Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Fastelavn

  

  

Fastelavn

Om

Fastelavn

Den hedenske fest

Oprindeligt var fastelavn en hedensk vår og frugtbarhedsfest - en kamp mellem vinter og sommer.
De førkristne ritualer kunne således være rytterhære, der kæmpede mod hinanden, den ene hær symbolsk iklædt vinterpelse, den anden blomster og grønne grene.
Også tøndeslagningen, hvor der indtil sidst i 1800-tallet var en levende kat i tønden, og ringridningen er hedenske traditioner. Oprindeligt blev en levende gås eller hane hængt op i benene og smurt ind i sæbe, hvorefter rytterne red forbi og forsøgte at rive hovedet af. At det var et rituelt opgør med de onde kræfter, hersker der ingen tvivl om.
Også til fastelavnsriset knyttes knyttes frugtbarhedstanken. Når de unge karle slog de unge piger med ris, der var friske med bristefærdige knopper, overførte de dermed frugtbarheden til pigerne.

 

Læs meget mere om fastelavn som hedensk fest på følgende sider:

Fastelavn

Den kristne begivenhed

 Lige som Jesus fastede 40 dage i ørkenen (jvf. Luk.4,1-13), således varer fasten 40 dage: fra askeonsdag til lørdag før påske. Fasten er således en både fysisk og åndelig forberedelse til påsken.  Før reformationen i 1536 var det tilladt at spise groft brød, fisk og lignende i fasteperioden, men ikke kød og mælkeprodukter.

Indledningen til fasten er fastelavn, en flerdagesfest hvor man - tidligere - spiste godt og rigeligt, hvorfor fastelavns søndag /mandag kaldes for "flæske-søndag" og "flæske-mandag" og  tirsdagen for "fede-tirsdag" - inden fasten starter aske-onsdag.

Ved fastelavnsfesten blev der vendt op og ned på mange ting, således kunne ganske almindelige folk blive "konger" - jvf. "kattekongen" - man klædte sig ud og kunne iøvrigt tillade sig at lave forskellige løjer.

Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

 

Læs mere mere om faste i religiøs sammenhæng på følgende hjemmesider:

  • Den bibelske baggrund ved studenterpræst ved Aarhus Universitet Steen Andreassen
  • kristendom.dk om fasten - af Dorte J. Thorsen
  • Wikipedia med gode faktaoplysninger
  • Prædiken holdt i Sct. Pauls Kirke fastelavns søndag 2006 af Jørgen Lasgaard
  • Søg i Biblen on-line om fasten
Fastelavn

Ordets oprindelse

Fastelavn er udledt af det tyske "fastelabend", faste-aften, dvs. aftenen før fastens begyndelse.

Fastelavn

Ordet "Karneval"

kommer af "carne vale", dvs. "uden kød".

Fastelavn

At slå katten af tønden

- er en gammel tradition. Men hvorfor?

Fastelavn

Fastelavnsriset

- blev tidligere brugt til at prygle børnene. Men hvorfor?

Fastelavn

Fastelavnsboller

- har ikke altid været fyldt med creme og flødeskum. Men med hvad?

Fastelavn

Fastelavnsquiz

Prøv din viden her!

Fastelavn

Faster jøder og muslimer

Få svaret her!

Leksikon - opslag!

i Gads Religionsleksikon på religion.dk