Forløb i almen studieforberedelse

Samarbejdsmulighederne med fag som dansk, historie, oldtidskundskab er legio, men også med fag som billedkunst og fremmedsprogene (alle inden for det humanistiske hovedområde). Her er kun medtaget eksempler, jfr. definitionen på almen studieforberedelse, hvor der kan arbejdes på tværs af de faglige hovedområder i det nye gymnasium.
Der henvises i øvrigt til vejledningen for almen studieforberedelse (AT).

1. Religion og samfundsfag, evt. engelsk:
11. september og dens følger: Religionskrig, clash of civilizations eller noget helt tredje?
Udgangspunktet er læsning af aktuelt dokumentationsmateriale, bl.a. efterladte dokumenter fra 11/9-terrorristerne, andet Al Qaeda-materiale, præsident Bush’ udtalelser, kommentarer fra den internationale og den danske debat. Dette sættes i relation til dels klassiske islamiske tekster, dels moderne teoritekster, i særdeleshed Samuel Huntington om ”Clash of civilizations” samt teoretikere som repræsenterer et socialkonstruktivistisk, anti-essentialistisk syn på religion og ideologi, eller konfliktteoretikere som anlægger andre synsvinkler.
Religion bidrager ved analyse af terroristers og debattørers religiøse retorik, undersøgelse af i hvilket omfang og på hvilken måde denne kan sættes i relation til klassiske religiøse tekster, og diskussion af hvorvidt og i hvilket omfang religioner kan behandles som unikke historiske og kulturelle dannelser, jfr. et socialkonstruktivistisk, anti-essentialistisk religionssyn.

2. Religion og samfundsfag, evt. engelsk:
Modernitet, sekularisering og religionssamfund.
Med udgangspunkt i Anthony Giddens’ teori om moderniteten undersøges forskellige religiøse samfunds og strømningers (fx muslimer, katolikker, jøder, pinsebevægelsen, folkekirken og New Age) trosforestillinger, forhold til stat og samfund og organisationsformer, herunder menighedens betydning.
På baggrund af denne undersøgelse diskuteres det, i hvor høj grad de forskellige samfund forholder sig ”det moderne samfunds” krav.

Mange varianter er mulige: fx udgangspunkt i sekulariseringsteorier eller udgangspunkt i teorier om majoritet / minoritet, eller fokus på et bestemt religionssamfund, fx islam i Danmark eller islam i Europa.

3. Religion og samfundsfag (evt. et eller flere af fagene geografi, historie, engelsk):
Religion og samfund i Indien.
Der fokuseres på udvalgte samfundsproblemer i Indien, fx hindunationalismen over for den sekulære stat, konflikter mellem hinduer og muslimer i øvrigt, kastesystemet, drab på kvinder og piger. Alle disse problemer har det til fælles, at religiøse og samfundsmæssige elementer er vævet sammen på en vanskeligt gennemskuelig måde.
Religion kan bidrage med afklaring af det grundlæggende indhold i henholdsvis hinduisme og islam og af de traditionselementer i religionerne, som kan danne baggrund for og legitimering af fx sociale konflikter og kvindeundertrykkelse.
Variationsmuligheder:
Fokus kan udvides til hele det indiske subkontinent, således at den pakistansk-indiske konflikt inddrages. Fokus kan endvidere flyttes så der lægges vægt på sammenhængen mellem det geografiske (Indien som helligt land) og det religiøse.
Emnet kan meget let udvides med læsning af engelsksproget indisk skønlitteratur, hvor de nævnte konflikter er hyppige temaer.

4. Religion og samfundsfag (geografi, historie):
Mellemøstkonflikten.
Der kan arbejdes historisk med zionismen, mandattiden, staten Israels oprettelse, de forskellige mellemøstkrige og den nuværende Intifada.
Hvordan indgår religionerne som del af legitimiteten for de forskellige synspunkter? Der er brydninger mellem religionerne, men også spændinger inden for den enkelte religiøse tradition, fx stor forskel i Israel mellem de ortodokse, de moderate og de sekulære jøders synspunkt.
Hvilket potentiale ligger der gemt i religionerne, både for fredsprocessen og for en yderligere optrapning af konflikten? I hvilket omfang er religion forklaringsnøgle til den politiske konflikt? I hvilket omfang er politik og historie forklaringsnøgle til den religiøse konflikt? I hvilket omfang er geografiske og samfundsmæssige faktorer forklaringsnøgle til den politiske og religiøse konflikt?

