Evalueringer af Naturvidenskabeligt Grundforløb
Som et nyt fag i gymnasiet er der fokus på, hvordan Naturvidenskabeligt Grundforløb kommer til at fungere i praksis. Nedenfor findes links til større evalueringer af faget.
Evalueringer
Om
Status rapport fra de faglige fora
De faglige fora for de gymnasiale uddannelser har i efteråret lavet en statusrapport.
Rapporten findes.
De faglige fora er oprettet 1. januar 2005 og dækker hele det gymnasiale område. Det er hensigten at de skal rådgive fagkonsulenten og derigennem ministeriet på centrale områder vedrørende de enkelte fag, herunder:
- Faget i forhold til reformimplementeringen
- Udviklingsprojekter af særlig interesse
- Etablering af relevant efteruddannelse
- Evaluering af efteruddannelse og udviklingsprojekter med henblik på iværksættelse af nye projekter
Mere information om de faglige fora kan du finde her.
Naturvidenskab for alle (ekstern link)
Naturvidenskab for alle er en evalueringsrapport af Naturvidenskabligt grundforløb (NV)dimensionen under Danske Science Gymnasier (DASG) projektet.
Tallene i rapporten skal naturligvis tages med et vist forbehold, idet det er ca. 20 NV-lærere fra en særlig gruppe af gymnasier, der responderer. Men de repræsenterer dog omkring 10 gymnasier og kan sige noget om stemningen omkring NV på disse - og om hvilken stemning, der med en passende indsats og indstilling kan skabes:
- 90 % af lærerne mener, at NV i høj eller nogen grad er et brugbart bud på en introduktion til naturvidenskab …
- 85 % mener, at det har været muligt at nå målene for NV.
- 95 % angiver, at samarbejdet om planlægningen og gennemførelsen af NV-forløbene på deres egen skole har været godt.
- 95 % betoner, at det har været godt at lære om andre fag i forbindelse med DASG-projektet.
- Kun 5 % mener, at det er svært at skabe sammenhæng mellem fagene i forbindelse med NV-forløb.
Der peges dog også på nogle udfordringer for NV:
- Samarbejdet med matematik skal udvikles.
- Tydeliggørelse af kompetencemål for delforløb i NV.
- Organisering, som forbedrer lærernes mulighed for at mødes.
- Der er, nu hvor man har en vis erfaring med og et vist materiale til NV, behov for øget didaktisk diskussion omkring NV.
Konference og spørgeskemaundersøgelse 2007-08
I april 2008 afholdt fagkonsulenten en konference med deltagere fra 76 skoler.
Inden konferencen havde skolerne besvaret et elektronisk spørgeskema.
På baggrund af konferencen og spørgeskemaundersøgelsen er der udarbejdet en rapport.
Evaluering af grundforløbet på stx
Evalueringen er foretaget af ansatte på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet i maj 2006.
Rapporten er i pdf-format og på 53 sider.
Evalueringen af Naturvidenskabeligt Grundforløb starter på side 37.
Arbejdsformer og fagligt samspil i stx, hhx og htx efter gymnasiereformen
Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.
Rapporten er i pdf-format og på 46 sider.
Naturvidenskab er bl.a. beskrevet på side 23.
Konference undersøgelse 2006
I april 2006 afholdt fagkonsulenten to konferencer med deltagere fra 90 skoler. Deltagerne udfyldte et spørgeskema med en række spørgsmål til den praktiske afvikling af Naturvidenskabeligt Grundforløb.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

