Civilreligion

Formål
Civilreligion kan defineres som "det sæt af trosforestillinger, riter og symboler, som sakraliserer samfundets værdier og anbringer nationen i et ultimativt meningssystem".
Formålet er at bibringe kursisterne en forståelse af, at alle kulturer har en civilreligiøs dimension, at religion dybest set repræsenterer en sakralisering af samfundet, og at det der dyrkes i civilreligiøse ritualer, er samfundet selv. Følelsen af det hellige er magtpåliggende for at opretholde den sociale orden og bliver derved en kilde til social enhed og harmoni - fælles værdier er af afgørende betyd-ning for samfundets opretholdelse og overlevelse.

Teoretisk baggrund
Det ene teoretiske udgangspunkt for civilreligion er den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, som i Samfundspagten, Rhodos, 1987 (Le Contrat social, 1762) introducerer begrebet civilreligion, der forstås som en dyrkelse af det guddommelige kombineret med kærlighed til landets love, hvor det at dø for fædrelandet er martyrdød, og det at bryde loven er helligbrøde.
Det andet teoretiske udgangspunkt hentes hos den franske sociolog Emil Durkheim. I Formes élémentaires de la vie religieuse 1912 defineres religion som et system af trosforestillinger og handlin-ger, der forener alle, der tror på dem, i et moralsk samfund.
I heterogene samfund kan civilreligion defineres som den offentlige religion, der gennem fælles riter og legitimerende myter får samfund til at hænge sammen. Afgørende er her, at civilreligion opfattes som inklusiv, og den personlige religion henvises til privatsfæren.
Kilder til analyse af civilreligion i dansk sammenhæng kan være tolkning af nationale symboler som flaget og monarkiet, som de kommer til udtryk i dronning Margrethes nytårstaler og ritualer omkring dem, 4. majritualet i Mindelunden eller 6. julifesten i Fredericia (brug internettet).
De teoretiske forudsætninger hos Rousseau og Durkheim er tænkt i overvejende homogene, traditi-onelle samfund. I en postmoderne globaliseret verden med typisk pluralistiske samfund må civilreligion tolkes i det lys. Hvad Rousseau forstod som middel til den enkelte borgers bidrag til det fæl-les borgerskab, kan i en nutidig kontekst blive eksklusivt og etnocentrisk. Denne problemstilling, som dybest set er en os/dem dikotomi, vil være en relevant perspektivering i et undervisningsforløb i civilreligion.

Forløb og arbejdsformer
Tema: Dronning Margrethes nytårstale som civilreligiøst ritual. (Talerne kan findes på nettet; husk optakten).
Indledning: For at opøve kursisterne i at tænke i civilreligiøse baner vil det være en god idé at starte med en brainstorm: "Hvilke danske symboler kender I? Kender I nogle specifikt danske ritualer?"
Del post-its ud og bed hver enkelt skrive tre bud på de to spørgsmål. De enkelte post-its sættes på tavlen og kategoriseres. Et par kursister skriver dem sammen, og de uddeles som fælles idékatalog.
Lad kursisterne se "nytårstaleritualet" uden introduktion. Lad dem arbejde i matrixgrupper, hvor de skal applicere ord fra idékataloget og evt. finde nye. Giv derudover hver gruppe et supplerende spørgsmål. Fx til gruppe 1: Hvordan indledes ritualet med fokus på billeder, musik - hvad signalerer det? Gruppe 2: Hvad siger dronningen helt overordnet i talen, og hvilke værdier lægges der vægt på - er de specielt danske? Hvem henvender dronningen sig til? Hvem er VI - er der et DEM? Gruppe 3: Analyser indholdet af Kong Christian mhp. dens budskab og hvilken betydning den har i dag. Gruppe 4: Analyser Der er et yndigt land mhp. dens budskab osv. (evt. kan inddrages en diskussion af, hvorfor det er denne nationalsang, der bruges ved fodboldkampe).
Næste time analyseres selve talen. Opmærksomheden er rettet imod, hvad det betyder, at vi nu kun har teksten, dvs. kun et enkelt aspekt at hele det samlede ritual.
Med udgangspunkt i konkrete ritualbeskrivelser gennemgås ritualets sociale funktion, både i institutionaliserede religioner (fx gudstjenester i forbindelse med katastrofer), privatreligion (fx at man tænder lys og lægger blomster ved steder for dødsulykker) og civilreligion (fx befolkningens "dyrkelse" af kronprinsparret i forbindelse med deres bryllup).

Afslutningsvis læses uddrag af Rousseau Samfundspagten og Durkheim The Elementary Forms, som det teoretiske grundlag for de konkrete eksempler på civilreligion klassen har gennemgået. Se
http://www.constitution.org.