Kristendom

Formål
Formålet med dette undervisningsforløb i kristendom er overordnet at give kursisterne en basal viden om grundtræk i kristendom, således at de sættes i stand til loyalt at redegøre for karakteristiske og centrale sider af både kristen tro og praksis.
Samtidig skal kursisterne opnå en erkendelse af kristendom som en mangetydig størrelse, der har udviklet sig og fortsat udvikler sig i et samspil med det omgivende samfund og de givne historiske betingelser.

Didaktiske overvejelser
Det kan være en pædagogisk fordel i introduktionsfasen at arbejde ud fra begreberne "inderside" og "yderside". En religions "inderside" defineres som trosforestillinger, teologiske læresætninger osv., og en religions "yderside" defineres som ritualer, kult, kultdrama osv. Ved at etablere en sådan simpel fælles referenceramme får kursisterne hurtigt et overordnet skelet at hænge den kommende viden og indsigt op på og får desuden en mulighed for at strukturere den umiddelbare opfattelse og erfaring mht. kristendom, som de fleste voksne kursister møder op med.
En anden idé til introduktionsfasen er at inddrage religionsfænomenologi, hvilket ligger i direkte forlængelse af den ovenfor nævnte begrebsintroduktion. Traditionelt har fænomenologien været knyttet til arbejdet med skriftløse folks religioner, og da naturfolk ikke længere er obligatorisk på hf, kan man med fordel inddrage fænomenologien i kristendomsforløbet. Ud over at give kursisten et relevant begrebsapparat til arbejdet med kristendom og dermed bidrage til at skabe forudsætningen for at kunne beskrive, analysere og fortolke tekster og andet materiale, så vil en indføring i reli-gionsfaglige grundbegreber også styrke fagets komparative dimension.

Kristendomsforløb planlagt i 2 delforløb
Det første delforløb drejer sig om den kristne grundmyte, det andet omhandler en eller flere konkre-te konfessioner eller en kirkehistorisk periode.
Tanken bag denne struktur er, at kursisterne indledningsvis skal bibringes en indsigt i, hvad der er fælles gods i kristendom. At der er en grundfortælling / en grundmyte, som de utallige, forskellige kristne kirker og trosretninger på en eller anden måde forholder sig til.

Første delforløb
Den kristne grundmyte gennemgås gennem nedslag i Det Gamle og Det Nye Testamente, fx som følger:

Tema:	Tekst:
Skabelsen	1. Mos 2,4-25
Syndefaldet	1. Mos 3,1-24
Den gamle pagt	1. Mos 5,1-21
Den nye pagt	Jer 31,31-34
Herrens tjener	Es 52,13-15
”Undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria”	Matt 1,18-25
Johannes døber Jesus	Joh 1,25-34
”Hvem siger I, at jeg er?”	Mk 8, 27-33
Jesu påskemåltid med disciplene	Mk 14, 12-25
”Korsfæstet, død og begravet”	Mk 15, 1-47
”På tredjedagen opstanden fra de døde”	Matt 28, 1-20
”Opfaret til himmels”	ApG 1, 9-14
Helligåndens komme	ApG. 2, 1-13
De sidste tider	Luk 21,5-28

 

Andet delforløb
Det andet forløb tager sit udgangspunkt i det faktum, at forskellige former for kristendom forholder sig til grundmyten på forskellig vis og som resultat heraf har udviklet divergerende udgaver af kri-sten teologi og mange former for religiøs praksis.
En konkret mulighed er at gennemgå et kirkehistorisk forløb med fokus på Luther og reformations-bevægelsen, herunder navnlig reformationen i Danmark. Afslutningsvis kunne man beskæftige sig med den danske folkekirke som et eksempel på luthersk teologi.
En anden mulighed er at gennemgå en anden konfession end den luthersk-evangeliske kirke: den katolske kirke eller den ortodokse kirke, evt. gennem en sammenligning med den evangelisk-lutherske.
En tredje mulighed er at inddrage kristen fundamentalisme i USA sammenholdt med kristendom i en europæisk, evt. dansk, kontekst.

