Fastelavn
Om

Den hedenske fest
Oprindeligt var fastelavn en hedensk vår og frugtbarhedsfest - en kamp mellem vinter og sommer.
De førkristne ritualer kunne således være rytterhære, der kæmpede mod hinanden, den ene hær symbolsk iklædt vinterpelse, den anden blomster og grønne grene.
Også tøndeslagningen, hvor der indtil sidst i 1800-tallet var en levende kat i tønden, og ringridningen er hedenske traditioner. Oprindeligt blev en levende gås eller hane hængt op i benene og smurt ind i sæbe, hvorefter rytterne red forbi og forsøgte at rive hovedet af. At det var et rituelt opgør med de onde kræfter, hersker der ingen tvivl om.
Også til fastelavnsriset knyttes knyttes frugtbarhedstanken. Når de unge karle slog de unge piger med ris, der var friske med bristefærdige knopper, overførte de dermed frugtbarheden til pigerne.
Læs meget mere om fastelavn som hedensk fest på følgende sider:
- Finn Lustrups hjemmeside, hvor fastelavns historie og traditioner gennemgås.
- Veksø fastelavnsklub, hvis hjemmeside redigeres af Finn Lustrup
- Dudas fastelavns og karnevalsside, som har mange links til videre læsning (DUDA=Det Unge DAnmark)
- Ingers hjemmeside, som også behandler fastelavn i andre lande.

Den kristne begivenhed
Lige som Jesus fastede 40 dage i ørkenen (jvf. Luk.4,1-13), således varer fasten 40 dage: fra askeonsdag til lørdag før påske. Fasten er således en både fysisk og åndelig forberedelse til påsken. Før reformationen i 1536 var det tilladt at spise groft brød, fisk og lignende i fasteperioden, men ikke kød og mælkeprodukter.
Indledningen til fasten er fastelavn, en flerdagesfest hvor man - tidligere - spiste godt og rigeligt, hvorfor fastelavns søndag /mandag kaldes for "flæske-søndag" og "flæske-mandag" og tirsdagen for "fede-tirsdag" - inden fasten starter aske-onsdag.
Ved fastelavnsfesten blev der vendt op og ned på mange ting, således kunne ganske almindelige folk blive "konger" - jvf. "kattekongen" - man klædte sig ud og kunne iøvrigt tillade sig at lave forskellige løjer.
Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.
Læs mere mere om faste i religiøs sammenhæng på følgende hjemmesider:
- Den bibelske baggrund ved studenterpræst ved Aarhus Universitet Steen Andreassen
- kristendom.dk om fasten - af Dorte J. Thorsen
- Wikipedia med gode faktaoplysninger
- Prædiken holdt i Sct. Pauls Kirke fastelavns søndag 2006 af Jørgen Lasgaard
- Søg i Biblen on-line om fasten

Ordets oprindelse
Fastelavn er udledt af det tyske "fastelabend", faste-aften, dvs. aftenen før fastens begyndelse.

Ordet "Karneval"
kommer af "carne vale", dvs. "uden kød".

Faster jøder og muslimer
Få svaret her!
Leksikon - opslag!
i Gads Religionsleksikon på religion.dk
![]() |

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg







