Islam og islamdebatten efter 11.9.2001

Forløbets formål er tredobbelt: Det skal give en generel gennemgang af islam, give en religionsfaglig behandling af nogle af de specifikke spørgsmål, som er rejst i debatten om islam i de seneste år, og endelig præsentere og applicere nogle religionsteoretiske tilgange. Forløbet kan udmærket tilpasses et hold, som allerede har gennemført en almindelig islam-gennemgang.
I det følgende beskrives forløbet som bestående af fire dele. Der gives ikke en lektion-for-lektion-plan, men nogle forskellige ideer til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges.
Forløbet kan tilrettelægges som et rent lærerstyret forløb ud fra en række tekster, som på forhånd er udvalgt af læreren. Det egner sig dog bedre til en kombination af lærerstyring og projektarbejde. Hvad angår projektarbejde, kan der laves miniprojekter inden for de enkelte blokke, men der er også rige muligheder for, at eleverne kan udarbejde deres store projektopgave i forlængelse af dele af forløbet.

1) Terroraktionen den 11.9. og tolkningen af den.
Der indledes med en brainstorm i grupper og/eller i klassen over spørgsmålene: Hvad husker du om 9.11.2001? Hvad var det, der skete? Hvad havde det evt. med islam at gøre? Dernæst læses 1-2 avisartikler eller fx Den Store Danske Encyklopædis opslag om terroraktionen (supplementsbindet) samt uddrag af terroristernes dagbogsnotater (avisartikel).
Der læses 3-4 artikler, som repræsenterer forskellige positioner (religionskrig, civilisationernes sammenstød, retfærdig hævn over Vestens imperialisme o.l.). Sådanne artikler findes let via Info-Media.

2) Religionsteoretisk tema med særlig henblik på islam: essentialisme, clash of civilizations, orien-talismekritik, dekonstruktion
Formålet med temaet er at præsentere en række principielle teoretiske spørgsmål, som kan gøres anskuelige ved, at de bliver appliceret på spørgsmålet om islams eventuelle ansvar for 11.9. Der læses uddrag af Samuel Huntingtons The Clash of Civilizations (bog eller artikel) eller en præsentation af hans synspunkter; en kritik af Huntington; uddrag af Edward Said, Orientalismekritik, en populær artikel med dekonstruktivistisk synspunkt, fx M. Rothstein: ”Gudekabalen går altid op”, Politiken, 22.9.2001; en artikel, som argumenterer for essentielle forskelle mellem religionerne, fx Kai Sørlander i Poul E. Andersen, Islam som udfordring i EU, Vindrose 2002.
Lærerforedrag og baggrundslæsning i grundbøger vil sikkert være nødvendigt for at sikre forståel-sen af de teoretiske problemstillinger. Derefter egner emnet sig godt til forskellige former for gruppe- og projektarbejde samt elevindledte debatter.

3) Islams oprindelse, historie og lære
Hvis islam ikke i forvejen er gennemgået i klassen, anbefales det at tage denne gennemgang ind her, hvor motivationen er skærpet efter de problemstillinger, som er rejst under del 1 og 2. Der henvises til grundelementerne i et almindeligt islamforløb.

4) Debatten om adskillelse eller sammenhæng mellem religion og politik. Mangler islam en oplysningstid, og er dette problematisk i forhold til et moderne samfund?
Temaet kan indledes med en læsning af statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2003, hvor adskillelsen proklameres, men der er mange andre muligheder for at tage udgangspunkt i aktuelle debattekster. Også i 2006 har statsministeren i flere interviews givet udtryk for sine betænkeligheder ved ”for meget religion i det offentlige rum”.
Det er generelt let at finde litteratur til debatten i aktuelle bøger og artikler. Fx i Ralf Pittelkows argumentation, som den kommer til udtryk i bogen Efter 11. september samt i avisartikler og interviews, og i kritiske indlæg mod Pittelkows synspunkter.
Dette tema giver også store muligheder for sammenligninger med andre religioner og for samarbejde med andre fag.