5. Religion og samfundsfag (historie, engelsk):
Religion, samfund og politik i USA.
I USA er stat og religion principielt totalt adskilt, men religion spiller en kolossal rolle i det politiske liv. Det amerikanske samfund er et moderne samfund, men kristendom, jødedom og i stigende grad islam og andre religioner spiller en stor rolle i både privatliv og det offentlige liv. Hvordan er det gået til, at et i princippet ikke-konfessionelt samfund – historisk i høj grad grundlagt på ønsket om at holde religion og politik adskilt - i dag har et politisk system med en meget stærk indflydelse fra religiøse lobbyisters side? Hvilken rolle spiller kristendommen og de andre religioner i det amerikanske samfund – traditionelt og efter 11/9 2001?

6. Religion og biologi:
Konsekvenserne for menneskesyn og etik af den biologiske forsknings udvikling.
Den faglige introduktion i religion kunne være en indføring i forskellige religioners etik samt hovedtyper af etik som pligt- og konsekvensetik. I biologi kunne emnerne fosterdiagnostik, kloning og andre nye bioteknologiske metoder behandles på naturvidenskabelig måde.
Eleverne kan i fagenes samspil arbejde med at belyse forskellige tekniske, samfundsmæssige, etiske og religiøse problemstillinger i forbindelse med disse udviklinger.

7. Religion, biologi, geografi, fysik, filosofi (et eller flere af fagene kan udelades):
Universets, jordens og livets udvikling set i et religiøst og naturvidenskabeligt perspektiv.
Den faglige introduktion i religion kunne bestå i en gennemgang af forskellige religioners skabelsesmyter og tolkninger af disse samt forholdet mellem mytisk-poetisk sprog og rationelt sprog. I fagenes samspil arbejdes med udviklingen i naturvidenskabernes forståelse af hvorledes universet, jorden og livet er dannet og har udviklet sig. Her kan inddrages de større skift i naturvidenskabernes erkendelsesmæssige syn, fx Niels Steensens grundlæggelses af palæontologien og geologien, Darwin og udviklingslæren, opdagelsen af radioaktivitet og fastlæggelse af jordens alder, Wegeners teori om kontinentaldrift og den senere udfoldelse i pladetektonikteorien, moderne kosmologi – Edwin Hubbles opdagelse af universets udvidelse og den senere udfoldelse i teorierne om ”The Big Bang.”
Forskellige religioners syn på denne erkendelsesmæssige udvikling belyses. Fx belyses forskellige fundamentalistiske retningers syn og det skift, der for mange store kristne retningers vedkommende er sket i 1900 tallet i synet på naturvidenskaben. Her kan bl.a. henvises til den katolske kirkes accept både af udviklingslæren og ”Big Bang”-teorierne, som det fx kommer til udtryk i det 2. Vatikanerkoncils dokumenter.
(NB: Dette forløb beskrives i udfoldet form nedenfor).

8. Religion og biologi/psykologi:
Religion, kognitionsteori og hjerneforskning.
En markant trend i religionsforskningen er optaget af at klarlægge hvordan religiøse fænomener og forestillinger er resultatet af naturlige processer i den menneskelige kognition (fx Pascal Boyer, Religion Explained, 2001 – og elementer af denne tendens er populariseret i Tor Nørretranders’ forfatterskab).
Religion kan bidrage med en gennemgang af dele af denne moderne religionsteori / religionskritik, som kan sættes i relation til udviklingen i den klassiske religionskritik siden oplysningstiden. Den kognitionsteoretiske tilgang til religion sættes ligeledes i perspektiv ved den kritik den møder fra den klassiske hermeneutisk orienterede religionsvidenskab. Biologi og psykologi kan bidrage med at forankre diskussionen i en indføring i hjerneforskningens resultater.

9. Religion og fysik/filosofi:
Tidsbegrebet og dets udvikling.
Tidsbegrebets udvikling følges fra antikken (Augustin) over Newton (objektiv, uafhængigt forløbende matematisk tid) frem til nutidens tidsopfattelse (relativistisk tid, Einstein; tidens start, Big Bang). Tidsbegrebet følges i forskellige religiøse traditioner - lineær vs. cyklisk tid i hhv. abrahamitiske religioner, østlige religioner og skriftløse folks religioner. Enden på tiden belyses dels ud fra den moderne fysik (”the Big Crunch”), dels ud fra eskatologiske og apokalyptiske forestillinger i den religiøse tradition (Ragnarok, Dommedag).