige netop det hold. Hvis fx kvintcirklen giver god mening i forhold til arbejde man er i gang med, så er det fint, ellers kan man blot præsentere den og forklare, hvordan den skal opfattes.

 

Spørgsmål: Er musikemnet og projektemnet det samme?

 

Svar: Ja, ”et særligt studeret musikemne” = projektemnet.

 

 

Spørgsmål: Skal projektemnet være ens for alle grupper?

 

Svar: Nej, men det bliver en faglig og pædagogisk udfordring, hvis grupperne arbejder i alle mulige retninger. Meningen er at faglæreren skal anvise en række analyseredskaber og historiske indfaldsvinkler, som hele holdet kan få glæde af og det bliver vanskeligt, hvis en gruppe skriver om gregoriansk sang og den anden om Michael Jackson. Så det er en god idé, men ikke et krav, at man finder et ”paraplyemne” (som angivet i vejledningen).

 

Spørgsmål:Skal eleverne aflevere en rapport eller en synopsis?

 

Svar: Ingen af delene, men en kortere skriftlig dokumentation, som kan indeholde en problemformulering, vigtige pointer i projektarbejdet fx  analysen, historikken, stilforståelsen

 

Spørgsmål:Jeg ser hverken i læreplan eller undervisningsvejledning ( pkt. 4.2) nogen traditionel forberedelsestid - de har jo netop 1 døgn. Vil det med andre ord sige at skolen skal stille et tangentinstrument til rådighed i et døgn til hver gruppe?

 

Svar: Der er vel næppe nogen, der har forestillet sig at eleverne ikke skal sove, så det mest naturlige er vel at administrationen meddeler, hvornår musiklokalerne er ledige inden for normal skoletid og lidt til. Dermed har man sikret eleverne adgang til et tangentinstrument og et stereoanlæg. Det svarer nogenlunde til at eleverne i forbindelse med historie- og danskopgave skal kunne komme til fagets bøger i bogkælder eller studiecenter. I øvrigt må man formode at musikelever har et stereoanlæg derhjemme.

 

Spørgsmål: Er prøvematerialet og eksamensspørgsmålet i musikkundskab det samme?

 

Svar: Nej, ikke nødvendigvis, men det kræver en nærmere forklaring…

 

Case: Lad os sige at hele klassen har arbejdet med rockmusik i England i 1980erne og en enkelt gruppe har arbejdet med Sting og fremlagt materiale om ham for klassen. Gruppen har næranalyseret nummeret ”They dance alone” med henblik på forholdet mellem tekst/ musik, form, instrumentation, groove, hook, gimmick, sound og de har placeret Sting i forhold til Police og den engelske rockmusik i 1980erne.

Gruppen har efter fremlæggelsen afleveret en side eller to som indeholder væsentlige pointer om Sting, hans musik, samtiden og ”They dance alone”osv. Det er det læreplanen beskriver som ”En kortere skriftlig dokumentation for projektarbejdets indhold udgør grundlaget for en senere, afsluttende mundtlig prøve” (se 3.2.). Læreren udarbejder prøvematerialet ud fra disse oplysninger.

 

Prøvematerialet er så den CD, tekst, video, node osv. som projektgruppen får udleveret mindst 24 timer før selve prøven i overværelse af rektor/inspektor. Gruppen ved godt, hvad den skal gøre med materialet, for den har arbejdet på samme vis i forbindelse med forårets projektarbejde. De går hjem eller bliver på skolen og arbejder med deres materiale. I dette tilfælde får gruppen udleveret ”An englishman in New York” som parallelspørgsmål. Eleverne må ikke kende den endelige ordlyd af de enkelte spørgsmål, men det forhindrer ikke læreren i at orientere om, hvad der kan forventes.

 

Når eleverne møder på skolen næste dag, så trækker den enkelte det endelige og individuelle eksamensspørgsmål. Det kunne fx være

 

1.elev: Gør rede for nummerets form og instrumentation?

 

2.elev: Gør rede for nummerets form og forholdet mellem tekst og musikkens stemning?

 

3.elev: Gør rede for nummerets form og Stings brug af gimmicks?

 

4.elev: Gør rede for nummerets form og diskuter hvad du anser for nummerets hook?

