Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

SRP-efter forliget

 

Ministeriet for Børn og Undervisning

Til alle i stx, hhx og htx

 

På given foranledning skal Ministeriet for Børn og Undervisning gøre opmærksom på, at

når der i pkt. 7 i den politiske aftale af 2. april 2009 om justeringer af

gymnasiereformen står, at "Skolens leder kan undtagelsesvist godkende, at

studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét studieretningsfag

på A-niveau", så skal ordet "undtagelsesvist" tages bogstaveligt. Der skal

være helt særlige grunde til, at en elev kan opnå denne tilladelse.

 

Det fremgår af aftalen, at det er en forudsætning, for at skolens leder kan

godkende, at et studieretningsprojekt udarbejdes i ét fag, at alle

fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes. Også elever, som

skriver studieretningsprojekt alene i ét fag, skal således kombinere

forskellige fagligheder, som forstærker den faglige fordybelse. Det

indebærer, at bedømmelseskriterierne vil blive formuleret, så det vil være

umuligt at opnå en høj karakter, hvis ikke dette krav er opfyldt.

 

Især i de første år vil ministeriet følge nøje, hvordan skolerne forvalter

den nye mulighed for at udarbejde studieretningsprojektet.

 

De nye bestemmelser for studieretningsprojektet kommer til at gælde

allerede for det kommende skoleår. Ministeriet regner med at kunne udsende

en ny læreplan for studieretningsprojektet i god tid inden sommerferien.

 

Med venlig hilsen

Torben Christoffersen

_____________________