AT - Almen studieforberedelse

Emner

Årets materiale lægger op til at se katastrofer som naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, dvs. katastrofale begivenheder der rammer mange mennesker. Det kræves, at eleven skal gøre rede for sin brug af begrebet katastrofe, dvs. indsnævre og definere det i forhold til den af eleven valgte sag.
Der er på siden 'Til inspiration' lagt op til nogle mulige indgangsvinkler, fx frygt for katastrofen, hvad vi kan lære af katastrofen, hvordan katastrofen fascinerer og hvordan den kan forstærke globale uligheder. Man kan finde inspiration til
indgangsvinkler og materialer gennem at klikke på de forskellige links.

Psykologi i årets opgave - nogle muligheder (men der er mange flere)
Psykologi kan indgå i alle mulige sammenhænge omkring psykologiske konsekvenser af katastrofer, men der lægges ikke i opgaveforlægget op til at behandle personlige katastrofer såsom omsorgssvigt eller at miste sin mor.
Eksempler på katastrofer kunne fx være
•    Scandinavian Star
•    Estonia
•    Seest (fyrværkerikatastrofen i Jylland)
•    Krigen i Bosnien (eller andre krige)
•    Holocaust
•    Jordskælv (fx Haiti)
•    Terrorhandlinger (fx 9/11, London og Utøya)
•    Mineulykken i Chile

Muligheder for Psykologi i samarbejde med humanistiske fag
Med udgangspunkt i en sag hvor der kunne indgå specifikke kulturprodukter, der beskriver eller fortolker 'katastrofen' (romaner, noveller, film, kunstværker, musik). Psykologi kunne bidrage med undersøgelser og teori i forhold til den enkelte sag - eller på et mere generelt plan, hvor den psykologiske viden kunne generaliseres til sagen. Man kunne så arbejde med en diskussion af, hvordan fagene hver især med deres metoder bidrager til belysning af den valgte sage.
I forhold til historie kunne man forestille sig historiske katastrofer, men måske især nyere, da man lettere kan finde psykologiske undersøgelser mm. om dem.
Udgangspunkt i specifikke historiske 'katastrofer', fx holocaust, terrorangreb,
Et dokumenteret eksempel kunne være Aberfan (kulmineområde hvor 144 personer blev dræbt, da en stor høj med kulaffald skred ned over byens skole).
Der findes en artikel på engelsk på nettet om hvordan Aberfan som samfund klarede sig efter katastrofen - søg:

Catastrophe and Community empowerment: The group formulations of Aberfan's survivors (Richard. A. Couto)

Her er også en interessant artikel, der behandler det lidt 'paranormale' om Aberfan - nemlig om drømme kan forudsige katastrofer:

http://www.guardian.co.uk/science/2011/feb/22/future-paranormality-richard-wiseman
Læs her et lille essay om det litterære potentiale i katastrofer som den chilenske mineulykke
http://www.psychologytoday.com/blog/the-literary-mind/201010/the-drama-in-the-chilean-mine

Det lægger også op til overvejelser over, hvordan katastrofefilm påvirker os - og hvorfor man ser dem. Det - samt noget om, hvordan hjernen reagerer på katastrofer kan man læse lidt om her
http://www.psychologytoday.com/blog/fulfillment-any-age/201103/when-disaster-strikes-others-how-your-brain-responds

Psykologi kan bidrage med viden om, hvordan mennesker reagerer i ekstreme situationer, både i forhold til chok og krise men også i forhold til hjælpsomhed (altruisme). Teori og undersøgelser om stress og coping, angst, psykologisk kriseintervention ligesom langtidsvirkninger af oplevelserne vil kunne indgå i en besvarelse.

Psykologi i samarbejde med religion, fx om dommedagsprofetier (angsten for katastrofen og forsøg på at kontrollere dem gennem tro)
Leon Festingers deltagerobservation fra 1956 'When  prophecy fails' og teorien kognitiv dissonans

http://en.wikipedia.org/wiki/When_Prophecy_Fails

Man kan se abstracts til teori og undersøgelse her (på engelsk)
http://psycnet.apa.org/psycinfo/2004-16485-000/

http://psycnet.apa.org/books/10030/
og denne artikel, som ligger på nettet i pdf

"When prophecy fails and faith persists: A Theoretical overview" af Lorne L. Dawson.

