Kieslowskis film Dekalog 1 og religionskritik

Forløbsskitse
1. Sekulariseringen
2. Optakt: Dekalog 1
3. Positivisme (Comte, Darwin)
4. Marxisme (Marx, Marcuse)
5. Individualisme-eksistentialisme (Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Camus)
6. Psykoanalyse (Freud)

I det følgende uddybes kun selve arbejdet med filmen.

Antal timer:  16 - 18 timer

Didaktiske overvejelser
Kieslowski har i sine 10 små film givet et bud på en moderne fortolkning af de 10 bud og deres syn på gudsforholdet, familielivet og samfundsforholdene.
De handler om modernitetens mentalitet og om de moralsk-menneskelige problemer, som alle mennesker til alle tider plages af. Gud er død, og de religiøse normer gælder derfor ikke længere. Vi må tilbage til grundlæggende værdier for, hvordan vi skal leve vores liv. Det betyder, at nødvendigheden af at træffe moralske valg bliver meget på-trængende.
Det moderne menneske lever en ensom tilværelse, som hænger nøje sammen med den turbulente verden uden faste værdier. Egoismen bliver dominerende i forhold til samhørighed og fællesskab.
Filmene bliver derfor en moderne forkyndelse af det dobbelte kærlighedsbud. De illustrerer umuligheden af at overholde buddene, men samtidig en tro på deres menings-fuldhed og fornuft.
Derfor kan de bidrage til en debat om den moderne tilværelsesforståelse og det mo-derne menneskesyn.

Arbejdsformer
 I Dekalog 1 følger vi forholdet mellem drengen Pawel og hans far. De elsker hinanden meget højt, men problemet er faderens vægten det rationelle (computeren) som den nye Gud og måske, at han opfatter kærligheden til sønnen som en selvfølge, ikke som en gave. Konsekvensen heraf bliver drengens død.

 Hver film varer 1 time, hvilket gør arbejdet med dem overskueligt. Der tænkes brugt 4 timer på gennemgangen.

 Gangen før filmen ses, får kursisterne udleveret en kopi af "novellen" fra Kieslowski: Dekalog, Rosinante paperbacks, Kbh. 1990 samt evt. en udskrift af de enkelte scener i filmen (må produceres af læreren). Formålet er at give dem en baggrund, der giver dem mulighed for straks at forholde sig til filmen uden nyhedens overraskende pointer. Endvidere har de fået et arbejdsark med spørgsmål til "novellen" (fx: Pawels forhold til far, mor, faster Irena, Olga, hvilken dødsopfattelse, der kommer til udtryk hos faderen, Pawel og fasteren, hvilken rolle computeren spiller).

 Inden filmen ses er der en kort introduktion til / diskussion af, hvad der forstås ved sekularisering (alm. klasseundervisning og dialog).

 Efter filmen deles klassen op i mindre grupper, der hver får til opgave at arbejde med en problemstilling fra filmen. (Fx 1. Symboler: glas, boligkomplekset 2. Traditionelle kristne symboler: korset, duen. 3. Forholdet far, mor, dreng. 4. Kommunikationsmidler: computer, telefon. 5. Den tavse mand)
 Dette gruppearbejde skal fremlægges af de enkelte grupper for resten af klassen med de vigtigste pointer på tavlen.

 Som opsamling sættes faderens (mennesket kan alt) og fasterens (mennesket ville kunne mere, hvis det gav afkald) opfattelser af livet over for hinanden.
 Hermed er vi igen ved sekulariseringen og temaet religion og videnskab i forhold til hinanden.
 Den afsluttende diskussion (inden det videre forløb) bliver derfor sekulariseringens konsekvenser for det moderne menneske og deres religionsopfattelse.

 Filmen bliver således en meget vigtig baggrund for og optakt til det videre forløb, idet den rummer alle aspekter i resten af forløbet. Den vil derved løbende kunne inddrages.

Specielt om dokumentarfilm.

Formål
Set fra et fagligt og et indlæringsmæssigt synspunkt er der mange fordele ved at inddrage dokumentarfilm i religionsundervisningen, da film aktiverer flere sanser. Øjet opfanger lynhurtigt og kan følge en kompliceret proces i detaljer, fx ritualer, som det kræver mange sætninger at forklare. Det sagte og andre lyde er med til at skabe rum og atmosfære. Det sete og de varierede lydindtryk huskes bedre af kursisterne end bogstaver på papir. Det fremmedartede bliver konkretiseret og gjort levende.

Forskellige måder at bruge film på i religionsundervisningen
Det er vigtigt fra starten at gøre kursisterne opmærksom på den måde, der skal arbejdes med filmen på, når den er set.
a. Som indledning til det videre arbejde:
  Generel motiverende appetitvækker til et område/emne
  Levendegørelse af baggrundsmateriale eller teoretisk stof  
b. Undervejs i undervisningen:
  Illustration af et delemne.
  Lærerformulerede iagttagelsesopgaver ligesom ved tekster 
  Kursistvalgte klip som diskussionsmateriale til et delemne til gruppe- og projektarbejde
  Perspektivering af et delemne.
c. Afsluttende:
  Som repetition af et område/emne - her kan man med fordel stoppe under-vejs i filmen og bede kursister forklare.
  Som opsamling af et område - her bør filmen vises i sin helhed.
  Perspektivering - som oplæg til afsluttende diskussion om området/emnet med synsvinkler og konsekvenser.
Det er en fordel at vælge film på cd-rom eller DVD, der gør det nemt at vende tilbage til en bestemt sekvens, man ønsker at gense / gennemarbejde.

Materialer
Dokumentarfilm til undervisningsbrug kan man købe eller leje fra Det Danske Film Institut, www.dfi.dk, fra amternes Centre for Undervisningsmidler og fra biblioteker.

Der findes dokumentarfilm til en stor del af fagets stofområder, se ovenstående link til Filminstituttet.