Feltarbejde

Formål
Centralt for feltarbejde er, at det giver kursisterne muligheder for at studere den levende og den levede religion. Religion får en plads i den kontekst, hvori den praktiseres. Til forskel fra den traditionelle ekskursion, er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og metodisk bevidste for-arbejde og den faglige efterbehandling. Begge dele er væsentlige forudsætninger for et vellykket feltarbejde. Kernen er dog selve mødet enten gennem deltagerobservationen eller interviews. Her skal kursisterne lære at skifte rolle til iagttagere og lyttere i en verden, som måske er dem meget fremmedartet, og som de skal forholde sig objektivt og mentalt registrerende til. I feltarbejdet får kursisterne indblik i en konkret levet religiøsitet - religiøse forestillinger "får et ansigt" - hvilket kan være med til at nedbryde fordomme. Feltarbejde bidrager til og udvikler således både elevernes faglige og personlige dannelse.

Forløb
Timeforbrug: ca. 9 timer
Det nedenfor beskrevne feltarbejde afslutter et undervisningsforløb i kristendom med særlig fokus på kristendom i Danmark.

Forløbet er opdelt i tre faser: planlægning, udførelse, bearbejdning.
1. Planlægningen kan deles op i henholdsvis a) lærerens og b) kursisternes planlægning. Indled-ningsvis arrangeres en ekskursion til en højmesse i den lokale folkekirke. Liturgiens enkelte dele gennemgås og forklares forinden. De tre tekster for den pågældende søndag læses på forhånd. Opsamling næste time især med fokus på kursisternes iagttagelser med henblik på deres senere feltarbejde.
a. Læreren afgrænser feltet og introducerer kursisterne til de teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger bag. Det er utrolig vigtigt at kursisterne er helt klar over, hvad deres rolle er ude i felten. Der udarbejdes en (stram) tidsplan for forløbet. Især er det vigtigt, at der er styr på at alle kursister har aftaler i hus inden for det fastsatte tidsrum, og at læreren har navn, adresse og telefonnummer på kontaktpersonen de pågældende steder. Lige så vigtigt er det, at kursisterne medbringer en introduktionsskrivelse (skrevet af læreren), så kontaktpersoner er klar over, hvorfor kursisterne er der. På denne skrivelse skal lærerens navn og telefonnummer fremgå.
b. Kursisterne skal søge oplysninger om den gruppe, de skal besøge. Det er forudsætningen for at kunne få et fagligt udbytte, hvad enten man skal være deltagerobservatør eller interviewer. Kursisterne noterer i en logbog alle de tanker, de gør sig undervejs i forberedelsen. Disse overvejelser kan være nyttige i efterbehandlingsfasen. Praktiske overvejelser af typen: Er det tilladt at fotografere? Skal / må der bruges båndoptager? Stiller besøget særlige krav til på-klædning? Spørgsmål til interview skal forberedes i forvejen, evt. i samarbejde med læreren.
 
2. Udførelse. Ud over den introduktion kursisterne har fået i fase 1 er det vigtigt, at de i felten er åbne, iagttagende, registrerende hvad angår både helheder og detaljer, fx bygningens beliggenhed, bygningen udefra, bygningen indeni uden mennesker (evt. udsmykning), menneskers plads i rummet. Lav et mentalt sociogram.  I mange situationer vil det gælde, at kursisterne ikke kan tage nota-ter under selve observationen, og så er det vigtigt, de gør det umiddelbart efter og drøfter i gruppen, hvad de har oplevet og skriver det ned. Hvis de har interviewet, er det vigtigt at de er opmærksomme på ydre faktorer ud over selve indholdet: Hvor foregår det, hvilken rolle indtager den interviewede i den religiøse gruppe? osv.

3. Bearbejdning. Grupperne får en time til at forberede deres rapporter. Her kan læreren stå til rådighed. Resten må skrives uden for skoletiden. Det er vigtigt, at rapporterne giver mening for de andre i klassen, fordi de samlede rapporter bl.a. opfylder det faglige mål (2.1): "- gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne". Rapporterne kan inddrages i en perspektivering til eksamen. Til den afsluttende fremlæggelse bør kursisterne overveje forskellige fremlæggelsesformer og have begrænset tid til fremlæggelsen, fx 10 minutter.

Der henvises til http://pub.uvm.dk/2000/feltarbejde/