Ungdom og identitet

Jeg har læst ungdomsafsnittet i Den Nye Psykologihåndbog et par år uden stor begejstring, derfor prøvede jeg i år noget andet. Det skal lige siges, at holdet er et rent pigehold (blandet 2. og 3.g).

Vi startede med ”Identitet og integritet: Aspekter ved unges identitetsdannelse i en kulturel frisat samfundsepoke” af Jan Tønnes Hansen fra ”Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund”, Billesø og Baltzer, 1999. Artiklen kommer ligesom andre ind på både Erikson og Ziehe og indirekte på Riesmann. Med hensyn til sidstnævnte supplerede jeg med to sider fra ”Udviklingens Veje”, som jeg synes fungerer godt.

Tønnes Hansen skelner mellem identitetsdannelsens ydre og indre betingelser (Erikson: jeg-identitet, social identitet). De ydre er beskrevet med Ziehe og Riesmann, de indre er mere Tønnes Hansen selv med hjælp fra Mead (jeg-mig), Jesper Juul, Mogens Pahuus m.fl.

Artiklen er meget lidt grundbogsagtig, så gennemgangen kræver kraftig styring.

Derefter læste vi artiklen ”Den husmorløse familie” fra Samvirke, april 1995, Birgitte Simonsens undersøgelse om unges familieforestillinger. Sammen med den læste vi om livsformer fra Den Nye Psykologihåndbog, arbejdspsykologi-afsnittet.

Vi sluttede med en anden artikel fra ”Ungdomsliv.”, nemlig ”Kvinder der vælger – en karakteristik af en ny kvindeidentitet” af Mette Mortensen. Hun har fulgt 35 unge kvinder i 12 år fra de gik i 2.g og til de blev 30 år. Det er spændende selvom artiklen ikke er skrevet rigtig godt.

Holdet havde ønsket at få noget der mere direkte angik dem selv (vi havde læst kognitionspsykologi, hjernen, intelligens, og eksistens- og humanistisk psykologi), og på den måde fungerede det.

Holdet ville gerne have mere om identitetsdannelsens indre betingelser og emnet gled herefter over i psykoanalysen startende med Winnicott dels fra Psykologihåndbogen dels fra ”Selvets Verden”, hvor Winnicott nuanceres godt og bliver brugbar til andet end psykopatologi.