Billeder i kristendomsundervisningen

Formål
Billeder/illustrationer (af lat. at forklare) kommunikerer via synssansen og understøtter ordenes budskab og betydning. Via billedmateriale oplever kursisterne religionerne sanseligt og kan på få øjeblikke gennemskue en tekstligt svært tilgængelig problemstilling. I tale- og skriftsprog bestemmes oplevelsens rækkefølge af afsenderen via ordenes rækkefølge, mens rækkefølgen af modtagerens oplevelser ikke helt kan bestemmes i billedlæsning, da disse opleves i helheder. Dette kan i undervisningen åbne op for nye og spændende fortolkninger og forståelser hos kursisterne. I dag hvor billedmediet dominerer dagligdagen, er kursisterne meget modtagelige overfor symboler og tolkninger af billeder. Kursisterne får via billeder et redskab til at "løse" teksternes problemer, idet de her bliver "skabere" af forståelsen.

Materiale
Kunsthistorien indeholder utallige eksempler på religiøs kunst, ligesom kirker, moskeer og templer i lokalområdet har meget at byde på. I sidstnævnte tilfælde er det muligt at forene udadrettede aktiviteter som ekskursioner og feltarbejde med en billedanalytisk indfaldsvinkel til religionen.

Metodisk
Billederne har op igennem historien altid afspejlet den fortolkning af religionen, der har været "officiel" i samtiden. Ligesom guds- og menneskeopfattelse i samtiden kan aflæses. Endvidere kan alle Ninian Smarts syv dimensioner gennemgås ud fra tilgængeligt billedmateriale. Fx ses den mytiske, sociale, erfaringsmæssige og materielle dimension i nedenstående eksempel.
I en undersøgelse af religiøse billeder kan man også altid lade kursisterne lede efter symboler, attributter, kosmologiske temaer, farve- og talsymbolik; fx cirkelen for Gud, enhed og uendelighed, trekant for treenighed, lilje for renhed osv.

Forløb
Frelseshistorien
"Den kristne myte" er et godt undervisningseksempel: I Paradisets have er der harmoni indtil Syndefaldet. Mennesket faldt dybt og levede i mange år i disharmoni kun afbrudt af Lovens overdragelse fra Gud. Harmonien / paradistilstanden blev genoprettet med Kristi korsfæstelse og opstandelse. Mennesket fik dermed mulighed for frelse. Syndefald og frelse har utallige udlæg-ninger i billedkunsten, og her er et godt udgangspunkt for at inddrage billeder i undervisningen. Til den her nævnte billedrække vil det være oplagt at læse lidelseshistorien og messiasforvent-ninger. Nyere tekster om lidelse kan fx findes hos Johannes Sløk eller Dorothee Sölle. Lidelses-problemet bliver i billederne aktualiseret og tilgængeligt og understøtter dermed tekstmaterialet.

Kristologi
I byzantinske og romanske kristusillustrationer som fx Åby-krucifikset, ser man den kronede Kristus majestætisk stående på begge fødder. Den korsfæstede er fremstillet som konge, der kronet, med åbne øjne og udstrakte arme, skuer uendeligheden og udødeligheden - han er den sejrende, som skuddet på Isajs stamme. 
Fra gotikken og frem bliver kristusfiguren mere og mere menneskeliggjort. Fødderne samles med én nagle, kroppen trækkes nedad og blodet pibler. Hovedet hænger, øjnene er lukkede og kronen er blevet en tornekrone - han er Herrens lidende tjener som fx på Grünewalds Isenheimeralter. Til perspektivering kan inddrages billeder af soldansen og andre overgangsritualer fra forskellige religioner.
Fra nyklassicismen har vi Thorvaldsens Kristus, der tager imod med åbne arme (1821). Symboli-sten Gauguin placerer i "Den gule Kristus" (1889) korsfæstelsesscenen i et samtidigt landskab og lader tidens bondekoner tage aktivt del i lidelseshistorien. Chagalls "Hvid korsfæstelse" (1938) bliver på lignende vis en universel ikon på det russiske folks lidelser.
I vores samtid er kristusbegivenheden gået hen imod det mere abstrakte, hvor begivenheden illustreres ved hjælp af farver og / eller lys alene. Arne Haugen Sørensen er gået imod denne strøm med sine stærkt figurative billeder. Hans altertavle (1993) i Dalbyneder kirke viser således en rødhåret Kristus med de to røvere på hver side. Tavlens festside viser en vandringsmand med tre ansigter som symbol på menneskets vandring i fortid, nutid og fremtid. På Røgen kirkes altertav-le ses Kristi kors også imellem de to røvere, men det er den bodfærdige røver, der er placeret i billedets centrum, hvilket skaber en identifikationsmulighed for det bodfærdige menneske.
Ovennævnte illustrationer kan kursisterne aflæse religionen i. Kursisterne kan herigennem opnå en forståelse af kristendommens kerne: at Kristus gør fri til trods for at han selv blev naglet til korset. At han frivilligt gik den svære vej og fulgte sin bestemmelse for menneskets frelse. At han trods angst og menneskelighed handlede rigtigt, indtog sin plads, tro indtil døden.

Perspektivering til islam
For at perspektivere forløbet kan man vende blikket mod islam. Her har man ikke på samme måde en religiøs ikonografi, idet afbildning af levende væsener blev forkastet. Afbildninger blev opfattet som en imitation af Guds enestående skaberkraft (ikonoklasmen, der er videreført fra jø-dedommen). I stedet udviklede ornamentet sig i talrige variationer. Stiliserede og abstrakte former, især geometriske båndmønstre iblandet korancitater i smukt udformet kalligrafi. Kunsten illustrerer Allahs enhed (tawhid) og uendelighed, og ses fremstillet med enkelte fejl, da kun Allah er ufejlbarlig.
En typisk hovedtanke i ornamentet er en nervøs uro. Uendeligheden i de mange farver og geometriske mønstre tvinger konstant øjet til at flytte sig rundt - det tvinges til at vagabondere, til at søge og til aldrig at finde absolut hvile. Det øjet finder er alene uendeligheden og Guds enhed. Denne beskrivelse af det søgende menneske kan umiddelbart sammenholdes med kristendommens.