Jødedom

Formålet med forløbet er at give en allround indføring i jødedom med særligt fokus på den moderne praksis. Ofte vil man læse nogle af de centrale myter fra GT i forbindelse med kristendomsforløbet og dermed sætte dem ind i en kristen forståelsesramme. Det er en pointe her at ”genbruge” myterne i deres jødiske kontekst.
Man kan vælge mange former for systematik i opbygningen af et forløb, og dette forløb er bygget op efter Ninian Smarts 7 dimensioner.
Det kan være en fordel at starte med en bred fremstilling i oversigtsform. De findes i alle gængse lærebøger. Man kan evt. dele lektien op og lade eleverne holde oplæg om delemner.
Tidsforbrug ca. 20 timer á 45 min. Der læses ca. 50 sider.

Den mytiske dimension.
Her læses skabelsesmyterne samt syndefaldsmyten, pagtmyterne (Noah: 1. Mos 6-9, Abraham: 1. Mos 16-17 og 1. Mos 21-22, og Moses: 2. Mos 24) og endelig læses exodusmyten (2. Mos 19-20) samt pesachforskrifterne (2. Mos 12 og 5. Mos 16). Disse myter sættes efterfølgende ind i moderne kontekst ved at læse et par nyere tolkninger af myterne; disse kan findes i lærebøger eller på nettet. Klasseundervisning hvor tekstanalyse er i fokus.
Der bruges ca. 4 timer og læses ca. 9 sider.

Den etiske dimension.
Her kan man med fordel læse uddrag fra Andreas Simonsen: Centrale tanker i jødedommens etik, Kbh. 1983. Især er afsnittene om menneskesyn og om næstekærlighedsbuddet velegnede. Dette kan med fordel suppleres med aktuelle avisartikler. Gennemgås i matrix-gruppearbejde med efterfølgende plenumdiskussion.
Der bruges ca. 2 timer og læses ca. 5 sider.

Den dogmatiske dimension.
Da man ikke har en autoritativ dogmatik i jødedom, er det tætteste, man kan komme, at læse Maimonides’ 13 trosartikler samt at diskutere Toraens og Talmuds betydning og status. Læreroplæg om Tora og Talmud, tekstanalyse af Maimonides.
Dette er et centralt emne og et oplagt sted at påvise de store forskelle, der er mellem de forskellige retninger indenfor jødedom. Både den ortodokse, den konservative og den reformerte (progressive) jødedom er repræsenteret ved officielle og udmærkede hjemmesider, hvor man vil kunne finde materiale til belysning af de centrale forskelle og ligheder. Inddel klassen i grupper, der så er ansvarlige for at indhente oplysninger og præsentere de forskellige jødiske retninger.
Der bruges ca. 3 timer og læses ca. 5 sider + internetmateriale.

Den rituelle dimension.
Her vender vi atter tilbage til GT. Kosherreglerne og sabbat er gode centrale emner, som eleverne ofte har hørt lidt om. 2. Mos 31 samt 2. Mos 23 samt 3. Mos 11 og 17 samt 5. Mos 14 har alle rituelle anvisninger og på ovennævnte hjemmesider samt i alle gængse lærebøger kan man finde beskrivelser og tolkninger af ritualernes indhold og betydning. Her knyttes selvfølgelig også an til pesach, og der skelnes mellem de historisk begrundede højtider og hverdagsritualerne. Tekstlæsning med efterfølgende diskussion i matrixgrupper.
Der bruges ca. 2 timer og læses ca. 4 sider.

Den erfaringsmæssige dimension.
Denne dimension illustreres ved hjælp at de jødiske bønner. De mest centrale er attenbønnen, kol nidre og kaddish. Alle kan findes i dansk oversættelse i den jødiske bønnebog Tephilat Israel ved A.A. Wolff og er også tit aftrykt i lærebøger. Igen suppleres der med moderne tolkninger evt. hentet på internettet.
Der bruges 2 timer og læses ca. 3–4 sider.

Den sociale dimension.
Her er det oplagt at tage fat på synagogerne og deres betydning samt jødernes rolle som minoritet i Europa. Man kan også her inddrage jødedommens forskellige grene og begrundelserne for de forskellige forståelser. Endelig kan zionismen og staten Israel illustrere et moderne aspekt af jødisk historie. Primært lærerstyret klasseundervisning med gennemgang af oversigtslæsning.
Der bruges ca. 3 timer og læser ca. 8 sider.

Den materielle dimension.
Jødedommen er ikke kendetegnet ved et stort antal helligsteder, og mængden af religiøse genstande er begrænsede. Derfor er Grædemuren i Jerusalem det mest nærliggende at inddrage. Oversigtslæsning om Jerusalems betydning som centralt helligsted og evt. inddragelse af de to andre Abraham-religioner og deres tilknytning til Jerusalem samt betydningen af helligsteder og valfart. Her kan man med fordel inddrage religionsfænomenologien.
Lærerstyret klasseundervisning med indledende oversigt, hvorefter eleverne skal finde materiale og billeder af og om helligstederne på internettet. Fremlægges evt. i præsentationsprogrammer. Om muligt er det oplagt at samarbejde med historie om dette emne.
Der bruges ca. 4 timer og læses ca. 10 sider.