PSYKOLOGILÆRER-FORENINGENS LOVE
§ 1:
Foreningens formål er dels at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser – dels at fremme faget psykologi i HF og Gymnasiet.
§ 2:
Disse mål søges opnået ved:
A - at udbygge læreruddannelsen i faget ved:
1) afholdelse af kurser og møder af faglig og pædagogisk art og
2) at udgive et medlemsblad, ”Psykologi Informationen, der udkommer med mindst to numre om året. Bestyrelsen kan uddelegere det daglige arbejde med bladet til en redaktionsgruppe.
B - at fremme samarbejdet med:
- undervisere i andre fag på samme niveau,
- undervisere i psykologi ved andre skoleformer og uddannelsesinstitutioner,
- institutioner, der varetager andre sider af psykologiens anvendelse i form af forskning, rådgivning og behandling,
- foreninger af undervisere i psykologi på samme niveau i andre lande.
§ 3:
Som medlemmer kan optages enhver, der underviser eller har undervist ved en gymnasieskole, ved et studenterkursus eller ved et kursus, der forbereder til Højere Forberedelseseksamen.
Dog kan andre personer optages efter bestyrelsens skøn.
§ 4:
Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Foreningens regnskabsår udløber fra 1. august til 31. juli. Regnskabet revideres af en registreret revisor senest en måned efter regnskabsårets afslutning.
Indmeldelser modtages af foreningens kasserer, hvis opgaver præciseres af bestyrelsen.
§ 5:
Foreningens bestyrelse består af 6 medlemmer. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen, der opstilles som kandidat senest på den ordinære generalforsamling.
Valget af bestyrelsesmedlemmer sker ved skriftlig afstemning blandt foreningens medlemmer, idet den siddende bestyrelse senest en måned efter den ordinære generalforsamling udsender stemmesedler med en liste over de opstillede kandidater.
Valg til bestyrelsen er det antal kandidater, som er fastsat nedenfor, og som opnår flest stemmer.
I tilfælde af stemmelighed mellem to eller flere kandidater til den post, der kræver færrest stemmer, foretages kontrolleret lodtrækning. Som suppleanter er valgt de to kandidater, der herefter har flest stemmer. Såfremt der ikke opstiller flere kandidater end det angivne antal poster til bestyrelsen, bortfalder valget.
Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at der i et lige årstal er 3 og i et ulige årstal er 3 bestyrelsesmedlemsposter, der skal besættes. Desuden vælges 2 bestyrelsessuppleanter, en revisor og en revisorsuppleant ligeledes for 2 år ad gangen.
I det tilfælde foreningens regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, valgt at generalforsamlingen, skal der ikke vælges revisor eller revisorsuppleant blandt foreningens medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, næstformand og en kasserer. Bestyrelsen indstiller 2 medlemmer til GL, som forslag til medlemmer af det Faglige Udvalg; herudover vælger bestyrelsen et medlem som repræsentant i Pædagogisk Samarbejdsudvalg.
§ 6:
Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt, inden udgangen af november måned. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1) valg af dirigent
2) bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3) kassererens forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4) valg ifølge § 5
5) fastsættelse af sted for næste ordinære generalforsamling
6) eventuelt.
Sager, der fra medlemmernes side ønskes optaget på dagsordenen skal være formanden i hænde senest 28 dage før general-forsamlingen.
Bestyrelsen skal senest 7 dage før generalforsamlingen meddele med-lemmerne dagsordenen skriftligt.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 21 dages skriftlig varsel.
Referat af forhandlingerne og alle beslutninger indføres i foreningens forhandlingsprotokol, som underskrives af et tilstedeværende bestyrelsesmedlem og dirigenten.
Beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal.
Når ét medlem forlanger det, eller hvis bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, skal afstemninger foretages skriftligt mellem de fremmødte.
§ 7:
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, såfremt mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det.
Indkaldelsen sker med samme varsel som ved ordinær generalforsamling.
§ 8:
Foreningens love kan ændres, hvis en generalforsamling vedtager dette med mindst 2/3 af de afgivne stemmer eller ved en urafstemning med almindelig stemmeflertal.
§ 9:
Foreningen kan kun opløses gennem en urafstemning, hvis et forslag herom vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer, som skal udgøre mere end halvdelen af de stemmeberettigede. Foreningens midler overgår så til velgørende formål.
§ 10:
Foreningens love er vedtaget på en stiftende generalforsamling i Nyborg, den 28. oktober 1972. Lovene er revideret ved generalforsamlingen den 6. oktober 1978, den 14. oktober 1983, den 10. oktober 1984, den 7. november 1990 og den 15. november 1996.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

