Civilreligion

Civilreligion (kan) defineres som ”det sæt af trosforestillinger, riter, og symboler, som sakraliserer samfundets værdier og anbringer nationen i et ultimativt meningssystem”. Udgangspunktet for teorien om civilreligion er det forhold, at alle kulturer har en religiøs dimension. Religion repræsenterer dybest set en sakralisering af samfundet, og det, der dyrkes i civilreligiøse ritualer, er samfundet selv. Følelsen af det hellige er magtpåliggende for at opretholde den sociale orden og bliver derved en kilde til social enhed og harmoni – fælles værdier er af afgørende betydning for samfundets opretholdelse og overlevelse.

Det ene teoretiske udgangspunkt for civilreligion er den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, som i Samfundspagten (1762), Rhodos1987, (http://www.constitution.org/jjr/socon.htm og http://www.constitution.org/jjr/socon_04.htm#008) introducerer begrebet civilreligion, der forstås som en dyrkelse af det guddommelige kombineret med kærlighed til landets love, hvor det at dø for fædrelandet er martyrdød, og det at bryde loven er helligbrøde.

Det andet teoretiske udgangspunkt hentes hos den franske sociolog Emil Durkheim. I Les formes élémentaires de la vie religieuse (1912) defineres religion som et system af trosforestillinger og handlinger, der forener alle, der tror på dem, i et moralsk samfund.
I heterogene samfund kan civilreligion defineres som den offentlige religion, der gennem fælles riter og legitimerende myter får samfund til at hænge sammen. Afgørende her er, at civilreligion opfattes som inklusiv, og den personlige religion henvises til privatsfæren.

Kilder til analyse af civilreligion i dansk sammenhæng kan være tolkning af nationale symboler som flaget og monarkiet, som de kommer til udtryk i Dronning Margrethes nytårstaler og ritualer omkring dem, 4. maj ritualet i Mindelunden (http://www.aok.dk/profile/6285) eller 6. julifesten i Fredericia http://www.fredericiakommune.dk/.
I samarbejde med fx historie, engelsk eller samfundsfag kan religion indgå med fokus på civilreligion i USA. Kilder her vil oplagt være præsident(indsættelses)taler (http://www.re-quest.net/history/inaugurals/).
Andre tekster kunne være Martin Luther King’s ”I Have a Dream”. Her tegnes et (håb om et) andet billede af USA, eller hvad USA også kunne være. Hermed vil man komme ind på, at civilreligion i et og samme land kan opfattes forskelligt, og i nogle lande som fx Nordirland er der tale om to indbyrdes uforenelige civilreligioner, loyalisternes og republikanernes. Kilder hertil kunne være vægmalerier fra bydele i Belfast (http://peacelinetours.g2gm.com/murals.html).

De teoretiske forudsætninger hos Rousseau og Durkheim er tænkt i (overvejende) homogene, traditionelle samfund. I en postmoderne globaliseret verden med typisk pluralistiske samfund må civilreligion tolkes i det lys. Det, Rousseau forstod som middel til at sikre den enkelte borgers bidrag til det fælles borgerskab, kan i en nutidig kontekst blive eksklusivt og etnocentrisk. Denne problemstilling, som bunder i en os/dem-dikotomi, vil være en relevant perspektivering i et undervisningsforløb i civilreligion.

Tidsforbrug: ca. 10 lektioner á 90 minutter
Tema: Dronning Margrethes nytårstale som civilreligiøst ritual. (De kan findes på nettet, eller optag til næste nytårsaften, og husk at få optakten med).
Indledning: For at opøve eleverne i at tænke i civilreligiøse baner vil det være en god idé at starte med en brainstorm: Hvilke danske symboler kender I? og videre til: Kender I nogle specifikt danske ritualer?
Del post-its ud og bed hver enkelt skrive tre bud på de to spørgsmål. De enkelte post-its sættes på tavlen og kategoriseres. Et par elever skriver dem sammen, og de uddeles som fælles idékatalog.
Lad eleverne se ”nytårstaleritualet” uden introduktion. Lad dem arbejde i matrixgrupper, hvor de skal applicere ord fra idékataloget og evt. finde nye. Giv derudover hver gruppe et supplerende spørgsmål. Fx gruppe 1: Hvordan indledes ritualet med fokus på billeder, musik - hvad signalerer det?
Gruppe 2: Hvad siger dronningen helt overordnet i talen, fx hvilke værdier lægges der vægt på – er de specielt danske? Hvem henvender dronningen sig til? Hvem er VI – er der et DEM?
Gruppe 3: Analyser indholdet af ”Kong Christian” mhp. sangens budskab og hvilken betydning, den har i dag.
Gruppe 4: Analyser ”Der er et yndigt land” mhp. på dens budskab osv. (evt. kan inddrages en diskussion af, hvorfor det er denne, der bruges ved fodboldkampe) osv.
Næste time en tekstanalyse af selve talen. Opmærksomhed på, hvad det betyder, at vi nu kun har teksten, dvs. kun et enkelt aspekt af hele det samlede ritual. Med udgangspunkt i en konkret ritualbeskrivelse gennemgås ritualets betydning i religion, både civilreligion og institutionaliserede / private religioner.
Afslutningsvis læses uddrag af Rousseau og Durkheim som det teoretiske grundlag for de konkrete eksempler på civilreligion, klassen har gennemgået.