 

5.elev: Gør rede for nummerets form og placer Sting i den engelske rockmusik i 1980erne?

 

6.elev: Gør rede for nummerets form og groovet?

 

For alle spørgsmål gælder at læreren og/eller eleven kan bevæge sig ud over det umiddelbare krav og der kan spørges ind til fagligt indhold fra årets undervisning.

 

Spørgsmål: Må gruppens medlemmer overvære hinandens fremlæggelse i musikkundskab?

 

Svar: I eksamensbekendtgørelsens § 12, stk. 3,  står der:

 

"Når en eksaminand aflægger en individuel prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret."

 

Spørgsmål: Hvor mange ekstra spørgsmål skal foreligge ved denne eksamensform?

 

Svar: Der skal foreligge samlet 4 ekstra spørgsmål for hele holdet, typisk et ekstra per gruppe

 

Spørgsmål: Kan hele klassen optræde samlet til eksamen i musikudøvelse?

 

Svar: Ja, læreplanen siger grupper på mindst 2. Lokaleforhold kan gøre det umuligt flere steder at realisere musikudøvelse anderledes end at hele holdet optræder samlet. Der stilles således heller ikke krav om, at stemmerne skal være solistisk besat. I bedømmelsen af præstationen må censor bruge tid på at lytte sig frem til de udøvendes rolle og niveau fx bevæge sig rundt til stemmegrupperne, måske høre nummeret flere gange, måske isolere en enkelt gruppe og kun høre den. Bemærk at evalueringen af den enkelte går på den samlede præstation i musikudøvelse og musikkundskab.

Da det også er muligt at optræde med fx et stompnummer, et SDS-forløb eller et talekor, behøver man ikke nødvendigvis at øve i et musiklokale. (gælder også hf)

 

Spørgsmål: Kan man regne med at hele holdet bliver udtrukket til eksamen?

 

Svar: Ja (gælder også hf)

 

Spørgsmål: Må en elev gå igen i flere grupper?

 

Svar: Nej (gælder også hf)

 

Spørgsmål: Må læreren deltage i musikfremførelsen?

 

Svar: Ja, læreren må godt støtte på klaveret, på en bas, guitar eller trommer mm, hvis det skønnes nødvendigt. (gælder også hf)

 

C-NIVEAU HF

 

75 timer

 

 

Spørgsmål: Er projektarbejdet det samme på hf som stx?

 

Svar: Nej, det beskrives ikke som projektarbejde i læreplanen, men som ”mindst ét musikemne, som udgør eksamensgrundlaget” (3.2), så arbejdsformen adskiller sig fra gymnasiets. Det forhindrer ikke at hf-eleverne arbejder med et fælles paraplyemne og i grupper, men man skal være opmærksom på, at da man primært kommer op i kendt stof, udgør eksamensgrundlaget alle gruppernes arbejde og fremlæggelser. Man kan også arbejde klassebaseret med musikemnet og fx lade et antal musikstykker, tekster osv som alle har arbejdet med være eksamensgrundlaget. Hf-eleverne er ikke forpligtet på at tilvejebringe en skriftlig dokumentation for gruppearbejdet.

 

Spørgsmål: Hvad menes der med ”tager primært udgangspunkt i kendt stof fra det valgte musikemne og sekundært i ukendt parallelstof” når vi taler om prøven i musikkundskab?

 

Svar: Det svarer til mellemniveau under den gamle ordning. De kommer op i det, de har arbejdet med i timerne, samlet eller i grupper. Det ukendte parallelstof kan måske være en sammenligning med en anden indspilning af samme nummer, måske en videosekvens af nummeret, et Mozartbrev, en koncertanmeldelse. Hensigten vil være, da eleven har 40 minutters forberedelsestid, at han/hun også kan anvende sin viden i en delvis ny sammenhæng.

 

Spørgsmål: I vejledningen står der, at det er muligt at lade opgaver gå igen op til tre gange. Hvis vi nu har arbejdet med fem musikstykker og der er 29 elever, så har jeg ikke spørgsmål nok?

