Eskimoisk religion i Grønland som eksempel på naturfolks religion

Gennem forløbet opnår eleverne kendskab til eskimoernes grundsyn på tilværelsen. Der arbejdes med eskimoernes kosmologi og naturopfattelse samt eskimoernes opfattelse af at leve i tætte relationer til alt i naturen. Desuden vises, hvorledes eskimoernes religion var særligt knyttet til fangstdyrene, som hele deres eksistens afhang af, og hvorledes den shamanistiske kult var helt central for religionen. Afslutningsvis arbejdes der med kulturmødet og koloniseringen i Grønland.
Gennem forløbet opnår eleverne kendskab til forskellige religiøse fænomener og et oprindeligt folks religion. Dermed får eleverne også et begrebsapparat og en viden, som gør dem i stand til at forstå og genkende en del af de forestillinger og ritualer, der genfindes i new age og anden nyreligiøsitet.
Forløbet afvikles på ca. 12 timer, og der læses i alt ca. 65 sider tekst og fremstilling.

1) En kort introduktion til de religiøse fænomener mana, tabu, rite og myte.
I summegrupper arbejdes der indledningsvis med tekster om eskimoernes brug af amuletter.
Dernæst læses baggrundsstof om fænomenerne mana, tabu, rite og myte, og eleverne arbejder gruppevis med at besvare spørgsmål til stoffet. Opsamling i plenum, hvor de centrale begreber defineres.

2) Introduktion til Grønlands befolkning, natur og fangersamfund.
Der læses baggrundsstof om emnet, og eleverne vælger i grupper at arbejde med udvalgte dele af emnet. Efterfølgende fremlægger grupperne for hinanden.

3) Kosmologi og naturopfattelse, herunder begreberne inua og sila.
Der arbejdes induktivt, idet eleverne først læser tekster om inua og sila og forsøger at definere begreberne ud fra disse tekster. Derefter læses baggrundsstof om kosmologi, naturopfattelse og de ovennævnte begreber, som efterfølgende gennemgås ved klasseundervisning. Det diskuteres, hvorvidt bogens definition af begreberne svarer til dem, der blev fundet ved arbejdet med teksterne. Desuden diskuteres, hvilke forskelle der er mellem begreberne mana og inua.

4) Eskimoernes forhold til fangstdyrene.
Der læses en tekst, som viser et overgangsritual i forbindelse med nedlæggelsen af et jagtdyr. Eleverne skal genfinde ritualets 3 faser og diskutere betydningen af dette ritual. Efterfølgende læses og gennemgås baggrundsstof om eskimoernes forhold til fangstdyrene, samt de taburegler og ritualer, der var knyttet til at sikre fortsat god fangst.

5) Havkvinden og månemanden.
Ud fra tekster og baggrundslitteratur arbejder den ene halvdel af klassen i grupper med at undersøge havkvindens og den anden halvdel med at undersøge månemandens rolle i eskimoisk religion. Efterfølgende blandes grupperne på tværs og fremlægger resultatet for hinanden.

6) Angakkoqqens uddannelse, indvielse og funktioner.
Det religiøse fænomen shamanisme gennemgås i klasserummet.
Eleverne arbejder ud fra tekster og baggrundsstof med at belyse, hvorledes kaldelsen, uddannelsen og indvielsen til angakkoq foregik. Fælles opsamling i plenum. Dernæst fælles gennemgang af tekster der viser angakkoqqens funktioner i det eskimoiske samfund.

7) Menneskeopfattelse og dødsopfattelse.
Ved arbejde i summegrupper og efterfølgende opsamling i plenum belyses eskimoernes forestillinger om menneskenes forskellige sjæle og forestillinger om livet efter døden på baggrund af baggrundslitteratur og tekster.

8) Kulturmødet og forskelle mellem eskimoisk religion og kristendom.
Klasseundervisning om kolonisering af Grønland og trosskiftet ud fra baggrundslitteratur. (Her kan der evt. suppleres med et flerfagligt projektarbejde med historie.)
Eleverne arbejder i grupper med forskellige tekster, der belyser kulturmødet. På baggrund af disse tekster skal eleverne redegøre for og diskutere forskelle mellem eskimoiske og kristne trosforestillinger, ritualer samt etik. Opsamling i plenum.

9) Nationalmuseets eskimoiske samling
Forløbet afsluttes med en rundvisning på Nationalmuseets eskimoiske samling.