Nogle muligheder for Psykologi i samarbejde med biologi, kemi og fysik
•    Bhopal (giftudslip fra en fabrik),
•    Hiroshima og Nagasaki (hvor stråleskaderne ud over fysiske skader også har givet særlige psykologiske problemer for de overlevende), se fx om hibakusha og artiklen "Surviving Hiroshima and Nagasaki - experiences and psychosocial meanings" af Aiko Sawada, Julia Cahitin og Dan Bar-on (kan findes på nettet). Og her kan en artikel fra Videnskab.dk også sige noget om danskernes mulige angst for atombomben efter Hiroshima http://videnskab.dk/kultur-samfund/myte-gjorde-hiroshima-danskerne-bange-atomkrig
•    Vietnamkrigen og brugen af Agent Orange (konsekvenserne af det fysiologisk og psykologisk for de overlevende).

Psykologi i samarbejde med naturgeografi
En letlæst artikel på engelsk om de psykologiske konsekvenser af jordskælvet, bl.a. om at det tilsyneladende er lettere at komme sig efter naturkatastrofer end menneskeskabte katastrofer.
Lessons for Japan’s Survivors: The Psychology of Recovery
•    http://www.nytimes.com/2011/03/20/weekinreview/20psyche.html

Mulige materialer i diverse 'sager'
Terror
•    Når Nøden er størst (Keld Molin) Psykolog Nyt 12/2000
•    Beredskab  (Keld Molin) Psykolog Nyt 23/2001
•    Vi producerer selv giften (Gudrun Bodin) Psykolog Nyt 17/2011 (en psykoanalytisk forklaring på Breiviks handlinger på  Utøya)

Krige
•    Virkningerne af politisk vold, krig og glugt på førskolebørn. Forskningsnyt fra psykologi 1995, 4 (5). Kan findes på cd-rommen fra Forskningsnyt fra Psykologi.

Naturkatastrofer (Jordskælv etc.)
•    Hvordan klarer jordskælvsofre sig psykologisk set? (I. Bödvardsdóttir og A. Elklit) Forskningsnyt fra Psykologien. Kan findes i Psykolog Nyt 14/2005
•    Hvordan reagerer børn på naturkatastrofer? Forskningsnyt fra Psykologi 1999, 8 (4)

Krisepsykologi
•    Psykologisk krisebehandling (Mikkel Arendt og Raben Rosenberg) Ugeskrift for llger 16.februar 2009 (kan findes på nettet)
•    Krisehjælp til alle? (Ask Elklit) Psykolog Nyt 17/1999
•    Krisepsykologien til eksamen (Ask Elklit) Psykolog Nyt 12/2007
•    Akut Kriseterapi (Ask Elklit) Psykolog Nyt 11/2005
•    Virker psykologisk debriefing?  Forskningsnyt fra psykologien i Psykolog Nyt 3/1998
Kritiske kommentarer til kriseintervention/psykologisk debriefing mht. effekt
Kundskaben i krise (Anders Gades kommentar til krisepsykologi og debriefing- en kritisk vurdering) Psykolog Nyt 7/2005
Kundskaben i krise - igen! (Torben Andersen) Psykolog Nyt 10/2005
•    Atle Dyregrov: Katastrofepsykologi. Psykosociale konsekvenser etter katastrofer. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 1983, 20, 136-145. Kan findes på nettet gennem at søge titlen.
•    Krysztof Kaniasty and Fran N. Norris:Social support in the aftermath of disasters, catastophes, and acts of terrorism: altruistic, overwhelmed, uncertain, antagonistic, and patriotic communities. (denne artikel på engelsk kan måske bruges for nogle elever, og den kan findes på nettet. Den omhandler bl.a. coping og altruisme). I artiklen defineres katastrofe på flg. måde: "A disaster is defined as a basic disruption of the social context within which individuals and groups function" (Fritz, 1961, p. 651). In other words, natural disasters, technological catastrophes, and acts of mass terrorism are more than individual events; they are community-level events that bring harm, pain, and loss to large numbers of people simultaneously. They are often brutal in their severity and broad in their schope. Many of them involve immediate trauma arising from exposure to death and injury (horror), extreme physical force (terror), and life-threathening situations. They destroy and disturb.

