Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Studieretninger

Nedenfor ses nogle eksempler på studieretninger med psykologi.

1. Matematik A, engelsk A og psykologi B

Indsendt af Pia Bjørnestad

1. Studieretningsfag
En studieretning består af tre studieretningsfag: Mat A, Eng A og Psyk B

2. Beskriv studieretningens profil

Skolen skal udbyde mindst 4 studieretninger - mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Beskriv (evt. med udgangspunkt i ovennævnte fagprofiler) studieretningens profil:

Den bløde pakke” - lidt sprog lidt naturvidenskabeligt
3. Samarbejde mellem studieretningsfagene

Beskriv (kort) hvorledes de 3 studieretningsfag kan samarbejde:

Psykologi kan indgå i samarbejde med mat omkring kognitionspsykologi, med engelsk om europæisk litteratur/metode videnskabteoretiske  retninger.
4. Samspil mellem studieretnings og fællesfag

Beskriv (kort) hvorledes de tre studieretningsfag kan samarbejde med obligatoriske fag som dansk, historie, oldtidskundskab, religion, samfundsfag, et kunstnerisk fag, matematik og fysik:
Se studieretning 1 med Psyk B.
5. Studieretningsprojekt

Nævn gerne mulige studieretningsprojekter
Pysk/historie, psyk/religion, psyk/samf, psyk/mat og psyk/kunstnerisk faggruppe. Mulighederne er mangfoldige
6. Naturvidenskabelige og kunstnerisk fag
Hvilke naturvidenskabelige fag og hvilket kunstnerisk fag kan indgåi studieretningen:
Fysik Musik/billedkunst/drama!

 

2. Engelsk A, begyndersprog A og psykologi B

Indsendt af Pia Bjørnestad

1. Studieretningsfag
Eng A, Begyndersprog A og Psyk B.

2. Beskriv studieretningens profil

Humanistisk/ sproglig profil
3. Samarbejde mellem studieretningsfagene
Psykologi kan arbejde sammen med alle sprogfag om det kognitive element i sprogtilegnelsen.
4. Samspil mellem studieretnings og fællesfag
Psykologi kan arbejde sammen med dansk omkring litteratur- analyse; oldtidskundskab om psykologiske/eksistentielle problemstillinger; religion- religionpsykologi; samfundsfag socialpsykologi; musik emotionelle handlinger/reaktioner; mat/fys matematiske/fysiske forklaringer på svingninger kontra det emotionelle reaktionsmønster hos det enkelte individ.
5. Studieretningsprojekt
Psykologi / historie Psykologi i et historisk perspektiv.

Samf/psyk identitetsdannelse (arv-miljø-genetisk- emotionelt-socialpsykologisk)
6. Naturvidenskabelige og kunstnerisk fag
Biologi på B-niveau og musik/design/drama

 

3. Biologi A, matematik B og psykologi B

Indsendt af Pia Bjørnestad 
1. Studieretningsfag
En studieretning består af tre studieretningsfag: Biologi A, Mat B og Psyk B

2. Beskriv studieretningens profil
Naturvidenskabelig/psykologisk profil
3. Samarbejde mellem studieretningsfagene
Biologi og psykologi – kan samarbejde om:
Arv/miljø
Hjernen/intelligens
Misbrugsproblemer
etc.
4. Samspil mellem studieretnings – og fællesfag
Se forslag 1
5. Studieretningsprojekt
Se pkt. 3
6. Naturvidenskabelige og kunstnerisk fag
Naturgeografi / musik/ drama/ design

Info og eksempler på studieretninger

http://www.ft.dk/Samling/20031/lovforslag_som_fremsat/L33.htm

 

4. Engelsk A, samfundsfag B og psykologi B

 

Individ og samfund

 

Indsendt af Astrid Scherrebeck, Tønder Gymnasium.

 

Kombinationen af fagene engelsk, samfundsfag og psykologi i en studieretning er baseret på et oplagt og bredt samarbejde mellem fagene. Det er en kombination, der henvender sig til en bred elevgruppe, som i dag er gruppen af sproglige elever der vælger samfundsfag som valgfag.

 

Der vil være en række temaer under overskriften individ og samfund, hvor de tre fag vil have udbytte af et tæt samarbejde. To store temaer i et kommende samarbejde kan f.eks. være sundhedssektoren og kulturelle forandringsprocesser (multi-etnicitet, internationalisering, globalisering). Der kunne nævnes mange flere.

 

Relationerne mellem fagene er måske lettest at overskue parvis, selv om alle tre fag vil kunne samles om en række temaer:

 

Engelsk/samfundsfag:

Engelsk og samfundsfag er blandt de fag, der arbejder allermest sammen tværfagligt overhovedet

 

Engelsk og psykologi:

Engelsk og psykologi har flere film fælles på repertoiret i dag. Uden at vi har haft et formaliseret samarbejde er det alligevel sket, at de samme elever har arbejdet med filmen Family Life på samme tidspunkt i henholdsvis engelsk og psykologi. Det har vi mærket synergien af. Selvom psykologi ikke er et litterært fag, men hovedsageligt henter sine cases fra virkeligheden, så binder fælles temaer fagene i et samarbejde.

 

Samfundsfag og psykologi:

Samfundsfag og psykologi overlapper hinanden i pensum; området sociologi indeholder for samfundsfags vedkommende temaer som er obligatoriske i psykologi; i psykologi opfordres vi til at arbejde med social-psykologiske indfaldsvinkler og ikke kun den enkelt-individcentrerede vinkel.

 

Eftersom individ og samfund hele tiden er i en vekselvirkning med hinanden er det relevant at inddrage de to fag der fokuserer henholdsvis på den ene og den anden pol, men samtidig bevæger sig over mod den anden. Et aktuelt eksempel på sammensmeltningen af de to fag ses f.eks. i Anthony Giddens’ arbejde, for nu at nævne et af tidens hotte navne. ”Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten”, hedder en af hans titler. Den dækker hele spekteret fra individ til samfund, og Giddens’ bøger læses da også på universitetet både i samfundsfag, psykologi og på humaniora.   Giddens’ rådgivning af Tony Blair har hjulpet politikeren frem i lyset, og det er takket være Giddens’ ekspertise spændende fra samfundsfag over i det psykologiske område.

Når engelsk er et vigtigt fag som det sidste hjørne i trekanten er det fordi udviklingen af vores samfund er så stærkt præget af påvirkningen fra USA og England. Det er vigtigt også at forstå udviklingen indenfor den amerikanske og engelske kultur for at forstå udviklingen i vores del af verden.

 

Vi er overbeviste om, at denne studieretning vil have en bred appel til eleverne. Den henvender sig til den sproglige del af elevgruppen, og den henvender sig til elever, der videre frem vil tage en mellemlang uddannelse (socialrådgiver, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog) eller universitetsuddannelser primært indenfor psykologi, samfundsfag eller humaniora.

 

At individ og samfund udvikler sig i en vekselvirkning med hinanden er ikke en ny indsigt. Det ny er at udnytte vekselvirkningen mellem de to poler ved at skabe et samarbejde mellem dem repræsenteret ved engelsk, samfundsfag og psykologi.

 

Det må være i skolens interesse at have en linje der peger frem mod de nævnte uddannelser og samtidig henvender sig til den nævnte elevgruppe. Vi synes linjen er både nyskabende og fremadrettet.