 

Svar: Hvis du kigger under eksemplet med Sting og spørgsmålene til C-niveau i gymnasiet, så kan man inden for samme musikstykke formulere en række forskellige opgaver og suppleret med det ukendte parallelstof, kan der faktisk stilles pænt mange forskellige opgaver. Men nøjagtigt den helt samme opgave må kun stilles maksimalt tre gange.

 

Spørgsmål: Hvor mange ekstra spørgsmål skal jeg stille til hele holdet?

 

Svar: Den sidste elev skal kunne vælge mellem 4 spørgsmål.

 

Spørgsmål: Hvad med selvstuderende? (= elev på særlige vilkår)

 

Svar: I fagbilaget står der: ” Selvstuderende prøves i musikkundskab i et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af faglæreren. Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af kursisten og godkendt af læreren.”

 

At grundlaget for at gennemføre prøven er til stede, dokumenterer den selvstuderende via den undervisningsbeskrivelse, som vedkommende afleverer til kurset. Her redegør den selvstuderende for, hvordan der er arbejdet med faget inden for læreplanens rammer. Der vil muligvis være punkter på undervisningsbeskrivelsen, som ikke giver mening for en selvstuderende. Institutionen skal godkende undervisningsbeskrivelsen.

 

B-NIVEAU

 

75 + 125 = 200 timer

 

Spørgsmål: Er B-niveau er det samme på hf og stx?

 

Svar: Ja, og derfor kan hf og stx godt samlæses.

 

Spørgsmål: Kan man tage et B-niveau uden at have haft C?

 

Svar:

Ved løftet fra C -->  B: Ja, men så skal det vurderes om den enkelte elev har nået et niveau der svarer til C, for normalt skal man have haft det underliggende niveau først. Lige præcis i musik kan man forestille sig elever, der har erhvervet sig faglighed fra en musikskole, en særlig musikefterskole eller et MGK-kursus og hvor rektor/forstander i samråd med faglæreren vurderer, at den pågældende godt vil kunne følge med på et B-niveau. Det vil også være muligt at skolen etablerer supplerende undervisning, men generelt sagt, så er det elevens eget problem at opnå de nødvendige forudsætninger for et B-niveau.

B-niveau i en studieretning eller som frit valgfag. I princippet kan alle hoppe ind på et B-niveau og læreplanerne er sådan skruet sammen så B også indeholder elementer fra C. Man kan i forbindelse med studieretningen forstille sig at nogle elever har haft billedkunst i grundforløbet og ønsker at skifte studieretning, hvor de kan få musik B. De kommer så til at mangle ca.27 timer i musik, men de kan indhentes.

 

Spørgsmål: Hvad med de elever, der ønsker at løfte fra B til A?

 

Svar: Reformen giver følgende muligheder for et A-niveau

 

• Studieretning helt hold eller mixhold
• Frit A-valgfag over to år
• Løft BàA dvs et år B et år A

 

Den afgørende forskel fra B til A, er jo det skriftlige og derfor har B allerede et krav om elementær satsteknik.

 

Spørgsmål: Hvad med ”hjemmeretning” af elevbesvarelser?

 

Svar: Det vil være muligt at forhandle med rektor om timer til retning af elevbesvarelser, især i forbindelse med løft fra Bà A.

 

 

 

A -NIVEAU

 

75+125+125 = 325 timer

 

Spørgsmål: Skal jeg "kun" opfylde de krav og mål, som er anført i bekendtgørelsen for A-niveau, eller bliver jeg også stillet til regnskab for kravene på B- og C-niveau? Jeg tænker specielt på omfanget af musikhistoriske emner, hvor der i A-niveau-bekendtgørelsen nævnte to emner.

 

Svar: Du er forpligtet på de faglige mål og det kernestof, der er beskrevet for læreplanen på A-niveau. Men man kan ikke opnå et A uden at have passeret stadierne C og B som led i en almindelig faglig og pædagogisk progression. Som du vil kunne se ved en nærlæsning, så lapper C, B og A ind over hinanden i formuleringerne, men med en progression i kravene … en kinesisk æske. Dog er realiseringen af kravene (=arbejdsformer) forskellig afhængig af niveau, så når A-studieretningen starter ved juletid, så skal du koncentrere dig om A´s læreplan dvs de to musikkundskabsemner.