Medicinsk etik

Formål
Den praksis- og anvendelsesorienterede profil på hf kan understreges ved at arbejde med emnet medicinsk etik. Emner som fosterdiagnostik, kloning, organdonation og dødshjælp vedrører den enkelte kursist i eksistentiel forstand, og den faglige indsigt, kursisterne opnår via undervisningen, giver mulighed for en reflekteret og argumenteret stillingtagen uden for undervisningen.
Endvidere viser fagets klassiske karakter sig i arbejdet med medicinsk etik, idet de spørgsmål, som religionerne stiller, bliver nærværende og konkrete, fx hvornår og hvordan kan liv defineres som menneskeliv? Hvori består et menneskes værdi? Kan menneskets værdi gradbøjes? Hvilke hensyn skylder vi hinanden? Hvad kendetegner det gode samfund? Osv. Med andre ord er der basis for at få arbejdet med etiske problemstillinger til at gå i dialog med de religioner, man gennemgår.

Materialer
I forløbet indgår teoretiske tekster, der belyser de klassiske, sekulære etiske traditioner som nytte- og pligtetik (fx Bentham og Singer kontra Kant og Kemp) Disse klassiske traditioner kan perspektiveres med nyere etisk tænkning som fx tabuetik (Lars-Henrik Schmidt) eller til tekster, der reflekte-rer over forholdet mellem en religiøs begrundet etik og en sekulær etik.
Det er en oplagt mulighed at lade kursisterne arbejde med dilemma- og refleksionsspørgsmål af typen "Hvis en gentest viser, at dit kommende barn vil udvikle kræft eller en anden dødelig sygdom i 30-årsalderen, vil du så vælge abort? Hvorfor (ikke)?" "Nævn tre minimumsbetingelser for at et liv er værd at leve". "Nævn tre faktorer, der gør et liv uværdigt og ubærligt".
Sidstnævnte kan suppleres med egentlige cases, hvor kursisterne bliver bedt om at prioritere mellem forskellige behandlingstilbud på sygehusene eller hvem der skal tilbydes organdonation (hvilke hensyn skal der tages til økonomi, familie, individ osv.?)
Desuden inddrages både erfarings- og refleksionstekster, der vedrører den eller de konkrete problemstilling(er), man arbejder med. Ligeledes er det en oplagt mulighed at inddrage videoklip.

Metodisk
De analytiske færdigheder, man i øvrigt har arbejdet med i faget, suppleres og uddybes ved at fokusere på argumentationen i de tekster man vælger. Distinktionen indefra / udefra er også her meget vigtig, idet den kan bruges til at undersøge, hvorvidt afsenderen er subjektivt involveret i sagen eller har en objektiv distance. Det er væsentligt, at den enkelte tekst ses som indlæg i en dialog med andre tekster og meninger, og at man analyserer sig frem til, hvordan den direkte eller indirekte forholder sig til klassiske problemstillinger inden for religion og/eller etik. Dermed bliver det muligt at finde både sammenhænge og brudflader i faget.

Forløbet
På baggrund af ovenstående kan man vælge en progression i forløbet som følger:
  Dilemmaerne belyses via konkrete cases og/eller dilemmaspørgsmål, herunder fokuseres der på menneskesyn, samfundssyn, værdi og værdighed, så kursisterne får nogle fokuspunkter at arbejde ud fra
  De overordnede etiske traditioner gennemgås med henblik på at kursisterne etablerer et fagligt begrebsapparat til at bearbejde de konkrete problemstillinger med (pligt, lykke, nytte, motiv, konsekvens, tabu etc.)
  Arbejde med det konkrete etiske emne, fx kloning, fosterdiagnostik og selektiv abort, døds-hjælp. Man kan også kombinere temaer som fosterdiagnostik og dødshjælp for at belyse, hvordan problemstillingerne glider ind over hinanden.
  Perspektivere til religionerne, evt. med henblik på en diskussion af henholdsvis den sekulære og den religiøse etiks muligheder og begrænsninger.