FAQ

Det psykologiske felt i flerfaglige samarbejder, herunder SRP og AT

Psykologilærere fra et gymnasium med stx og hf skriver følgende til fagkonsulenten:Nedenstående spørgsmål ønsker vi afklaret på baggrund af Undervisningsvejledningen for Psykologi C – især punkt 3.4 og 3.5 hvorfra følgende to citater er hentet: ”Det er i et begrænset omfang muligt at bruge skønlitterære tekster, fx i samspil med andre fag”. ( 3.5) ”Psykologi kan her bidrage med socialpsykologisk teori, som hermeneutiske fag og sprogfag kan benytte til at kvalificere analyser af litteratur mv.”. (3.4)

1) Skønlitteratur som genstand for psykologisk analyse

1) Kan Skønlitteratur som genstand for psykologisk analyse bedømmelsesmæssigt ”tillægges ingen psykologifaglig værdi”, eller skal dine indvendinger (her henvises til fagkonsulentens skrivelse ”Fiktion og fakta i psykologi”) imod fiktionsanalyse forstås således at disse ikke kan stå alene, men derimod må indgå ved siden af væsentlig ikke-fiktive analyseelementer?

Svar:

Det er ikke fagkonsulenten der her citeres. Så vidt jeg forstår, stammer citatet fra en fagkollega. Ikke desto mindre er det jo en diskussion i psykologifaget, hvordan vi skelner mellem litterær analyse og psykologisk analyse. I en SRP eller i AT kan et fælles fagligt felt sagtens være et kunstnerisk værk, som underkastes en litterær eller kunstnerisk analyse, der henter inspiration fra psykologien, men for at der tillige bliver tale om en psykologisk analyse, må der hentes teori, empiri eller fakta ind, og der må perspektiveres ud over værket til virkeligheden. Jeg har tidligere foreslået: I stedet for at aftale et værk som fælles felt i SRP, kunne man aftale et fælles tema, emne eller problemstilling sammen med værk(er). Derved kan vægten forskydes lidt væk fra tendensen til at psykologisere på fiktive personer.

2) Inddragelsen af visse teoretikere

2) Kan inddragelsen af visse teoretikere som eksempelvis Freud, Jung, Bruno Bettelheim og Kohuts brug af skønlitterære analysegreb ikke tillægges psykologifaglig værdi, eller er det udelukkende de nyeste teorier som eksempelvis narrative tilgange, der kan tillægges en værdi i denne sammenhæng?

Svar:

De nævnte psykologer tilhører den psykodynamiske tilgang til psyken og er som sådan en del af faget, men den seneste udvikling af gymnasiefaget har ikke tyngden i psykoanalysen jf læreplanen. I SRP er det muligt at inddrage supplerende stof, men er der tale om psykologi C er fx Jung og Bettelheim ikke det mest oplagte stof. Men det betyder ikke, at vi i psykologi skal føre religionskrig. Jeg vil derfor ikke som fagkonsulent blåstemple nogle psykologiske teorier som havende mere sandhedsværdi end andre. Det er muligt at bruge en jungiansk eller freudiansk læsning af et værk, hvis eleven dels forholder sig til empiri om problemstillingen ved siden af det skønlitterære og dels inddrager øvrige mere nutidige teoretiske tilgange.

3) Hvilke teorier er gyldige og ud fra hvilke kriterier?

3) Hvis punkt 2 kan bekræftes – hvilke teorier er så gyldige og ud fra hvilke kriterier?

4) Kan fiktive undersøgelsesgenstande tillægges psykologifaglig værdi?

4) Kan fiktive undersøgelsesgenstande, såsom børne- og voldlitteratur/voldsfilm/computerspil/reklamer der analyseres identifikationsteoretisk tillægges ingen psykologifaglig værdi?

Svar:

Udviklingspsykologiske teorier om identitetsdannelse og identitetskonflikter samt socialpsykologiske undersøgelser af forholdet mellem vold i film og computerspil er oplagte at inddrage i et studie af reklamer, film, computerspil eller børnelitteratur.

5) Kan skønlitterære debatindlæg indgå som videnskabsteoretisk analysegenstand?

5) Kan skønlitterære debatindlæg i forhold til forskellige psykologiretninger eller psykologiske fænomener indgå som videnskabsteoretisk analysegenstand og dermed tillægges en psykologifaglig værdi - her tænkes eksempelvis på Clockwork Orange i forhold til behaviorismen og American Psycho i forhold til debatten om narcissismebegrebet?

Svar:

Ja, det er en mulighed at fiktive værker læses som partsindlæg eller kritik i en videnskabsteoretisk kontekst. Det kræver en god baggrundsviden og abstraktionsevne hos opgaveskriveren. Jeg har læst et par gode opgaver med udgangspunkt i Lord of The Flies, hvor opgaveskriveren var i stand til at diskutere forskellige litterære fortolkninger af værkets budskab overfor forskellige socialpsykologiske forsøg og teorier om menneskets ondskab, gruppeadfærd, ledelsesformer samt udviklingspsykologiske teorier om identitet, behov og kultur.

6) Hvornår er en tekst/film ikke-fiktiv?

6) Hvornår er en tekst/film ikke-fiktiv:6a) Biografibøger/biografiske film 6b) Dokumentarbøger/film 6c) Semidokumentaristiske bøger/film – dvs. film der søger at skildre virkelige hændelser ud fra research.

Svar:

Alle genrer er som sådan konstruktioner, det gælder i sidste instans også journalistens artikel om fx incest i Amstetten. Men det er almindeligt at opfatte kunstnerens værk som fiktion, med mindre det er tydeliggjort at der er tale om selvbiografi. Journalister kan anvende fiktive virkemidler, men det er almindeligt at betegne deres bøger og artikler som byggende på fakta.Mange TV-serier bygger på research af virkelige mennesker, hændelser og ”sager”, men det betegnes stadig som fiktion, idet ”den kunstneriske frihed” benyttes. Men genredefinitionerne i sig selv er mindre vigtige i forhold til psykologifaget. Det vil jo altid være ”sagen”, problemet eller diskussionen, der er det afgørende. Måske ligger problemet ikke i fiktion eller fakta, men mere i hvad eleven gør med stoffet. Nogle gange kan man opleve opgaver, hvor eleven diagnosticerer – nærmest helt skematisk – en fiktiv person, og det er ikke målet med undervisningen i psykologi i gymnasiet.

7) Er der forskel på det faglige genstandsfelt mellem SRP og AT – i givet fald hvilke forskelle?

Svar:

Nej, ikke nødvendigvis. Det kan snarere være afhængigt af om eleven har psykologi på C eller B niveau. Er psykologi B fx hovedfag i en SRP, er genstandsfeltet ikke nødvendigvis et kunstnerisk værk, men et psykologisk fænomen, hvor sprogfaget bidrager med medie- og eller retorisk analyse.