Eksempler på "et veldefineret religionsfagligt emne"

a. Sekularisering og modernitet
Da en given læsning og forståelse af det mytologiske stof bl.a. hænger sammen med det enkelte trossamfunds opfattelse af og forholden sig til det omgivende samfund, er det oplagt undervejs i dette undervisningsforløb at beskæftige sig med begreberne sekularisering, modernitet og senmo-dernitet. Formålet er, at kursisterne får en viden om disse begreber samt opnår en forståelse for reli-gionens rolle i et sekulariseret, moderne samfund både på det institutionelle niveau og det individu-elle bevidsthedsniveau.
Sociologer og andre teoretikere peger på, at det senmoderne samfund udviser tegn på en vis afseku-larisering med en ændret placering af religionen til følge (samfundsmæssig og / eller bevidstheds-mæssig). At inddrage og diskutere dette synspunkt i undervisningen er relevant og meget engage-rende for kursisterne, fordi det sætter dem i stand til kvalificeret at beskæftige sig med og karakteri-sere deres samtid.

b. Protestantisk fundamentalisme
 I dette emne beskæftiger man sig med protestantisk kristendom i USA og fokuserer på den aktuelle konflikt mellem modernitet og fundamentalisme og på forholdet mellem religion og samfund.

c. Jerusalem som hellig (kristen) by
Dette religionsfaglige emne indebærer - med sit konkrete, geografiske udgangspunkt - mulighed for at belyse kristendom i historisk og aktuelt samspil med de to andre monoteistiske religioner, jøde-dom og islam, og giver desuden god anledning til at behandle spændingen mellem teologi og folke-religiøsitet i kristendommen.
Emnelæsning b+c kan knyttes til en gennemgang af den kristne grundmyte, og begge har den for-del, at der kan skabes sammenhæng mellem kristendomsstoffet og et andet obligatorisk område i læreplanen, nemlig islam. Knyttet til første emneforslag ville perspektiveringen være islamisk fun-damentalisme, til andet emneforslag Jerusalem som hellig, muslimsk by.

Materiale og arbejdsformer
Af hensyn til timeforbruget må nogle tekster læses og gennemgås ekstensivt. Andre udvælges til en intensiv læsning og analyse. Og hvad disse angår, er det en mulighed at gennemføre et par eksem-plariske tekstanalyser på holdet af dels de klassiske, dels de nutidige tekster, hvorefter kursistfrem-læggelser bliver et gennemgående princip i undervisningen. Gerne suppleret med gruppearbejder, der er strukturerede gennem præcise opgaveformuleringer til gruppen og som afrundes i samme modul.
Undervisningsmaterialet skal ikke blot bestå af tekster, men også af billeder og relevant filmisk ma-teriale. Desuden har ekskursioner, fx kirkebesøg i lokalområdet, en stor betydning, fordi det for kursisterne understreger det (for mange overraskende) forhold, at kristendom er en levende del af det danske samfund i dag.
Endelig skal it fremhæves som et væsentligt arbejdsredskab i faget. Dels som informationskilde, dels som pædagogisk kommunikationsmiddel. Kursisterne skal gennem brugen af it trænes i søgning og kvalitativ udvælgelse af viden og informationer fra de utallige web-sites, som vedrører om-råderne religion / kristendom. Og i forbindelse med gruppearbejder kan opgaveformuleringer og de efterfølgende færdige besvarelser via nettet gøres tilgængelige for samtlige kursister på holdet, så udbyttet af at arbejde med et givet emne bliver så stort som muligt.
Timetallet kan variere, men det skal iagttages, at kristendom ifølge læreplanens pkt. 3.1 udgør ca. 1/3 af uddannelsestiden.