Kristendom

Guds rige, verdens rige.
Et tematisk forløb i kristendom med vægt på kristendommens historie.

Forestillingen om Guds rige er en central og gennemgående figur, der både forbinder kristendommen med Det gamle Testamentes religion og trækker sine dybe spor gennem Europas historie. Emnet rummer perspektivrige samarbejdsmuligheder med historie, fx omkring bondeoprørene i reformationstidens Tyskland eller de puritanske bevægelsers rolle i den engelske revolution (Cromwell), grundlæggelsen af De forenede Stater mm.
I religionsfaget er perspektivet først og fremmest kirkehistorisk.
Forløbet er planlagt til ca. 23 lektioner à 60 minutter.

Guds rige i Det gamle Testamente.
De historisk-mytologiske overleveringer om Davidsriget bliver paradigmet for et fremtidigt Israel, der ved Guds indgriben skal oprettes, når folket af sine prøvelser har lært at omvende sig til Herren og leve efter Hans lov.
Tilrettelæggelse: Etablering af baggrundsviden via diverse grundbøger om det sakrale kongedømme, Israels profeter, eksilet etc.
Tekster: Salme 2. Esajas kap. 10 – 12.
Tidsforbrug: 3 lektioner á 60 min.

Guds rige i Jesu forkyndelse.
Forventningen om Gudsrigets snarlige gennembrud er stærk på Jesu tid og intensiveres under trykket af den romerske besættelse. Jesu forkyndelse bryder med forestillingen om, at Gudsriget er forbeholdt det udvalgte folk (jøderne): det er åbent for enhver, som river sig løs af sin afhængighed af ”denne verdens” magtstrukturer, materielle interesser, hierarkier, familiebånd, religiøse og moralske normer, og i stedet følger Jesus og helt overgiver sig til Guds faderlige omsorg.
Tilrettelæggelse: Etablering af baggrundsviden via diverse grundbøger om sociale, politiske og religiøse forhold i Israel på Jesu tid.
Tekster: Luk. 11, 1-13, Luk. 12,13-34, Luk.13,18-21, Luk.14,7-35, Luk. 6,20-49.
Tidsforbrug: 6 timer á 60 min.

Guds rige i urkirkens forkyndelse.
Efter Jesu død og nogle af hans tilhængeres visioner af ham som opstået fra de døde breder den tro sig, at Jesus gennem sin død og opstandelse havde gjort Guds rige virkeligt og nærværende for dem, som troede ham: han ”sidder ved Faderens højre hånd” og vil snart komme igen og fælde dom over denne syndige verden, som så skal gå til grunde med alle dem, som hører den til. Men de, som hører Jesus til gennem troen på ham og dåben til ham, er blevet frigjort fra syndens og dødens verden og skal leve evigt med ham i Guds rige.
Tilrettelæggelse:
Etablering af baggrundsviden om urkristendommens historie: Forholdet til jødedommen, Paulus’ missionsvirksomhed, forholdet til den romerske stat, de første forfølgelser.
Tekster: 1. Kor 15, 1-28, Rom 6,1-11, Fil 2,1-18.
Tidsforbrug: 3 timer á 60 min.

Guds rige i kirkens historie.
Oldkirken.
De første kristnes forventning om Gudsrigets snarlige gennembrud blev skuffet, og efterhånden måtte de kristne indse, at deres vilkår var at leve fortsat i denne syndige verden i en fremtid af ukendt længde, samtidig med, at de fastholdt, at de egentlig tilhørte en anden tilværelse: livet i det Guds rige, Kristus havde tilvejebragt gennem sin død og opstandelse, og som endnu kun er skjult og usynligt til stede, men som skal bryde frem i herlighed, når han kommer igen ved tidernes ende. De kristne har siden forsøgt at forstå deres tilværelse i lyset af denne spændingsfyldte dobbelthed.
Tekster: Den gammelromerske trosbekendelse. Den nikænske trosbekendelse. (Bl.a. i H. Haar og J. Nørregaard: Kirkehistoriske læsestykker I, s. 36 (Kbh. 1915).
Tidsforbrug.: 1 time á 60 min.

Den romersk katolske kirke.
Den kristne, som lever sit liv i syndens verden, kan vedligeholde sin forbindelse til det usynlige gudsrige ved sin deltagelse i den hellige messe og i det hele taget gennem sin tilknytning til Guds kirke, som har monopol på forvaltningen af sakramenterne (dåb, nadver, skriftemål osv.), hvorigennem den kristne styrkes til livet i verden, så han ikke opsluges af den og går fortabt på dommens dag. Kirken forstår efterhånden sig selv som Gudsrigets manifestation i verden. En anden og mere radikal mulighed for den kristne er at ”følge Kristus efter” og vie sig helt og fuldt til Gudsriget ved at gå i kloster og leve uden verdslig ejendom i askese, meditation og bøn.
Tekster: Augustin: Om Guds stat (Haar & Nørregaard I s. 55 – 57) Tridentinerkoncilet om den kirkelige tradition (Haar & Nørregaard II s. 65 – 66), Innocents II om kirke og stat (Haar & Nørregaard I, s. 98). Af bullen ”Unam sanctam” (Haar & Nørregaard I s. 110 – 111). Hieronimus om eneboerlivet (I s. 41 – 42). Benedicts klosterregel (I s. 65 – 67). En moderne benediktiner om klosterlivet (Sv. Aa. Bay og J. Busch: Den romersk katolske kirke. Historie og lære, s. 39 – 40)
Tidsforbrug: 5 timer á 60 min.

Den lutherske reformation og den danske folkekirke.
For Luther var Gudsriget ikke til stede i kirken eller i nogen anden institution. Alt dette er kun menneskeskabte indretninger. Gudsriget er kun til ét sted i verden: i Guds ord, og det er kun virksomt der, hvor dette ord modtages i tro. Hermed inderliggøres Gudsriget: Dets sted er den enkelte troendes hjerte og samvittighed, hvor det udøver sin magt over hans sind. Ydre realitet får det først ved tidernes ende: efter døden eller ved Kristi genkomst.
Tekster: Martin Luther: ’Om klosterlivet’ og af ’Om et Kristenmenneskes Frihed’ (Haar & Nørregaard II s. 16 – 14 og s. 28 – 31). Erik Pontoppidan: af ’Sandhed til Gudfrygtighed’ (Haar & Nørregaard III s. 95 – 96). H.A. Brorson: Hvor seer det ud i Verdens Ørk (af Troens rare Klenodie. Haar & Nørregaard III s. 97 – 98).
Den danske Salmebog 2003 nr. 122, 192, 224, 257, 260, 277, 319, 320, 325.
Tekster fra den moderne folkekirkelige debat.
Tidsforbrug: 7 timer á 60 min.

Pædagogisk tilrettelæggelse.
Som det præsenteres her, er forløbet meget tekstorienteret og lægger således op til traditionelle lærerstyrede aktiviteter som klasseundervisning, gruppearbejde med lærerforberedte spørgsmål, elevforedrag etc. Det kan dog ”blødes op” med inddragelse af billedstof (herunder billeder og
grundplaner af klostre og kirker) ”feltarbejde” i form af deltagelse i katolsk messe og folkekirkegudstjeneste, evt. besøg i katolsk kirke og samtale med præsten, besøg i kloster etc.