Tsunamien i Østasien

•    Phuket - og tiden efter (Annette Dam Lorentzen, Michael Linde og Sanne Pedersen) Psykolog Nyt 7/2005

Seest-katastrofen
•    Seest: Tiden læger ikke alle sår (Keld Molin, Ask Elklit og Tóra Petersen) Psykolog Nyt 8/2009
•    Børneperspektiv på en katastrofe (Christina Duch og Ask Elklit) Psykolog Nyt/4 2008
•    Læren af Seest-katastrofen (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 10/2006
•    Oplevelsen af en katastrofe (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 9/2006
•    Indsatsen i Seest  (Keld Molin og Ask Elklit) Psykolog Nyt 13/2007 - Der findes  endnu en artikel om undersøgelsen i Psykolog Nyt 14/2007

Drabet på Hasseris Gymnasium
•    Vidne til drab (Ask Elklit og Sessel Kurdahl) Psykolog Nyt 22/2007

Traumatisering efter krig
•    Hvor omfattende er traumatiseringen af de unge bosniske flygtninge i Danmark? (Ask Elklit) i Forskningsnyt fra Psykologien. Kan findes i Psykolog Nyt 19/1998

Emner

• Emner der relaterer til mediepsykologi lægger op til samarbejde med dansk, mediefag og sprogfag.
• Emner, der forholder sig til narrativer og grader af identitet og selviscenesættelse, giver psykologi mulighed for at spille sammen med æstetiske og kunstneriske fag eller samfundsfag, hvor selvnarrativer og deres konsekvenser har stor betydning.
• De sociale medier har et klart fokus på identitet, identitetsdannelse, selvfremførelse og iscenesættelse i det offentlige rum. Her er samarbejde med filosofi, samfundsfag, dansk og mediefag nærliggende.

I de ovennævnte eksempler, hvor fokus ligger på selviscenesætte, er der forskellige teoretisk-psykologiske tilgange.

• I forhold til identitetsdannelse er det oplagt at beskæftige sig med de klassiske teorier om narcissisme og personlighedsdannelse. Erik H. Erikson giver et bud på en forståelse, Anthony Giddens leverer et mere moderne (socialkonstruktivistisk) syn på selvidentitet og det refleksive selv.
• Drejes fokus mere i retning af køn, vil det være oplagt med socialkonstruktionistiske tilgange, fx Dorthe Marie Søndergårds teori om kønskonstruktion, queer theory med fx Judith Butlers teorier evt. kombineret med Michel Foucaults synspunkter om overvågning.
• Socialpsykologien har meget at byde på, både hvad angår identitetsdannelse, konformitet, stereotyper og forhold i grupper. I forlængelse heraf kan teorier om positionering hos Davis og Harré samt Margaret Wetherells teori om in- og out-groops også nævnes.
• Emner om iscenesættelse og overvågning åbner også for diskursanalyse og analyse af narrativers betydning i senmoderniteten. I en sådan betydning placerer psykologi sig centralt sammen med samfundsfag, filosofi og dansk.
• I forhold til temaer som forældre og overvågning af børn i dagsinstitutioner kan  udviklingspykologien inddrages. I relation hertil er det værd også at forholde sig til begrebet ontologisk sikkerhed hos Giddens. Moderne psykodynamiske teoretikere eller objektrelationsteoretikere kunne inddrages i forhold til de nære relationer og narcissismebegrebet.
• ”AT være på” kan relateres til familie- og arbejdsliv. Her kan der blive tale om et  fagligt samspil med samfundsfag, geografi og erhversøkonomi. Arbejdspsykologiske teorier, teorier om HR og stress kunne også være et bud. Humanistisk psykologi kunne evt. spille sammen med eksistenspsykologi eller arbejds- og organisationspsykologi.
• Emnet overvågning inden for sundhedssektoren, hvor psykologi spiller sammen med naturvidenskabelige fag, kunne fx relatere til teorier om sundhedspsykologi. Temaet krop og sundhed i forhold til selviscenesættelse åbner mulighed for emner inden for psykologi og biologi eller idræt. Her er idrætspsykologi, teori om coaching, læring og motivation centrale.
• De store emotioners psykologi kan relateres til fx overvågning i forhold til terror og katastrofer. Her handler det både om håndtering af angst, fx tryghedsskabende foranstaltninger og evt. sorg- og krisehjælp.

Her er blot nævnt et par eksempler. Flere følger senere.

Psykologilærere rundt om i landet opfordres til at sende gode ideer og relevant materiale til AT-siden.