Islam

Formål
At opnå viden om islam som en religion med mange fremtrædelsesformer. Denne viden er en vigtig forudsætning, når der i den aktuelle debat skal tages stilling til og vurderes udsagn fra såvel enkelte muslimer som grupper af muslimer.

Faglige mål
- På grundlag af klassiske tekster at give en indføring i centrale forestillinger og fænomener inden for islam - herunder religionens tilblivelseshistorie, de religiøse tekster, de 5 søjler. I gennemgangen heraf inddrages også repræsentative tekster til at belyse disse forestillingers virkningshistorie i såvel fortid som nutid. For at nuancere og perspektivere forestillingerne kan der inddrages tekster, der belyser dem hhv. 'ude- og indefra'. Denne del må betragtes som kernestoffet inden for et islam-forløb.
- At belyse islam på tre niveauer: en global, europæisk og dansk kontekst, herunder belyse forholdet mellem geografi, samfund og religion. Eksempelvis islam som hhv. majoritetsreli-gion i Cairo og minoritetsreligion i Europa (Danmark). Alle tre niveauer skal dog ikke nød-vendigvis være repræsenteret i samme omfang i det enkelte forløb. Målet er at påvise og forstå mangfoldigheden i en islamisk selvforståelse.
- At udvikle evnen til at iagttage og karakterisere forskellige fortolkninger inden for islam og forstå disse fortolkningers betydning for såvel samfund, gruppe som individ i en religiøs praksis, eksempelvis forskellene mellem islamiske grupper i Danmark i deres forståelse af islam og praktiseringen heraf. Dette faglige mål kan naturligt kobles til det foregående.
- At belyse aktuelle problemstillinger hvori islam indgår. Dette kan være islam og modernitet: ytringsfrihed, religion og demokrati, menneskerettigheder, herunder muslimers forskellige reaktioner på moderniteten: fra sekularister til fundamentalister.
- At opøve fortrolighed med tekstanalytiske færdigheder, herunder de forskellige tilgange (fx religionshistoriske, religionssociologiske) og perspektiver (fx indefra, udefra) i studiet af is-lam, samt betydningen af disse i den religionsfaglige analyse.
- Muligheder for perspektiveringer og sammenligninger på tværs af religioner.

Forløb
Et forløb på dette grundlag kan i overskriftsform se ud som følgende:
1. Introduktion: Islams tilblivelseshistorie og hovedbegivenheder i den islamiske historiske selvfor-ståelse, gudsbegrebet
2. De hellige skrifter: Koranen, Hadith, Sharia.
3. De hellige handlinger: De 5 søjler.
4. Islam i nutiden: a. Islamiske vækkelser: vækkelsen i Cairo og Europa, herunder indhold, baggrund, forholdet til den vestlige verden og moderniteten: demokratiopfattelse, ytringsfrihed, menne-skerettigheder. Er der tale om en eller flere vækkelser?  b. Islam i Danmark: eksempler på forskellige grupperinger og deres islamiske selvforståelse - fra 'kulturmuslimer' til fundamentalister.

Tilrettelæggelse
Forløbet tager udgangspunkt i at faget er tilrettelagt med ét ugentligt undervisningsmodul (150 minutter). Endvidere at holdet er et traditionelt enkeltfagshold - dvs. stor spredning i eksempelvis alder og forudsætninger.
Forløbet er tilrettelagt med ca. 18 timers uddannelsestid.

Didaktiske principper
Inden for de senere år er der udgivet flere nyere islamfremstillinger, der på udmærket vis belyser såvel fortidige som nutidige aspekter ved islam, både globalt og nationalt. Dette kan med fordel suppleres med aktuelle avisartikler og problemstillinger samt relevante links. Da islam om nogen religion overalt er kommet på den politiske og religiøse dagsorden, er det oplagt at lade dette direkte fremgå af undervisningen.
Endvidere findes der menigheder i stort set alle dele af landet, hvilke naturligt kan fungere som ekskursionsmål eller danne grundlag for gruppers feltarbejde. Man kan også sidst i et forløb lade kursisterne vurdere og kommentere forskellige muslimske gruppers hjemmesider (retorik og brug af virkemidler, ideologisk og religiøst tilhørsforhold, mål/krav, koranfortolkning etc., fx spændvidden mellem Forum for Kritiske Muslimer og Hizb-ut-Tahrir).

Arbejdsformer
Med den samlede undervisning afviklet med ét ugentligt modul er det nødvendigt med vekslende og varierede arbejdsformer: Lærerforelæsning, klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, kursistfremlæggelser, film / tv, it, o.a. En direkte overføring af arbejdsformer fra ungdomsuddannelserne er ikke altid hensigtsmæssig pga. den særlige kursistprofil på hf-enkeltfag. Mange enkeltfagskursister efterspørger således fortsat en mere traditionel klasseundervisning frem for mere eksperimenterende og kursistansvarlige arbejdsformer. Der kan også være en større grad af modstand mod brug af it i den daglige undervisning end i ungdomsuddannelserne. Forhold der må tages i betragtning i planlægningen af den daglige undervisning.