Religion i det sekulariserede samfund

Der er god mening i at tematisere sekulariseringen i gymnasiets religionsundervisning, idet den er forudsætningen for den måde, vi fagligt beskæftiger os med emnet på. Desuden er det et fælles vil-kår for alle, der tilhører den vestlige kultur, at vi p.gr.a. sekulariseringen kun kan have et brudt forhold til de religiøse traditioner, også vores egen – helt uanset hvad vores personlige overbevisning i disse sager er. Også fundamentalismen (kristen såvel som islamisk) er et barn af sekulariseringen.
Dette forløb er en variant af forløb fra stx-C, her opgraderet til B-niveau. Dette giver mulighed for en fordybet beskæftigelse med sekulariseringsteorier og kulturfilosofiske over-vejelser om religion og modernitet. Det inddrager de seneste års erkendelse af, at sekulariseringen ikke er et lineært og irreversibelt forløb, men at senmoderniteten har givet plads for afsekularisering eller – som det også er blevet formuleret: sekularisering af sekulariseringen (Schanz). Det afslutten-de feltarbejde har derfor også et andet fokus end i forløb fra stx-C.
Det er vanskeligt at opstille en nøjagtig tidsramme for dette forløb. Den indledende teoretiske del vil kunne afvikles over ca. 16 timer á 60 minutter. Feltarbejde kan let komme til at sluge megen tid, hvis ikke det styres stramt.
Den her anførte tekstmængde svarer til ca. 64 ns.

Sekularisering og religionskritik.
Sekulariseringsbegrebet introduceres og sættes ind i sin historiske kontekst gennem lærer- eller elevforedrag på baggrund af diverse fremstillinger i grundbøger og leksika.
Tekster:
Aug. Comte: Menneskeåndens tre stadier. Ch. Darwin: Uddrag af ”Arternes oprindelse”.
Den klassiske religionskritik: L. Feuerbach: uddrag af ”Kristendommens væsen”. K. Marx: af Ind-ledning til ”Kritik af den Hegelske retsfilosofi”. S. Freud: af ”Totem og tabu” og ”En illusions fremtid”.

Religionsvidenskab og religionssociologi.
Udviklingen fra religionskritik til religionsvidenskab (lærerforedrag)
Tekster: Emile Durkheim: af Det religiøse livs elementære former. (Uddrag og referat i diverse an-tologier). Peter L. Berger: af Religion, samfund og virkelighed (Lindhardt og Ringhof 1974), uddrag af kap 1: Religion og verdenskonstruktion, og kap. 5: Sekulariseringsprocessen.
Tekster om ”genkristning”, afsekularisering etc.: Det indledende og afsluttende essay i Nils Gunder Hansen: ”Da Gud kom ind fra kulden. Om genkristningen i kulturen” (Gyldendal 1999). Hans-Jørgen Schanz: Er det moderne menneske blevet voksent? (Modtryk 1993) - bl.a. tese VI og VII i indledningskapitlet, og samme forfatters ”og om lidt er kaffen klar” (Modtryk 1991) - fx s. 47-51.

Feltarbejde.
Introduktion til religionssociologiske teorier og metode, f. eks. ud fra Margit Warburg og Morten Warminds introduktion til Tim Jensen (red.): Minoritetsreligioner i Danmark. (Columbus 1991): ”Religiøse minoriteter og hvordan man studerer dem” (især afsnittene om religiøs omvendelse).
Et feltarbejde i forlængelse af teorierne om afsekularisering kunne bestå i at opsøge mennesker med en sekulær eller ligefrem ateistisk baggrund, der på et eller andet tidspunkt har tilsluttet sig en reli-giøs bevægelse eller har gennemgået en religiøs vækkelse. Der kan være tale om danskfødte kon-vertitter til ikke-kristne verdensreligioner som buddhisme og islam, tilhængere af spirituelle bevæ-gelser af new age tilsnit, men også repræsentanter for kristne grupper uden for eller på kanten af Den danske Folkekirke: Luthersk Missionsforbund, diverse karismatiske menigheder etc. – eller mennesker, der bare på et eller andet tidspunkt i deres liv er blevet regelmæssige kirkegængere, uden at det har været en naturlig del af deres opvækst.
En anden interessant gruppe er andengenerationsindvandrere med baggrund i en traditionel udgave af islam, men som på grund af omplantningen til et sekulært vestligt samfund har måttet tage be-vidst stilling til deres religion og nu er mere engagerede muslimer end deres forældre, hvilket bl.a. kan give sig udslag i, at pigerne anlægger slør.
Disse informanter interviewes om deres omvendelseshistorie, hvad religionen giver dem, deres syn på det sekulære samfund og på den folkekirkelige normalkristendom, på moral, politik og kultur etc. med det formål at få et så nuanceret billede som muligt af, hvilken rolle religion spiller for de-res daglige liv. Resultatet af feltarbejdet kan danne baggrund for en diskussion om forholdet mellem sekularisering, religion og modernitet i nutidens danske samfund.