Candomblé

Formål
Candomblé stammer oprindeligt fra Vestafrika og kommer til Brasilien sammen med slaverne. I Brasilien har religionen udviklet sig dels i en synkretisme med katolicismen, dels som en selvstændig religion, der har rødder fælles med den haitianske voodoo. Den vigtigste grund til at vælge candomblé til et forløb i skriftløse folks religion er, at det er en levende religion, der eksisterer i moderne storbyer uden at miste de karakteristiske kendetegn for et naturfolks religion. Religionen fungerer således i en historisk og social kontekst, som kursisterne umiddelbart vil kunne forstå. Gennem et forløb i candomblé kan man belyse, hvordan religioner er dynamiske, og hvordan religionen fungerer som et redskab til at skabe identitet og fællesskab i en moderne verden. I relation til læreplanen vil man med et sådant forløb dække et emne inden for det supplerende stof (en religion efter eget valg), men man vil samtidig få mulighed for eksemplarisk og konkret at leve op til det faglige mål, der kræver en gennemgang af religionernes centrale fænomener.

Materialer
I forløbet indgår forskellige typer af tekster: vestafrikanske myter, ritualbeskrivelser, interviews med de mennesker der er aktive i religionen, antropologiske beskrivelser og enkelte religionssociologiske eller religionspsykologiske tekster. Det centrale i candomblé er danseritualet, hvor de dansende besættes af deres guder; det er derfor vigtigt også at bruge film, videoklip og musik, således at kursisterne både kan se og høre ritualet. En film, der kan anbefales, er David Byrne: Ilé Aiyé (The House of Life), der blandt andet indeholder gode scener fra ritualerne. Det er vanskeligt at lave feltarbejde i forhold til candomblé, men i hvert fald i de større byer skulle det være muligt at finde en capoeira-gruppe, capoeira er en kamp- og danseform, der har fælles baggrund med candomblé. Endelig er der righoldigt materiale på internettet, både i form af tekster og billeder.

Forløbet
Metodisk er det et forløb, der giver mulighed for dels at træne den traditionelle tekstlæsning af fx de religiøse myter, dels at træne ritualanalyse og forståelse, dels at stifte bekendtskab med en antropologisk tradition og endelig at beskæftige sig med forskellige religionsvidenskabelige forståelsesmåder. Det er oplagt at bruge candomblé i et tværfagligt forløb med historie og samfundsfag, hvor man kunne tage fat i emner som imperialisme, slaveriets historie, kulturmøde og det flerkulturelle samfund.

  Ritualerne. Der er tre centrale ritualer i candomblé: dansen, offeret og spådommen. Ritualerne kan belyses både gennem film, billeder og tekster, her kan man med fordel anvende antropologiske tekster, der beskriver ritualerne.
  Myterne. Her vil man med udbytte kunne læse både vestafrikanske myter om jordens skabelse, orixaernes/gudernes væsen og moderne synkretistiske myter om sammenvævningen mellem de katolske helgener og de afrikanske orixaer.
  Identitetsskabelsen. Denne kan belyses gennem tekster, hvor indviede fortæller om, hvordan det opleves at få genskabt forbindelsen til deres personlige orixa og gennemgå indvielsesprocessen. Til at perspektivere indvielsen vil en religionsfænomenologisk gennemgang af overgangsritualer være anvendelig, fx under inddragelse af Eliade.
  Fællesskabet. Her kunne man beskæftige sig med det enkelte candomblé-hus, se på indretningen, fællesskabet omkring huset, blandt andet forholdet mellem åndemoderen og hendes sønner og døtre og den enkelte fest. Gennemgangen kan perspektiveres ved at inddrage religionssociologiske vinkler, som fx Dürkheim eller antropologiske som Turners gennemgang af den religiøse fests elementer.
  Dynamikken. Fokus i denne del af forløbet er at belyse, hvordan religionen ændrer sig og spiller sammen med den historiske kontekst, den fungerer i. Det kan dels ske ved at inddrage historiske tekster, hvor personer, der har oplevet at blive flyttet fra Afrika til Brasilien, beretter om deres overvejelser og tanker, dels nutidige tekster, der belyser hvordan religionen fungerer i en moderne kontekst, dels tekster fra den katolske kirke, der handler om hvordan det moderne religionsmøde foregår.

Tidsforbrug.
Det beskrevne forløb strækker sig over cirka 14 timer.