Kristendom

Målet med forløbet er at give en indføring i de vigtigste elementer af kristen tro og praksis, med hovedfokus på protestantisk kristendomsforståelse. Den apostolske trosbekendelses tre led er i høj grad styrende for disponeringen af stoffet. Under gennemgangen af de bibelske og dogmatiske delemner inddrages samtidig fænomenologiske og kritiske synsvinkler.

Der læses løbende en fremstilling af kristendommen hentet fra en af fagets grundbøger eller emnebøger samt en række tekster som nævnt nedenfor.

Forløbet er planlagt til 23 lektioner à 60 minutter. Nummereringen nedenfor hentyder til lektioner.

 

1. Introduktion til kristendommen og Bibelen.

Den apostolske trosbekendelse. (Et klassesæt af Bibelen).

Klassediskussion med brainstorm om trosbekendelsen som religiøs tekst. Kort læreroplæg om Bibelen. Opslagsøvelser i Bibelen.

 

2-4. Introduktion til GT’s mytiske del, 1 Mos 1-11. Intensiv læsning af skabelses- og syndefaldsmyterne, 1 Mos 1,1-4,1.

Gruppearbejde og klassegennemgang af teksterne ud fra tre synsvinkler:

a) Sammenligning mellem første og anden skabelsesmyte. Inddragelse af naturvidenskabelig kritisk tekst og af antifundamentalistisk / skabelsesteologisk kristen tekst. Tv-udsendelse med diskussion mellem teolog og fysikere om universets oprindelse.

b) Spændingsforholdet mellem skabelsestro og syndefaldstanken (theodicéproblemet).

c) Syndefaldsmyten som formulering af menneskets grundproblem. Inddragelse af kristen tekst som fortolker arvesyndsbegrebet.

 

5-6. Introduktion til GT’s historiske del, pagtstanken, messiasforventninger.

Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-20,17).

Lærerforedrag. Gruppearbejde om 2 Mos 19,1-20,17 ud fra to synsvinkler:

a) Gensidigheden i pagten mellem Jahve og Israels folk.

b) De ti bud som religiøs, etisk og samfundsmæssig "grundlov".

 

7-8. Kristus-myte.

Rom 5,12-18 (Adam og Kristus); Mark 14-16 (Passionen). Folkekirkens nadverritual.

Forbindelsen til GT etableres ved at fokusere på teksterne som udtryk for en myte, som giver løsningen på det problem, syndefaldsmyten har rejst, samt på tanken om den nye pagt. Læsning af påskeprædiken og af kristendomskritisk tekst (fx Nietzsche). Analyse af forholdet mellem rite (gudstjenesten i almindelighed, nadverritualet i særdeleshed) og myte.

Gruppearbejde og klassegennemgang. I grupperne formuleres spørgsmål til kirkebesøg.

 

9. Besøg i lokal folkekirke med samtale med præsten.

Fokus er på at få besvaret de spørgsmål eleverne har formuleret, mens de endnu er ret undrende over for kristendommens centrale myte. (Alternativt kan besøget lægges sidst i forløbet).

 

10-15. Introduktion til NT og spændingsforholdet mellem historie og myte, specielt i evangelierne.

Beskæftigelse med Jesu liv og forkyndelse ud fra spørgsmålet: Hvad var det der førte til hans dom og korsfæstelse?

Luk 2,1-21, Matt 4,1-11, Mark 11,1-11, 15-18, 3 Mos 11,1-25, Mark 17,1-23, 2 Mos 35,1-3, Mark 2,23-3,6, 3 Mos 19,17-18, Matt 22,34-40, Luk 10,25-37, Johs 8,1-11.

3-4 nyere, diskuterende tekster om Jesus af Nazareth, fx en historisk-kritisk, teologisk vurdering af Jesu historicitet, en religionskritisk afvisning af Jesu historicitet og en teologisk fortolkning (uddrag af moderne katekismus).

NT-tekster og de andre tekster fordeles på grupper som i klassen præsenterer tekstgennemgange efter udleveret model.

Tv-film om Jesu liveller filmen „Jesus fra Montreal". Læreroplæg, gruppearbejde.

 

16-18. Pinseberetningen, Kirkens stiftelse. Tro, frelse og dom.

ApG-1-2, „Pinsemyten" som svar på Babelsmyten. Kirken som de troendes samfund. Spørgsmål om tro og frelse. Katekismusartikel samt 3-4 nyere diskuterende artikler om kristendommens sandhed og relevans.

 

19. Kirkens historie efter den første pinse. Middelalderen, den romersk-katolske og den ortodokse kirke.

Lærerforedrag.

 

20. Luther og reformationen.

3-4 historiske og aktuelle tekster som repræsenterer katolsk og luthersk kristendom. Klassegennemgang.

 

21-23. Kristendommen lokalt og globalt.

3-personers-grupper udarbejder 1-sides præsentationer (som fremlægges mundtligt) om hver sit kirkesamfund, dels lokale, dels internationale eller udenlandske. Der skal primært søges informationer via internettet. Lokale kirkebesøg kan indgå i denne sammenhæng.