Referater
GENERALFORSAMLING PÅ CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM, FREDAG D. 3/10-2008.
Generalforsamlingen indledtes med at Jørgen Bruntse spillede for til ”Noget om drankervejr” (….).
Dagsorden iflg. foreningens love:
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Regnskab.
- Opstilling af kandidater.
- Evt. valg af stemmeoptællere jf. §6.
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Valg af redaktør.
- Indkomne forslag.
- Eventuelt.
Ad 1. Rie Pedersen,Viby Gymnasium, blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Ad 2. Peter Drenck valgte at henvise til sin beretning i sidste Musikblad, nr. 3, september 2008. Derefter fokuserede han på foreningens store indsats i forbindelse med musikmanifest.dk. Foreningen ønsker at komme ud til en bredere kreds. Manifestgruppen tager til London og håber på at hente inspiration derfra.
Foreningens medlemsskare: det er vigtigt at vi skubber til de yngre kolleger, der ikke er medlem af foreningen. I år tilbydes kandidaterne et års gratis medlemskab.
Foreningen har direkte kontakt til politikere og holder løbende kontakt til en række musikorganisationer.
Det årlige møde med regionsrepræsentanterne er afviklet i Nyborg; stor tak til alle.
Musikbladet kører meget flot og fra bestyrelsen skal lyde en enorm tak til Jørgen og Jakob. Ligeledes et fint samarbejde med fagkonsulenten.
Kursusvirksomheden har kørt noget trægt, men bestyrelsen arbejder på fremover at kunne tilbyde længerevarende kurser og evt. rejsekursus.
Herefter koncentrerede diskussionen sig om:
- Kurserne – tilskud fra UVM er væk, økonomien er lagt ud på skolerne; man skal insistere på at komme på kursus, selv om det nogle steder er svært. Skolerne derude har pengene! Kurserne er gode nok, det er bare blevet lidt mere besværligt at komme af sted.
- Musikmanifest.dk – manifestet skal synliggøres og eleverne skal på banen. Det ville være klogt at få inddraget formanden for Dansk Musikerforbund.
Formandens beretning blev godkendt.
Forsamlingen fik besøg af 3 unge fra KGP-gruppen (kopi-grand-prix), som appelerede til at vi puffer til oplagte deltagere fra vores skoler. Det løber af stablen i februar/marts og tilmelding sker via hjemmesiden.
Ad 3. Thomas Nilsson fremlagde regnskab og budget.
Regnskab og budget blev godkendt.
Ad 4. Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Christine Halse, Helle Kornum, Thomas Nilsson og Dorte Rovsing.
Alle var villige til genvalg, og ingen fra forsamlingen stillede op.
Mette Blomkvist, Vestfyns Gymnasium, og Hanne Christensen, Virum Gymnasium, stillede op som suppleanter for det næste år og blev valgt.
Ad 5. Ej aktuelt.
Ad 6. Jørgen Dejgaard blev genvalgt som revisor og som suppleant valgtes Rie Pedersen, Viby Gymnasium.
Ad 7. Jørgen Aagaard og Jakob Jensen vil gerne fortsætte som redaktører og fik alenlang applaus.
Peter: vil gerne have et ekstranummer!
Ad 8. Ingen forslag
Ad 9.
Claus Levinsen takkede for et godt samarbejde med bestyrelsen og regionsrepræsentanterne.
Der er stadig gang i udgivelser af gode fagbøger til musik, nye korhæfter og nyt materiale – så faget er ikke dødt! Initiativ til at udgive musikhæfter er en god ide.
I år var der 28 deltagere på fagdidaktisk kursus – primært kandidater fra Århus og København. Der er heller ikke hørt om fyringer i faget.
En del universitetsspecialer beskæftiger sig med, hvorfor det er gået som det er gået. Èt af dem: Hvad er det for en diskurs, der er tale om for tiden? Dannelsesdiskursen er ikke i højsædet – men markedsdiskursen, hvor vi ikke har så meget at gøre.
Situationen vil forhåbentlig vende. Der er i DPU-regi (Frede V. Nielsen) et analyserende arbejde i gang, som skal belyse hvordan situationen har været inden for musikfaget.
Der er varslet læreplansændringer; skal sammen med fagligt forum snart indlevere mulige ændringer – kom gerne med idéer via skolekom.
Kurset i musik og videnskabsteori er vigtigt og anbefalelsesværdigt!
Jørgen Aagaard konstaterede at Musikbladet efter redaktørernes smag bliver for meddelelsesagtigt – der savnes mere faglig debat, fagligt input og idéer til temanumre! Idéer til boganmeldelser modtages også med kyshånd.
Sparringspartnere til redaktionen søges – evt. gerne fra andre landsdele end København. Holdninger til bladets indhold ønskes.
Fra forsamlingen blev der igen udtrykt stor tilfredshed med bladet, som det er.
Efterfølgende var der fokus på musikfaget og fremtiden, bl.a.
- kor-dag, som led i at-forløb, udvikler samarbejdsevnen
- vigtigt at vi som musiklærere slår et slag for musikmanifest.dk
- vigtigt at fastholde ideen om musik som en del af almendannelsen
- vigtigt at de kunstneriske fag står/arbejder sammen – fagkonsulenterne har inviteret de faglige foreningers formænd til møde i det nye år
- skal musik finde en fremtidsdiskurs?- kan vi puste den kreative tilgang op/frem?
- første skridt kunne være en genetablering af to kunstneriske fag i gymnasiet!
Generalforsamlingen gennemført; dirigenten takkede for god ro og orden!
D. Rovsing.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

