Islam

Formålet med forløbet er at give en generel indføring i islam med vægt på for det første religionens formative periode, hvilket sker gennem arbejde med islams grundfortællinger og fundamentale dogmer. For det andet skal undervisningen fokusere på islams mangfoldighed – dens forskellige gestaltninger i nutiden. Den nærmere analyse af disse gestaltninger sker gennem udblik på historiske, sociale, politiske mv. forhold omkring religionen.
Der er en dialektik mellem de to punkter: der lægges vægt på at islam er en religion (begreber som bøn, faste, valfart mv. undersøges i deres islamiske udformning), samtidig med at religionen ikke svæver frit i luften, men knyttes til en social og politisk kontekst.
Tidsforbrug: 10-12 moduler à 75 minutter.

Introduktion til islam (1 modul).
Udgangspunktet: Mekka, Muhammeds biografi, åbenbaringen – læsning af relevante koran-suraer.

Islams formative periode (2 moduler).
Umma-tanken. De tre Abraham-religioner (ligheder/forskelle). Nærmere arbejde med koranen (en grundbogstekst er givet som lektie). I klassen læses koran-tekster, teksttypens særpræg understreges, hvad er en hellig tekst? Sammenligning koranen/bibelen. Eksempel på koran-recitation

Islams udbredelse (2 moduler).
Eleverne arbejder gruppevis ud fra lærebogsstof og internetsider.
Underpunkter:
a) Hvilke områder blev muslimske – hvornår?
b) Islams kulturelle manifestationer: Billedforbudet i relation til kalligrafien mv.
c) religionens fysiske manifestationer: Moské, karavanserail, madrasa, mv.
d) Ulama’en, imam’en (også i aktuelt lys) – kalifatet.

Ortopraksis og ortodoksi (3 moduler).
Hjemmelektie: Lærebogsstof, der redegør for sharia-begrebet og ”de 5 søjler”. Ekstensivt: Læsning af korantekster i relation hertil. Tolkning af de rituelle aktiviteter med anvendelse af / introduktion til (afhængigt af tidspunktet) religionsfaglige termer. Afsluttende: Film om valfarten og dens betydning. Sharia-begrebet. Til et senere modul arbejdes med grundbogsmateriale om centrale begreber i islamisk teologi, gudsopfattelsen, menneskesynet (kalifa-tanken), determinisme / indeterminisme-debatten mv. Gruppearbejde omkring disse temaer.

Islam som spirituel religion – sufisme (1 modul).
Som hjemmelektie: Sufismens historie – grundbegreber (shaiken – ritualerne). Undervisningsmodulet delt mellem: a) Tekstlæsning + diskussion af sufismens tiltrækning for fx vesterlændinge, b) Arbejde med sufi-ordeners hjemmeside (fx Naqhsbandi). Hvor udbredt? Hvad og hvem appelleres der til? Hvordan gøres det?

Moderne islam (1-2 moduler).
Intro: 1 modul til begrebsafklaring: Fundamentalisme, modernisme, sekularisering, afsekularisering, islamisme, neofundamentalisme mv. Valg af de begreber man vil arbejde med (ud fra håndterlighed og definerbarhed). Organisering af miniprojektarbejde om ”islam et konkret sted”. (Hvis der kan etableres et samarbejde med et andet fag, fx historie eller samfundsfag, kan projektarbejdet med fordel forlænges med nogle moduler.)
Mulighederne kunne være:
a ) Islam i Danmark, b) Islam i Cairo, c) Islam i Tyrkiet, d) Islam i Frankrig, e) Islam i Storbritannien, f) Islam i Saudi Arabien
Ad a er feltarbejde en mulighed. Interview med repræsentanter for forskellige islamiske grupperinger i lokalområdet. Andre muligheder: analyse af forskellige grupperingers brug af internettet, analyse af henvendelsesformer og gennemslagskraft eller brug af allerede eksisterende interviewlitteratur (mange aktuelle udgivelser).
Ad b: Fokus på, hvordan islam realiseres i en region hvor den ”hører hjemme”. Undervisningsmateriale forefindes, kan let suppleres med moderne film og tv-materiale. Fokus på saalafiyya-bevægelsen og derudfra: koranfortolkning og regelsystemets implementering i praksis.
Ad c: Aktualiseret af debatten om Tyrkiet i EU. Fokus på islam i relation til: menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse, demokrati, kønsroller – mere overordnet: Sekularisering, religion og politik. Måske konkret nedslag: Kemal Atatürk og hans betydning; ophævelsen af kalifatet, betydningen deraf.
Ad d: En europæisk islam? Problemet at leve som muslim i et ikke-muslimsk land aktualiseret gennem den intense debat og de konkrete erfaringer i Frankrig. Konkret nedslag: Historiske og kulturelle årsager til at debatten kører så intenst netop her. Sekularismen som ideologi. Islam og modernitet, Mohammad Arkoun.
Ad e: Boom af fiktion, film og debatoplæg fra personer med dobbelt kulturel identitet (Rushdie, Kureishi, Kunzru m.fl.) sætter fokus på religion og identitet(sdannelse). Islam i relation til generationskonflikt, kønsrollekonflikt og social status.
Ad f: Wahhabismen, dens historie, udbredelse og konsekvenser. Bin Laden-figuren og islam som protestens religion, social protest (islam som den 4. verdens religion?), islam som protest mod globalisering. Islam og terrorisme, terrorismens teori. Læsning af tekster af Sayyed Qutb
Vælges projekt-arbejdsformen, vil der kunne afsluttes med en power-point-præsentation eller anden form for et synligt produkt.